Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2548795_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1227
Doknr.
535632
Dato
25-03-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 25. februar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 254 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (UFG).
Spørgsmål nr. 254:
”Vil
ministeriet
kommentere artiklen ”Ingen
erstatning for en
barndom i helvede”
i Ekstra Bladet den 25. februar 2022 og redegøre for, om ministeren finder det
rimeligt?”
Svar:
Jeg kan ikke tage stilling til den konkrete sag, da jeg ikke kender alle detaljer,
men der er ingen tvivl om, at det ud fra artiklens beskrivelser lyder som om, at
der er tale om en ulykkelig sag. Børn har kun én barndom, og ingen børn skal
have en barndom præget af svigt og mistrivsel. Kan forældrene ikke tage
ordentligt vare på børnene, så har fællesskabet en pligt til at passe på
børnene.
Derfor er det også afgørende, at børn og unge skal kunne regne med hjælp fra
det offentlige system, når de bliver udsat for overgreb eller omsorgssvigt i
deres familie eller på et anbringelsessted. Desværre sker det for ofte, at vi som
samfund griber ind for sent, hvilket også er grunden til, at vi med aftalen om
Børnene Først vil sikre, at flere børn bliver hjulpet både tidligere og bedre end i
dag.
Hvis man oplever, at man ikke får den rette hjælp og støtte, eller hvis hjælpen
er kommet for sent, har man mulighed for at anlægge sag om erstatning. Børns
Vilkår har siden 2013 fået midler til at rådgive og støtte børn og unge til at
anlægge mulige søgsmål, hvis de har eller har haft en børnesag i kommunen,
hvor de har oplevet svigt i sagsbehandlingen. Børns Vilkår kan bl.a. hjælpe
med at vurdere sagerne, indhente akter og få kontakt til en advokat.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1