Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2554121_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1472
Doknr.
538822
Dato
04-04-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 7. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 276 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 276:
”Vil ministeren oplyse, hvilke handlemuligheder et bosted har for at udskrive en
beboer, som bostedet ikke føler sig tryg ved, når der ikke er grundlag for at
tvangsindlægge vedkommende?”
Svar:
Når en borger visiteres til et botilbud er det vigtigt, at kommunen tager højde
for, om borgeren også på længere sigt passer ind på botilbuddet. Her skal
kommunen vurdere, om botilbuddet har de rette ressourcer og kompetencer til
at håndtere borgere, som eksempelvis kan forårsage utryghed over for de øv-
rige beboere eller personalet.
Såfremt botilbuddet vurderer, at en borger ikke længere passer ind i det pågæl-
dende botilbud, skal der rettes henvendelse herom til den kommune, der har
det personrettede tilsyn med beboeren.
Når en kommune placerer en borger på et privat botilbud, skal kommunen
sikre, at kommunens aftale med botilbuddet om oprettelse af pladsen til borge-
ren afspejler kommunalbestyrelsens forpligtigelser efter serviceloven. Aftalen
skal således indeholde betingelser for opsigelse af pladsen og her iagttage be-
tingelserne i serviceloven. Botilbuddet vil kunne opsige aftalen i henhold til be-
tingelserne angivet heri.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1