SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke krav der stilles til fagligheden hos private udbydere af tilbud efter servicelovens §§ 109 og 110, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt

Faglige

anbefalinger til

god praksis på

§ 110-

boformer

Borgerens udredning og plan

december 2019

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke krav der stilles til fagligheden hos private udbydere af tilbud efter servicelovens §§ 109 og 110, til social- og ældreministeren

Publikationen er udgivet af

Socialstyrelsen

Edisonsvej 1

5000 Odense C

Tlf: 72 42 37 00

E-mail: [email protected]

www.socialstyrelsen.dk

Forfatter: Socialstyrelsen i samarbejde med

Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse (SBH),

Forsorgshjemmet Østervang og Forsorgshjemmet

Lærkehøj og Novavi Pensionatet

Udgivet: 2019, rettelser af layout foretaget i 2020

Download eller se rapporten på

www.socialstyrelsen.dk.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse

af kilde.

Isbn: 978-87-93944-33-6

digital isbn: 978-87-93944-32-9

Side 1 af 41

Indhold

1. Indledning .................................................................................................................................. 3

2. Anbefalingernes værdigrundlag ................................................................................................ 7

3. Faglige anbefalinger til kontakten til kommunal myndighed ................................................... 11

4. Kerneopgaven og begreber på § 110-området ....................................................................... 15

4.1 Kerneopgave for en § 110-boform ........................................................................................ 15

4.2 Generel begrebsafklaring af udredning og opholdsplan ....................................................... 17

5. Faglige anbefalinger til udredning og udarbejdelse af opholdsplan ........................................ 21

5.1 Udredning på § 110-boform .................................................................................................. 21

5.1.1 Hvad er en udredning ......................................................................................................... 21

5.1.2 Målet med en udredning..................................................................................................... 22

5.1.3 Anbefalinger til indholdet i en udredning ............................................................................ 23

5.2 Opholdsplan på § 110-boform ............................................................................................... 24

5.2.1 Hvad er en opholdsplan ..................................................................................................... 24

5.2.2 Målet med opholdsplanen .................................................................................................. 25

5.2.3 Anbefalinger til indhold i en opholdsplan ............................................................................ 26

5.3 Et vigtigt paradigmeskifte ...................................................................................................... 27

6. Metoder til udredning og opholdsplan ..................................................................................... 31

6.1 Voksenudredningsmetoden................................................................................................... 32

6.2 Udredning og Plan ................................................................................................................. 33

6.3 ASI-forsorg ............................................................................................................................ 34

6.4 Forandringskompasset (Outcome Star) ................................................................................ 35

Bilag 1: Model for udredningsproces på § 110-boform ............................................................... 37

Bilag 2: Støtteguide til konklusion ............................................................................................... 38

Kilder ........................................................................................................................................... 39

Side 1 af 41

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

Side 2 af 41

1. Indledning

Disse anbefalinger er udarbejdet med henblik på at styrke det socialfaglige arbejde, der udføres

på § 110-boformerne. Fokus er på boformers udredning af borgeres støttebehov samt brug af

opholdsplaner, der afstemmer forventninger til opholdet mellem borger og medarbejder

Anbefalingerne er udarbejdet som del af Socialstyrelsens udbredelse af Housing First-tilgangen

på § 110-boformerne i Danmark. De er udarbejdet af en arbejdsgruppe, bestående af ledere fra

bestyrelsen i Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse (SBH), ledelse og koordinatorer fra

Forsorgshjemmet Østervang og Forsorgshjemmet Lærkehøj, ledelsen fra Novavi Pensionatet

samt medarbejdere fra Socialstyrelsen.

Anbefalingerne skal understøtte brugen af Housing First-tilgangen i arbejdet med borgeren

under opholdet på en boform. Målet er at øge kvaliteten i de rehabiliterende indsatser og skabe

fokus på udvikling ved at målrette indsatserne. Det skal i sidste ende føre til en reduktion i

opholdstiderne på forsorgshjemmene, samt at flere borgere kommer ud i egen bolig med den

nødvendige støtte.

Housing First-tilgangen er evidensbaseret og bygger på forskning, der viser, at med en intensiv

social støtte, kan hovedparten af borgere med komplekse støttebehov bo i egen bolig (Susser

m.fl., 1997; Tsemberis m.fl., 2004; Coldwell & Bendner, 2007; Nelson m.fl., 2007). Gennem den

sociale støtte arbejdes der med at styrke borgerens livssituation på en række områder, såsom

bolig, økonomi, socialt netværk, daglige aktiviteter, fysisk og psykisk helbred, misbrug,

uddannelse og arbejde. Den sociale støtte tager udgangspunkt i borgerens behov og gives i en

tæt dialog med borgeren, om hvad borgeren har brug for støtte til.

Housing First-tilgangen bygger samtidig på en række bredere tendenser i sociale indsatser

overfor borgere med sociale støttebehov, i form af af-institutionalisering, normalisering af

leveforhold, herunder boligforhold, individualisering af den sociale støtte og en decentralisering

af leveringen af serviceydelser (Busch-Geertsema, 2013). Housing First er en helhedsorienteret

indsats til borgere i hjemløshed, der understøttes af tilgange som recovery, empowerment og

rehabilitering.

