Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2545278_0001.png
Folketinget
Social- og Ældreudvalget
Christiansborg
1240 København K
Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. marts 2022
Strafferetskontoret
Ditte Luja Aaskov
2022-0030-7289
2341265
Besvarelse af spørgsmål nr. 249 (Alm. del) fra Folketingets Social- og
Ældreudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 249 (Alm. del), som Folketin-
gets Social- og Ældreudvalg har stillet til justitsministeren den 17. februar
2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 249: MFU spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 12/2-22 fra Mikael Hertig om straf for falsk underretning i henhold til serviceloven, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 249 (Alm. del) fra Folketingets Social- og Ældreudval-
get:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 12. februar 2022
fra Mikael Hertig om straf for falsk underretning i henhold til
serviceloven, jf. SOU alm. del - bilag 134.”
Svar
:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Social- og Ældreministeriet, der har oplyst følgende:
”En
underretning er en henvendelse til relevant offentlig myn-
dighed, der indeholder bekymring for et barns eller en ungs triv-
sel og udvikling.
Underretningen kan være en oplysning om bekymring fra en
fagperson eller en privat borger. Oplysningen kan også være en
henvendelse fra barnet eller den unge selv eller fra en forældre-
myndighedsindehaver. Der er ingen krav til formen i en under-
retning, og der kan underrettes telefonisk eller skriftligt. En un-
derretning kan også ske anonymt.
Der gælder en underretningspligt for alle. Det fremgår således
af § 154 i serviceloven, at den, der får kendskab til, at et barn
eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side
udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever
under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare,
har pligt til at underrette kommunen.
For fagpersoner gælder en særlig udvidet underretningspligt.
Underretningspligten for fagpersoner omfatter bl.a. offentligt
ansatte og andre med offentlige hverv. Det følger således af §
153 i serviceloven, at personer, der udøver offentlig tjeneste el-
ler offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis
de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til
eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan
have behov for særlig støtte.
Den, der er underretter, bliver ikke part i barnets eller den unges
sag, og underretteren vil derfor ikke kunne få oplysninger om,
hvilken hjælp eller støtte kommunen giver barnet eller den unge.
Kommunen skal dog senest 6 hverdage efter modtagelsen af un-
derretning sende en kvittering for modtagelsen. Kommunen skal
dog som udgangspunkt orientere fagpersoner, der har underret-
tet, om hvorvidt der igangsættes en børnefaglig undersøgelse el-
ler foranstaltninger til barnet eller den unge.
Side 2/4
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 249: MFU spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 12/2-22 fra Mikael Hertig om straf for falsk underretning i henhold til serviceloven, til justitsministeren
I henhold til servicelovens § 155 skal kommunalbestyrelsen
sikre, at der iværksættes en rettidig og systematisk vurdering af
alle underretninger efter §§ 152-154 med henblik på at afklare,
om barnet eller den unge har behov for særlig støtte.
Serviceloven indeholder ikke bestemmelser om strafansvar for
hverken tilsidesættelse af underretningspligten, eller hvis det vi-
ser sig, at en underretning med bekymring for et barn viser sig
at være ubegrundet eller måtte indeholde oplysninger, som viser
sig at være urigtige.”
2.
I forlængelse af Social- og Ældreministeriets bidrag kan Justitsministeriet
oplyse, at straffelovens 17. kapitel indeholder en række bestemmelser om
strafansvar for falsk forklaring og falsk anklage.
Efter straffelovens § 162 kan den, som for eller til en offentlig myndighed
afgiver urigtig erklæring om forhold, angående hvilke den pågældende er
pligtig at afgive forklaring, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Derudover kan den, som i øvrigt til brug i retsforhold, der vedkommer det
offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring
eller bevidner noget, som den pågældende ikke har viden om, straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder efter straffelovens § 163.
Efter straffelovens § 164, stk. 1, straffes den, der afgiver urigtige oplysnin-
ger til offentlig myndighed med forsæt til, at en uskyldig derved bliver sig-
tet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, med
fængsel indtil 6 år. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at den, der tilintetgør,
forvansker eller bortskaffer bevis eller tilvejebringer falsk bevis med forsæt
til, at nogen derved sigtes eller dømmes for et strafbart forhold, straffes på
samme måde. Det kan efter omstændigheder også være strafbart at afgive
urigtige oplysninger mv. om en anden person, selvom den, der afgives op-
lysninger om, har samtykket til dette, jf. stk. 3. Der skal ved fastsættelse af
straffen efter stk. 1 lægges vægt på karakteren af det strafbare forhold, som
de urigtige oplysninger vedrører, på omstændighederne ved afgivelsen af
oplysningerne og på den krænkelse, der er forbundet med afgivelsen af op-
lysningerne, jf. stk. 4.
Derudover indeholder straffeloven 16. kapitel regler om forbrydelser i of-
fentlig tjeneste eller hverv m.v. Efter straffelovens § 157 straffes således
den, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, og gør sig skyldig i grov eller
Side 3/4
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 249: MFU spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 12/2-22 fra Mikael Hertig om straf for falsk underretning i henhold til serviceloven, til justitsministeren
oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller hvervets
udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet med-
fører, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Straffen kan stige til fængsel
i 1 år, hvis overtrædelsen begås af en person i en ledende stilling, jf. bestem-
melsen stk. 2.
Side 4/4