Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2554135_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1472
Doknr.
538822
Dato
04-04-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 7. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 279 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 279:
”Vil ministeren oplyse, på hvilke uddannelser de studerende undervises i at ar-
bejde på diverse bosteder, hvor der f.eks. bor psykisk syge -, psykotiske-, stof-
misbrugende-, og/eller voldelige beboere, og vil ministeren samtidig tilkende-
give, om ministeren mener, at uddannelsesniveauet herom er tilstrækkelig?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at botilbud beskæftiger flere forskellige faggrupper afhængigt
af målgruppen for botilbud. På socialpsykiatriske botilbud er det særligt social-
pædagoger, der varetager opgaven, men der kan også være ansat en række
andre faggrupper såsom social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, sy-
geplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter og lærere samt medarbejdere
med andre typer af uddannelser eller medarbejdere, der ikke har en uddan-
nelse, men anden relevant erfaring.
Jeg er ikke bekendt med de enkelte uddannelsers curriculum og kan ikke ud-
tale mig om uddannelsernes niveau. Fastlæggelse af de enkelte uddannelser
er reguleret ved lovgivning, der hører under Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet eller Børne- og Undervisningsministeriet.
Jeg vil dog bemærke, at det er et ledelsesmæssigt ansvar at sikre, at medar-
bejderne på de enkelte botilbud har de rette faglige kvalifikationer og kompe-
tencer i forhold til den aktuelle beboersammensætning. Det kan f.eks. være vi-
den om, hvordan man bedst håndterer situationer, hvor en borgers psykiske til-
stand forværres med ændret adfærd til følge. Manglende uddannelse og faglig-
hed hos medarbejderne må ikke betyde, at beboerne ikke får den støtte og
hjælp, de har brug for.
I den forbindelse kan jeg oplyse, at der i det faglige oplæg til en 10-årsplan for
psykiatrien er konkrete anbefalinger til at opkvalificere og efteruddanne medar-
bejdere i socialpsykiatrien for dermed at sikre en høj kvalitet i indsatsen på bo-
tilbud. Anbefalingerne tages med videre i de politiske drøftelser heraf.
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 280: MFU spm. om, hvilke faggrupper der er ansat på forskellige bosteder, til social- og ældreministeren
2554135_0002.png
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2