Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2538923_0001.png
Social- og ældreminister Astrid Krags talepapir
Anledning
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Samråd i Social- og Ældreudvalget
2. marts kl. 13.45-15.15
Christiansborg vær. 1-133
8 minutter
Samrådsspørgsmål K
”Vil ministrene redegøre for udviklingen i partnerdrab i Danmark,
omfanget af problemet i forhold til andre former for drab i
Danmark og omfanget af partnerdrab i andre lande, hvad
regeringen mener er årsagen til det store antal partnerdrab, samt
hvad regeringen har gjort, og har planer om at gøre, for at
nedbringe antallet af partnerdrab i Danmark?”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL) og
Pernille Skipper (EL).
Det talte ord gælder
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/3-22 om partnerdrab i Danmark, til social- og ældreministeren og kopi til justitsministeren
[Indledning – JM starter og derefter SM]
Tak for ordet. Jeg vil følge op på justitsministerens
redegørelse af udviklingen i partnerdrab i forhold til den
del af spørgsmålet, der handler om, hvad regeringens
planer er, når det handler om at sætte forebyggende og
tidligt ind mod vold og partnerdrab.
Jeg vil gerne starte med at sige tak for anledningen til at
drøfte indsatsen mod partnerdrab. De tal, som
justitsministeren fremlægger, understreger meget klart,
hvor alvorligt et emne vi skal drøfte i dag.
Og de seneste eksempler på partnerdrab viser desværre
med alt tydelighed, at til trods for, at vi blandt andet
sammen med spørgernes parti har prioriteret indsatsen
mod vold i nære relationer de seneste år – så betaler et
alt for stort antal kvinder stadig den ultimative pris for at
leve med en voldelig partner.
Det kan – og skal – vi som samfund ikke acceptere.
Et partnerdrab sker sjældent ud af det blå, men er oftest
kulminationen på en længere periode med vold. Volden
udvikler sig over tid, bliver gradvist hyppigere og
voldsommere og kan ultimativt føre til drab.
2
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/3-22 om partnerdrab i Danmark, til social- og ældreministeren og kopi til justitsministeren
Danner Krisecenter har peget på, at psykisk vold øger
risikoen for partnerdrab med henvisning til, at en
undersøgelse om partnerdrab i Danmark mellem 2009 og
2011 fandt, at næsten 2/3 af drabsmændene havde
udøvet psykisk vold mod partneren.
Dertil viser britisk forskning, at partnerdrab sjældent sker i
affekt, men oftest er planlagt.
Det glædelige ved den ellers triste viden er, at vi faktisk
kan gøre noget for at forebygge partnerdrab.
I efteråret, når vi i regi af SSA forhandlingerne skal
forhandle om en ny handlingsplan om indsatsen mod vold
i nære relationer, er jeg derfor meget opsat på at
prioritere en særlig og målrettet indsats over for
partnerdrab i Danmark.
[Igangsatte indsatser]
Før jeg fortæller om regeringens prioriteter for de
kommende forhandlinger om en ny handlingsplan, vil jeg
gerne redegøre for nogle af de tiltag, som regeringen
allerede har igangsat.
Som sagt er partnerdrab oftest kulminationen på en
længere periode med vold, og det betyder, at vi kan gøre
noget for at forebygge det – og at indsatsen mod
3
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/3-22 om partnerdrab i Danmark, til social- og ældreministeren og kopi til justitsministeren
partnervold og forebyggelsen af partnerdrab hænger
uløseligt sammen.
Jeg er derfor også glad for, at regeringen sammen med
både finanslovspartierne og i reserve-aftalerne har løftet
området betragteligt efter mange år med manglende
fokus på vold i nære relationer.
Vi har bl.a. givet ambulante tilbud varig finansiering på
finansloven. Det skal sikre, at de kvinder, som lever med
et højt trusselsniveau, men ikke ønsker at komme på
krisecenter, stadig kan få relevant hjælp.
Vi har indført gratis psykologhjælp til kvinder på
krisecentre og sikret ekstra pladser på
kvindekrisecentrene. Det betyder, at flere kvinder har
mulighed for at søge tilflugt på et krisecenter for at
komme væk fra en voldelig partner.
Dertil har vi afsat midler til at videreudvikle en
interventionsmodel, som er et samarbejde mellem politi,
kommuner og et specialiseret behandlingstilbud, og som
sikrer tidligere hjælp til voldsudsatte og udøvere af vold i
nære relationer.
