Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1472
Doknr.
538822
Dato
04-04-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 7. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 295 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 295:
”Anerkender ministeren, at der kan være divergerende holdninger til, hvordan
et psykiatrisk bosted skal indrette sig ift. hvad Socialtilsynet, Arbejdsmiljøtilsy-
net og så den kommune som driver institutionen, har af ønsker/påbud til ste-
dets indretning?”
Svar:
Der henvises til min samtidige besvarelse af SOU alm. del spm. 294.
Supplerende hertil kan jeg oplyse, at aftalen om styrkelse af socialtilsynet og
styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud fra april 2021 bl.a. er ud-
møntet med lovforslag nr. L 64 i indeværende folketingssamling. Lovændrin-
gerne, som lovforslaget medførte, er netop trådt i kraft den 1. februar 2022.
Med lovændringerne er botilbud, som er omfattet af socialtilsynets godkendelse
og tilsyn, nu forpligtet til af egen drift og uden unødigt ophold at give socialtilsy-
net oplysninger om bekymrende forhold og hændelser i tilbuddet og om, hvor-
vidt andre tilsynsmyndigheder, herunder f.eks. arbejdstilsynet, har foretaget til-
synsmæssige skridt over for tilbuddet.
Lovændringerne medfører desuden, at socialtilsynet ligeledes er forpligtet til at
samarbejde med andre myndigheder og tilsyn, herunder f.eks. arbejdstilsynet,
med henblik på koordinering af tilsynet med tilbuddene i det omfang, det er re-
levant.
Derudover bør en tilsynsmyndighed i overensstemmelse med principperne for
god forvaltningsskik gøre en anden tilsynsmyndighed opmærksom på bekym-
rende forhold, der hører under denne myndigheds område, og som er rele-
vante for denne, således at myndigheden har mulighed for at vurdere, om ori-
enteringen om de bekymrende forhold giver anledning til f.eks. tilsynsmæssige
skridt.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1