Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2563639_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1421
Doknr.
538431
Dato
26-04-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 4. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 273 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 273:
”Vil ministeren redegøre for den aktuelle viden om, hvilke problemer familier
med mere end to forældre støder på, herunder f.eks. i forhold til arvelovgivning,
institutions- og skolesystemet, sundhedssystemet m.v.?”
Svar:
Som det fremgår af mit foreløbige svar af 11. marts 2022 på spørgsmål nr. 273
(alm. del), har det været nødvendigt for besvarelsen af spørgsmålet at indhente
bidrag fra Justitsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og
Sundhedsministeriet. Ministeriet har nu modtaget bidrag fra de nævnte
ministerier samt Beskæftigelsesministeriet, som der også er indhentet bidrag
fra.
Arvelovgivningen
Om arvelovgivningen har Justitsministeriet oplyst følgende:
”Med hensyn til de arveretlige spørgsmål, som kan opstå i familier, hvor der
indgår en social forælder, kan det oplyses, at det efter de almindelige
arveretlige regler kræver arveadkomst at arve af boet efter en afdød. Ifølge
de gældende arveregler findes der tre typer af arveadkomst: 1) Slægtskab,
2) ægteskab og 3) testamente. Slægtskab foreligger i arveretlig forstand
mellem barnet og henholdsvis den kvinde, der føder barnet (også hvis der
er tale om ægdonation eller surrogatmoderskab), og den mand eller
medmor, der er barnets (anden) retlige forælder. Et barn kan således ikke
have mere end to retlige forældre.
Slægtskabet medfører en gensidig arveret efter arveloven for barnet og den
retlige forælder. Det betyder, at et barn arver efter sine retlige forældre, og
at forældrene arver efter deres barn, medmindre barnet efterlader sig
livsarvinger (børn, børnebørn, osv. i nedadstigende linje). Et adoptivbarn er
i arveretlig henseende som udgangspunkt ligestillet med adoptantens
eventuelle øvrige livsarvinger.
Der er derimod ingen legal arveret i forholdet mellem et barn og en social
forælder. Barnet arver således som udgangspunkt ikke efter den sociale
forælder, ligesom den sociale forælder ikke arver efter barnet.
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 273: Spm. om, hvilke problemer familier med mere end to forældre støder på, til social- og ældreministeren
2563639_0002.png
En social forælder har imidlertid mulighed for at skabe arveadkomst for sit
sociale barn ved at oprette et testamente. Som udgangspunkt er der ved
oprettelse af testamente frihed til at disponere både over fordelingen af
midlerne i et bo (kvantitativt) og de enkelte genstande (kvalitativt). Såfremt
arvelader efterlader sig en ægtefælle eller livsarvinger, dvs. børn,
børnebørn, osv. i nedadstigende linje, vil en del af arven dog være
tvangsarv, som arvelader ikke kan råde over ved testamente, bortset fra i
de få bestemte tilfælde, hvor dette er hjemlet i loven. Tvangsarven udgør ¼
af det arvelod, som ifølge loven tilfalder en livsarving eller ægtefælle.
Det følger af ovenstående, at en social forælder kan råde frit over enten 3/4
eller hele den arv, vedkommende efterlader sig, afhængig af om den
pågældende har tvangsarvinger (retlige børn, børnebørn, osv. eller en
ægtefælle) eller ej. Ved at oprette testamente kan den sociale forælder
derfor i langt de fleste tilfælde med hensyn til arvens kvantitative fordeling
tilgodese sit sociale barn, så barnet i den forbindelse bliver stillet som en
egentlig livsarving. Dette gælder, uanset om den pågældende sociale
forælder også har (retlige) børn eller ej.
Testamente kan oprettes som notartestamente ved landets byretter.
Oprettelsen af notartestamente foregår ved, at man booker et møde hos en
notar, hvilket eksempelvis kan ske på domstolenes hjemmeside. Til mødet
med notaren medbringes billedlegitimation, to eksemplarer af testamentet
samt en forside, der kan findes på domstolenes hjemmeside.
Notarpåtegning koster 300 kr. pr. dokument.”
Institutions- og skolesystemet
Om institutions- og skolesystemet har Børne- og Undervisningsministeriet
oplyst følgende:
”Forældre kan i medfør af dagtilbudslovens § 2, stk. 3, alene råde over én
plads pr. barn i dagtilbud. Reglen er ifølge forarbejder til dagtilbudsloven
begrundet i, at det vurderes at være i strid med barnets tarv, hvis barnet er
optaget i to forskellige dagtilbud, og barnet derfor på skiftende vis skal
forholde sig til to forskellige dagtilbud, herunder børn, personale og fysiske
rammer i tilbuddene. Bestemmelsen svarer til folkeskoleloven, hvor barnet
også alene kan være indskrevet i én skole.
Det er ministeriets vurdering, at hensynet til barnet altid skal veje tungest,
men at retten til alene at råde over én plads pr. barn i dagtilbud eller skole
kan være en udfordring for familier med mere end to forældre, hvis
forældrene ikke bor sammen, og f.eks. bor i hver sin kommune eller i hver
sin del af landet. Dette kan imidlertid ikke siges at være en problemstilling,
som specifikt knytter sig til familier med mere end to forældre, men en
problemstilling, som gør sig generelt gældende i familier, hvor barnet som
følge af f.eks. forældrenes skilsmisse bor på skift hos forældrene, og
forældrene bor et stykke fra hinanden.
