Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2554132_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1472
Doknr.
538822
Dato
04-04-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 7. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 277 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 277:
”Vil ministeren oplyse, hvordan personalet på psykiatriske bosteder er uddan-
net til at håndtere situationer, hvor de bliver udsat for vold?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at det er et ledelsesmæssigt ansvar
at tage stilling til, om medarbejderne på de enkelte botilbud har de rette kompe-
tencer i forhold til den aktuelle beboersammensætning. Det er således ledel-
sen, der løbende skal vurdere behovet for kompetenceudvikling af medarbej-
derne.
Med henblik på at forhindre vold på botilbud blev det i aftalen om udmøntning
af satspuljen for 2015-2018 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Venstre,
Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance blandt andet
aftalt at udarbejde nationale retningslinjer til forebyggelse af vold på botilbud.
Socialstyrelsen har på den baggrund i 2017 udgivet nationale retningslinjer for
forebyggelse af voldsepisoder på botilbud og boformer for hjemløse. Retnings-
linjerne har fokus på at skabe øget trivsel og tryghed for borgere og medarbej-
dere og indeholder anbefalinger til, hvordan man forebygger, håndterer og læ-
rer af voldsomme episoder samt skaber faglige og organisatoriske rammer, der
understøtter det voldsforebyggende arbejde. Publikationen indeholder også en
række metoder og redskaber, der kan anvendes i arbejdet med de enkelte ret-
ningslinjer.
Jeg kan oplyse, at der i socialtilsynets driftsorienterede tilsyn og kvalitetsbe-
dømmelse af tilbuddene indgår en vurdering af, om der på de enkelte tilbud er
de rette kompetencer.
Derudover kan jeg oplyse, at Socialstyrelsens indsatsteam til forebyggelse af
vold på botilbud og boformer for hjemløse, som er etableret på baggrund af af-
talen om udmøntning af satspuljen for 2017 mellem regeringen og Socialdemo-
kratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Soci-
alistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, er målrettet de botilbud, hvor
socialtilsynet og Arbejdstilsynet har vurderet, at der er en forøget risiko for vold-
somme episoder mellem borger og medarbejder og borgerne imellem. Indsats-
teamet tilbyder en målrettet støtte, vejledning og uddannelse i forebyggelse af
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 281: MFU spm. om ministeren vil oplyse, om det kræves af personalerne på et bosted for psykisk syge, at de har en vis fysisk form, til social- og ældreministeren
2554132_0002.png
voldsomme episoder, så medarbejderne i højere grad oplever sikkerhed og
trivsel på arbejdspladsen samtidig med, at der dannes de bedst mulige rammer
for den rehabiliterende indsats for den enkelte borger.
I aftalen om udmøntningen af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds-
og arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025, som også spørgers parti står bag,
er der endvidere afsat midler til at videreudvikle Socialstyrelsens indsatsteam
om voldsforebyggende arbejde.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2