Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1472
Doknr.
538822
Dato
04-04-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 7. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 292 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 292:
”Vil ministeren oplyse i hvilken form – hvis det altså overhovedet er tilladt – at
personalet må udøve magt overfor en beboer på psykiatriske bosteder?”
Svar:
Reglerne om magtanvendelse følger af servicelovens afsnit VII. Målgruppen for
magtanvendelse er personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktions-
evne, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v.
efter lovens §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud
efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker til magtanvendelsen.
Det beror på en konkret vurdering, om den enkelte beboer har en betydelig og
varigt nedsat psykisk funktionsevne og dermed er omfattet af målgruppen for
magtanvendelsesreglerne.
Det følger desuden af servicelovens § 124, stk. 2, at magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten kun må ske for at sikre borgerens omsorg,
værdighed og tryghed eller for at tilgodese hensynet til fællesskabet på bo- el-
ler dagtilbuddet eller hensynet til andre. Reglerne om magtanvendelse omfatter
fysisk guidning, afværgehjælp, fastholdelse, tilbageholdelse eller at føre en per-
son tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum. Derudover kan kommunal-
bestyrelsen træffe afgørelse om anvendelse af særlige døråbnere, stofseler,
tryghedsskabende velfærdsteknologi, låsning og sikring af yderdøre og vin-
duer, og Familieretshuset kan på baggrund af indstilling fra kommunalbestyrel-
sen træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud uden vedkommendes
samtykke.
Alle former for brug af magt skal registreres og indberettes til personalelederen,
som sender indberetningerne videre til kommunalbestyrelsen i handlekommu-
nen for den pågældende borger, kommunen, som er driftsherre for det pågæl-
dende tilbud, og socialtilsynet. Det gælder dog ikke fysisk guidning.
1