Børne- og Undervisningsministeriet kan derudover oplyse, at Optagelse.dk,
der bl.a. håndterer ansøgninger til ungdomsuddannelser, alene opererer
med op til to forældremyndighedsindehavere i forbindelse med
forældreunderskrift af ansøgning til ungdomsuddannelserne for de
ansøgere, der er under 18 år. Der kan således ikke være mere end to
forældre, som underskriver ansøgningen.
2
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 273: Spm. om, hvilke problemer familier med mere end to forældre støder på, til social- og ældreministeren
2563639_0003.png
Til sidst kan Børne- og Undervisningsministeriet oplyse, at ministeriet er
vidende om, at der i samarbejdsplatformen Aula, som benyttes af både
dagtilbud m.v. og folkeskoler, kan være udfordringer, hvis et barn har flere
end to forældre. Det er KL og kommunernes it-fællesskab KOMBIT, der har
ansvaret for udvikling af og funktionalitet i Aula. Ministeriet henviser derfor til
KL og KOMBIT for yderligere information.”
Sundhedssystemet
Om sundhedssystemet har Sundhedsministeriet oplyst følgende:
”Sundhedsministeriet kan oplyse, at sundhedsloven ikke forholder sig til,
hvem eller hvor mange personer, der kan være indehavere af
forældremyndigheden. Dette spørgsmål er reguleret af
forældreansvarsloven.
Men sundhedsloven giver i forskellige situationer forældremyndighedens
indehaver ret til at træffe beslutning på vegne af et mindreårigt barn under
15 år og til at blive inddraget i beslutninger om mindreårige børn, der er fyldt
15 år.
Det følger således af sundhedsloven, at det – som udgangspunkt – er
forældremyndighedsindehaveren, der indtræder i barnets rettigheder efter
loven, jf. sundhedslovens § 14 sammenholdt med de almindelige regler i
forældreansvarsloven.
Det er f.eks. forældremyndighedens indehaver, der skal give informeret
samtykke til behandling af et mindreårigt barn under 15 år, jf.
sundhedslovens § 17, stk. 1, modsætningsvis.
Det betyder i praksis, at når barnet f.eks. skal til læge, er det en af de to
forældremyndighedsindehavere, der skal følge barnet og give informeret
samtykke til behandling. En social forælder uden del i forældremyndigheden
vil ikke kunne give samtykke til behandling af barnet.
En patient, som er fyldt 15 år, kan selv give samtykke til behandling, men
forældremyndighedsindehaveren skal have information og inddrages i den
mindreåriges stillingtagen. Det følger af sundhedslovens § 17, stk. 1.
Derudover har forældremyndighedsindehavere til en mindreårig som
udgangspunkt ret til aktindsigt i barnets eller den unges patientjournaler
efter sundhedslovens § 37, stk. 1, 2. pkt., og indsigt i manuelle,
papirbaserede patientjournaler. Det er kun forældre, som har del i
forældremyndigheden, der har ret til aktindsigt efter sundhedslovens regler.
Ligeledes har forældremyndighedsindehavere, i tillæg til egne oplysninger,
via sundhed.dk indsigt i lægemiddel-, cannabisslutprodukter og
vaccinationsoplysninger om børn under 15 år, i det omfang oplysningerne
er registreret i det centrale personregister, jf. § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr.
1615 af 18. december 2018 om adgang til og registrering m.v. af
lægemiddel- og vaccinationsoplysninger.
Af andre situationer på sundhedsområdet, hvor forældremyndighed har
betydning, kan nævnes, at forældremyndighedens indehaver eller værgen
skal samtykke i valget af sygesikringsgruppe for en person under 15 år, jf. §
3
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 273: Spm. om, hvilke problemer familier med mere end to forældre støder på, til social- og ældreministeren
2563639_0004.png
1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1016 af 25. maj 2021, og et barn under 15 år
som udgangspunkt har samme læge som forældremyndighedsindehaveren,
jf. § 1, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1056 af 31. maj 2021 om valg og
skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i
praksissektoren.
Forældremyndighedsindehaveren skal som udgangspunkt inddrages i
forbindelse med beslutning om obduktion, jf. sundhedslovens § 187, stk. 4.”
Orlovsrettigheder efter barselsloven
Om orlovsrettigheder efter barselsloven har Beskæftigelsesministeriet oplyst
følgende:
”Regeringen og V, SF, RV, EL og ALT indgik den 26. oktober 2021 en aftale
om ligestilling af barselsrettigheder mellem forældrene og øremærket
forældreorlov. Aftalen omhandler også sociale forældres ret til orlov. Af
aftalen fremgår det således, at aftalepartierne er enige om, at LGBT+
familiers orlovsmuligheder skal forbedres, og at flere forældre skal have
mulighed for at tage del i orloven sammen med barnet og dermed få
mulighed for at skabe en tidlig og reel tilknytning til barnet. Derfor er
aftalepartierne enige om, at et barns retlige forældre skal kunne overdrage
deres overførbare uger og orlovsrettigheder til såkaldte sociale forældre.
Målgruppen sociale forældre er: Den retlige forælders ægtefælle, den retlige
forælders samlevende, en kendt donor samt den kendte donors ægtefælle
eller samlever med en forældrelignende relation til barnet.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
4