SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 260: Spm. om, hvordan kommunerne er forpligtet til at levere ambulant misbrugsbehandling, der er kompatibel med en hverdag med arbejde og/eller skole, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Ældreudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2022 - 1249

Doknr.

535555

Dato

28-03-2022

Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 28. februar 2022 stillet følgende

spørgsmål nr. 260 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed

besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Spørgsmål nr. 260:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan kommunerne er forpligtet til at levere

ambulant misbrugsbehandling, der er kompatibel med en hverdag med arbejde

og/eller skole?”

Svar:

Der er to muligheder for at modtage social behandling for et stofmisbrug efter

serviceloven. Efter servicelovens § 101 er kommunerne forpligtet til at tilbyde

social behandling til personer over 18 år med et stofmisbrug. Efter § 101 a skal

kommunerne tilbyde anonym, ambulant behandling af stofmisbrug til personer,

der har et behandlingskrævende stofmisbrug, men som ikke har andre sociale

problemer.

Når kommunen træffer afgørelsen om social behandling for et stofmisbrug efter

§101, skal det ske på baggrund af en helhedsorienteret afdækning af

personens problemer og behov, og der skal udarbejdes en behandlingsplan,

der skal sikre sammenhæng mellem de problemer og behov, der er afdækket,

og den behandling, der iværksættes.

Når kommunen træffer afgørelsen om anonym, ambulant behandling for et

stofmisbrug efter § 101 a, skal det ske på baggrund af en afklarende samtale

med borgeren. Kommunen skal sikre, at en person, der ønsker at modtage

stofmisbrugsbehandling efter § 101 a, kan henvende sig til kommunen

anonymt via hjemmeside eller telefonisk og indgå aftale om en afklarende

samtale om behandlingsbehovet. Behandlingen skal foregå adskilt fra

behandlingstilbud efter § 101 og på en sådan måde, at formålet med

anonymitet opnås. Behandlingen skal udgøre et afgrænset forløb af kortere

varighed og indeholde gruppebehandling og mulighed for en individuel,

afsluttende samtale.

Af Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling fremgår det, at der

i alle dele af den sociale stofmisbrugsbehandling må være blik for borgerens

ønsker, ressourcer og konkrete situation, således at borgeren føler sig hørt,

respekteret og inddraget i behandlingen.

Det er en grundlæggende betingelse for god social stofmisbrugsbehandling, at

behandlingen er let tilgængelig. Det vil sige, at de fysiske, geografiske og

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 260: Spm. om, hvordan kommunerne er forpligtet til at levere ambulant misbrugsbehandling, der er kompatibel med en hverdag med arbejde og/eller skole, til social- og ældreministeren

organisatoriske rammer er indrettet således, at borgere med forskellige behov

og udfordringer har mulighed for at deltage i behandlingen.

Indsatsen på behandlingsområdet bør ifølge Vejledning om behandlingstilbud

på det sociale misbrugsområde være indrettet med tilstrækkelig variation i

tilbuddene, så der er tilbud til alle typer af borgere med et stofmisbrug. Behovet

for variation kan være begrundet i forskellige forhold hos den

behandlingssøgende borger, såsom alder, eller om personen er omfattet af

målgruppen for anonym stofmisbrugsbehandling.

Målgruppen for anonym, ambulant behandling efter § 101 a er karakteriseret

ved at have en relativ tæt tilknytning til arbejdsmarkedet eller

uddannelsessystemet

. I Vejledning om behandlingstilbud på det sociale

misbrugsområde fremgår det således også, at borgeren skal have mulighed for

diskret adgang til behandling, så vedkommende ikke kan identificeres af f.eks.

arbejdsgiver, familiemedlemmer eller andre i lokalområdet. Borgeren har

mulighed for at benytte et tilbud, der er beliggende uden for borgerens

hjemkommune, hvilket kan understøtte anonymiteten. Kommunalbestyrelsen

beslutter som en del af den aftale, der indgås med tilbuddet, serviceniveauet

for behandlingen, herunder rammer for tilbuddets fastsættelser af åbningstider,

inden for hvilke deres borgere kan deltage i sessioner. Behandlingsforløbet vil

typisk foregå uden for almindelig arbejdstid.

Kommunerne har også et generelt ansvar for, at børn og unge, der har brug for

særlig støtte – herunder unge under 18 år med stofmisbrug – får den støtte,

som de har behov for. De almindelige bestemmelser i servicelovens kapitel 11

om særlig støtte til børn og unge gælder således også for denne målgruppe.

Servicelovens § 140, stk. 2, fastsætter, at kommunen skal udarbejde en

handleplan for den behandling, der skal iværksættes, samt for den nødvendige

støtte, når unge under 18 år har et behandlingskrævende stofmisbrug.

Handleplanen skal udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie.

Handleplanerne skal beskrive den behandling, der skal iværksættes og

beskrive den nødvendige støtte til den unge. Den støtte, som kommunen

beskriver i handleplanen, kan således være foranstaltninger efter servicelovens

§ 52.

Støtte efter servicelovens kapitel 11 skal tilrettelægges på en sådan måde, at

den er tidlig og helhedsorienteret. Støtten skal desuden understøtte barnets

eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse, jf.

servicelovens § 46, stk. 1, nr. 3. Støtten skal således også omfatte hensynet til

udviklingen af barnets eller den unges faglige kompetencer, så barnet eller den

unge så vidt muligt kan få en uddannelse og senere hen et arbejde.

For de børn og unge, der har et stofmisbrug, hvor stofmisbruget er så alvorligt,

at det medfører alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer for den unge,

vil det også være et tilbud om misbrugsbehandling i henhold til § 101 i

serviceloven.

Alkoholbehandling og lægelig stofmisbrugsbehandling tilbydes efter

sundhedsloven. Til besvarelsen af spørgsmålet oplyser Sundhedsministeriet

følgende:

Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling

Vejledning om behandlingstilbud på det sociale misbrugsområde, VEJ nr. 9449 af 26/06/2020

”Kommunerne er efter sundhedslovens § 142 forpligtede til at tilbyde lægelig

stofmisbrugsbehandling, hvilket i praksis vil sige substitutionsbehandling for

misbrug af heroin og andre opioider.

Sundhedsstyrelsen har i sin vejledning til læger, der behandler

opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin, fastsat nærmere

retningslinjer for behandlingen.

Af Sundhedsstyrelsens vejledning fremgår det bl.a., at misbrugsbehandlingen

altid bør tilrettelægges på en måde, så patienter med et stofmisbrug så vidt

muligt bl.a. kan påtage sig et arbejde eller gennemføre en uddannelse.

Med hensyn til behandling for alkoholmisbrug, som kommunerne efter

sundhedslovens § 141 er forpligtede til at tilbyde, har Sundhedsstyrelsen

oplyst, at der ikke er fastsat retningslinjer svarende til dem, der er fastsat for

substitutionsbehandling. Ifølge Sundhedsstyrelsen bør dog også behandling for

alkoholmisbrug tilrettelægges på en måde, så patienten så vidt muligt bl.a. kan

påtage sig et arbejde eller gennemføre en uddannelse.”

Med venlig hilsen

Astrid Krag