Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2541489_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1133
Doknr.
536952
Dato
11-03-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 22. februar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 251 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christina Thorholm (RV).
Spørgsmål nr. 251:
”Vil ministeren kommentere debatindlægget ”Hjemmel til privatisering af
handicapsager” fra SN.dk den 16. februar 2022, herunder redegøre for,
hvornår en kommune må inddrage en privat aktør i sagsbehandlingen på
handicapområdet, og hvilken rolle spiller det i den forbindelse, at der er tale om
personfølsomme oplysninger, at der er tale om sager, der forudsætter
kendskab ikke bare til dette omfattende område men også til den konkrete
borger, der har krav på en konkret og individuel vurdering, og at der er tale om
en indstilling til afgørelse, der har betydning for borgernes retsstilling?”
Svar:
Indledningsvist skal jeg gøre det klart, at jeg ikke har kendskab til den
beslutning, som Fredensborg kommune har truffet vedrørende anvendelse af
private aktører, men at jeg generelt finder det vigtigt, at kommunalbestyrelsen
sikrer god borgerinddragelse. Det gælder særligt på handicaprådet, hvor der er
brug for særligt at have fokus på tilliden mellem borgere og kommune. Her kan
handicaprådet i den enkelte kommune spille en afgørende rolle ved at rådgive
kommunalbestyrelsen og formidle synspunkter mellem borgerne og
kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker
med handicap.
I anvendelsen af private aktører i forbindelse med oplysningen og
behandlingen af sager om hjælp og støtte på det sociale område, herunder til
mennesker med handicap, finder jeg, at det afgørende er måden, kommunen
anvender private aktører på. Det gælder ikke mindst, at der i anvendelsen af
private aktører er respekt for borgeren og de hjælpebehov, borgeren har, og at
private aktører anvendes i overensstemmelse med de rammer, som
lovgivningen sætter.
Ankestyrelsen offentliggjorde den 24. juni 2020 en tilsynsudtalelse om
kommunernes brug af private konsulenter på det sociale område. Jeg har
vedlagt tilsynsudtalelsen, som vil kunne besvare dine spørgsmål. Jeg vil særligt
fremhæve, at Ankestyrelsen i udtalelsen konkretiserer en række krav, der
gælder, for kommunernes anvendelse af private aktører afhængigt af, hvilke
opgaver den private aktør bidrager til at løse.
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om ministeren vil kommentere debatindlægget Hjemmel til privatisering af handicapsager, til social- og ældreministeren
2541489_0002.png
Jeg kan afslutningsvist oplyse, at Ankestyrelsens tilsynsudtalelse af 24. juni
2020 blev oversendt til Social- og Indenrigsudvalgets orientering som alm. del
bilag 295 (2019-20).
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag: Ankestyrelsens tilsynsudtalelse af 24. juni 2020 om kommuners brug af
private konsulenter på det sociale område
2