Interventionsmodellen forpligter myndigheder til at
samarbejde på tværs, ligesom volden opspores tidligt.
4
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/3-22 om partnerdrab i Danmark, til social- og ældreministeren og kopi til justitsministeren
Det er tiltag, som interessenterne på området også
efterspørger i bekæmpelsen af partnerdrab.
Foruden interventionsmodellen afsatte vi med sidste års
reserveaftale også midler til Lev Uden Vold og Dialog
mod Vold, så flere voldsudøvere kan få den nødvendige
hjælp.
For skal vi forebygge partnerdrab, ligger en vigtig del af
løsningen i at forebygge den voldelige adfærd. Og derfor
er det vigtigt, at voldsudøvere kan få hjælp til at bryde ud
af et voldeligt adfærdsmønster – hvad end det drejer sig
om psykisk eller fysisk vold.
Derfor har vi også afsat midler til at styrke kommunernes
viden og kompetencer i tidlig opsporing af voldsudsatte
og voldsudøvere. Og også til, at de frontaktører, der på
forskellig vis kan møde vold i nære relationer i deres
arbejde – fx sundhedspersonale og politi – er bedre klædt
til at identificere vold og henvise til de steder, man kan få
hjælp.
Det er alt sammen vigtige tiltag, som skal medvirke til at
forebygge vold i nære relationer og dermed også
partnerdrab.
Selvom vi har givet området et stort løft, er vi ikke i mål.
De tragiske sager, som har præget starten på 2022,
5
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/3-22 om partnerdrab i Danmark, til social- og ældreministeren og kopi til justitsministeren
sætter en stor streg under, at der fortsat kan og skal
gøres mere.
[Fremadrettede prioriteter]
Og så til det fremadrettede.
Skal vi partnerdrab til livs, mener jeg, at vi fortsat skal
blive bedre til at opspore og sætte ind med tidlig hjælp til
både voldsudsatte og voldsudøvere, så det undgås, at
volden eskalerer med tragiske udfald som følge.
Derfor bør vi også fortsat have fokus på behovet for at
øge kapaciteten af behandlingstilbud til udøvere af vold i
nære relationer.
Vi ved, at de mennesker, der udøver vold mod deres
nærmeste, i mange tilfælde selv er vokset op i hjem med
vold.
Derfor vil indsatsen over for vold mod børn og vold i hjem
med børn også være et relevant emne at tage op som en
vigtig del af forebyggelsen.
Vi skal med andre ord bryde voldens spiral, så volden
ikke går i arv – hver gang vi hjælper en familie, hvor vold
er en del af hverdagen, mindsker vi risikoen for, at et barn
senere i livet bliver en del af voldsstatistikken.
6
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/3-22 om partnerdrab i Danmark, til social- og ældreministeren og kopi til justitsministeren
I tillæg til et endnu større fokus på tidligere opsporing og
indsats bør vi også se nærmere på, hvordan vi kan blive
bedre til at samtænke de eksisterende indsatser og dele
viden på tværs af aktører, myndigheder og fagområder –
for vold i nære relationer og partnerdrab er komplekse
problemer, der skal løses i fællesskab.
Og så skal vi fortsat have fokus på at rejse
opmærksomhed og udbrede oplysning om emnet, så
ingen er i tvivl om, at der
er
hjælp at hente.
Den nuværende handlingsplan mod vold i nære relationer
udløber ved udgangen af i år, og som jeg indledte med at
sige, så skal vi forhandle om en ny i efteråret.
Jeg tror, at der er enighed om, at forebyggelse af
partnerdrab med rette vil blive et centralt fokus i
forhandlingerne.
Og jeg håber, at der på tværs af Folketinget vil være vilje
til at finde finansiering til en så vigtig sag i de kommende
SSA-forhandlinger.
[Afrunding]
Afslutningsvis vil jeg blot sige – om end det er på en
tragisk baggrund – at jeg ser frem til drøftelserne – både i
dag, og frem mod de konkrete forhandlinger om reserve-
aftalen i efteråret.
7
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om talepapir fra samrådet den 2/3-22 om partnerdrab i Danmark, til social- og ældreministeren og kopi til justitsministeren
Jeg vil gerne allerede i dag høre både spørgernes og de
øvrige fremmødtes forslag til, hvordan vi bedst muligt går
til opgaven med at forebygge partnerdrab.
Jeg anser det som særligt vigtigt, at vi her fra
Christianborg samlet viser, at forebyggelse af partnerdrab
har prioritet og er noget, vi tager alvorligt.
Tak for ordet.
8