Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2594032_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1521
Doknr.
556691
Dato
15-06-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 8. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 297 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 297:
”Vil
ministeren redegøre for reglerne om tv-overvågning af børn og unge på
døgninstitutioner, herunder i hvilket omfang tv-overvågning er tilladt, på hvilke
afdelinger det er tilladt og til hvilke formål samt hjemler til tv-overvågning?”
Svar:
Voksenansvarsloven regulerer alene en
pligt
til tv-overvågning af indendørs
fællesarealer på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger.
Reglerne for anvendelsen af og mulighederne for tv-overvågning herudover er
ikke reguleret i voksenansvarsloven eller serviceloven.
Det fremgår af voksenansvarslovens § 16 a, at der er en pligt til at tv-overvåge
fællesarealerne på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger.
Pligten gælder således kun på de nævnte institutionstyper.
Formålet med den obligatoriske tv-overvågning af fællesarealer er at sikre
tryghed for de anbragte børn og unge samt personalet og andre, der har deres
gang på institutionerne. De anbragte børn og unge kan dermed få den
nødvendige ro til at indgå i den pædagogiske behandling i sikre og trygge
rammer på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger. Det
skal bemærkes i forlængelse heraf, at tv-overvågningen aldrig kan erstatte
personalets mulighed for selv at holde øje med de anbragte børns og unges
adfærd, herunder også at fornemme, hvis der f.eks. sker optræk til uro. Tv-
overvågningen er derfor alene et supplement til personalets opmærksomhed
over for de anbragte børn og unge, når de opholder sig samlet på de indendørs
fællesarealer.
I hvilket omfang og under hvilke betingelser, tv-overvågning af fællesarealer på
åbne institutioner kan foretages, vil bero på en konkret vurdering i henhold til
tv-overvågningsloven, databeskyttelsesloven samt
databeskyttelsesforordningen. Den konkrete vurdering skal foretages af den
regionale eller kommunale driftsherre af institutionen.
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvorvidt tv-overvågning af børn og unge på døgninstitutioner i åbne afdelinger og andre lokaler, hvor børn og unge opholder sig er i overensstemmelse med henholdsvis lov om voksenansvar, GDPR, EMRK og Børnekonventionen, til social- og ældreministeren
2594032_0002.png
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2