Opholdsplan er her defineret som den pædagogiske plan, som boformsmedarbejder og borger i

fællesskab udarbejder og løbende tilpasser, og som definerer de indsatser og mål, der arbejdes med

under borgerens ophold på § 110-boformen.

Side 3 af 41

I anbefalingerne findes en beskrivelse af § 110-boformernes forpligtelser og kerneopgaver jf.

lovgivning og vejledning. Der refereres til den generelle begrebsdatabase i Socialstyrelsen

vedrørende udredning, som kan foregå på både leverandør og myndighedsniveau.

Udredningen, og den deraf følgende opholdsplan, sættes ind i den kontekstuelle ramme, som §

110-boformer arbejder under, herunder hvordan den rehabiliterende tilgang og Housing First-

tilgangen udmøntes i socialfaglige anbefalinger til, hvad udredning og opholdsplan kan og som

minimum skal indeholde.

Der peges ikke på én metode til at arbejde med udredning eller opholdsplaner. Formålet er

derimod at bidrage til at styrke og udvikle indsatserne og faglighederne på boformerne, uanset

hvilke metoder der anvendes.

Afslutningsvis beskrives nogle af de mest anvendte metoder i arbejdet med udredninger og

opholdsplaner på § 110-boformerne. Kendetegnende for de beskrevne metoder er, at de

rummer en systematisk tilgang til arbejdet med borgeren. Gevinsten ved en systematisk tilgang

er, at den giver boformerne mulighed for at skabe en helhedsorienteret, rehabiliterende indsats,

med fagligt fokus og af høj kvalitet.

Side 4 af 41

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

Side 5 af 41

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

Side 6 af 41

2. Anbefalingernes

værdigrundlag

Housing First er en tilgang, der er med til at understøtte en helhedsorienteret indsats til

hjemløse borgere med psykiske lidelser, misbrug eller andre psykosociale vanskeligheder, som

samtidig med en boligløsning har brug for social støtte.

Housing First-tilgangen betyder ikke, at boligen skal gå forud for andre indsatser, som borgeren

har behov for, eller at boligen anses for at være den væsentligste indsats. Tværtimod er det

vigtigt, at der skabes en helhed i indsatsen omkring borgeren, og at det sker så tidligt som

muligt. Her har § 110-boformerne en særlig rolle, da de ofte har den første kontakt med borgere

i hjemløshed, som muliggør, at der kan skabes en god relation til borgeren.

I Housing First-tilgangen er der fokus på at understøtte den enkelte borgers recoveryproces.

Det er en praksis, hvor borgeren ikke fastholdes i en afhængighed af professionelle

støttesystemer. Grundprincippet er, at borgere med den rette støtte kan ”komme sig” og

overvinde de sociale følgevirkninger, der enten kommer af at være hjemløs, eller som har

bidraget til hjemløshedssituationen. En ofte anvendt definition af recovery er, at det er:

”En dybt personlig, unik forandringsproces med hensyn til ens holdninger,

værdier og mål, færdigheder og/eller roller. Det er en måde at leve et

tilfredsstillende liv på præget af håb og aktiv medvirken selv med de

begrænsninger, der er forårsaget af sygdom. Recovery indebærer udvikling af ny

mening og nyt formål i ens liv”

(William Anthony, Boston Universitet, 1993).

I nyere engelsk forskning om recovery lægges der vægt på, at:

”Recovery handler om at skabe sig et meningsfuldt og tilfredsstillende liv, sådan

som personerne selv definerer det, med eller uden symptomer og problemer,

som kan komme og gå”

(Mike Slade m.fl., ImRoc, 2008).

Fælles for de to definitioner er deres fokus på den enkeltes proces frem mod et personligt

defineret godt liv.

Side 7 af 41

Recovery er en proces, der sker i hverdagen, mens man lever livet, og som ses, opleves og

virker indefra. Den kan ikke igangsættes eller styres udefra, men kan og bør anerkendes og

opmuntres af omgivelserne. Her spiller de professionelle indsatser en vigtig rolle, idet de enten

kan hæmme eller fremme recovery igennem den måde, de møder den enkelte på. Derfor kan

man tale om recovery-orienterede eller recovery-understøttende indsatser. Ofte tales der også

om rehabilitering, som med afsæt i forskningen på området kan defineres som et

helhedsorienteret, koordineret, målrettet og tidsbestemt samarbejde mellem en person og

fagfolk, netværk og civilsamfund om en proces, der har til formål at understøtte personens

recovery.

Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen anvender følgende definition på rehabilitering:

”Rehabilitering

kan defineres som en række indsatser, der støtter det enkelte

menneske, som har eller er i risiko for at få nedsat funktionsevne, i at opnå og

vedligeholde bedst mulig funktionsevne, herunder at fungere i samspil med det

omgivende samfund"

(WHO, 2011).

Målet med rehabilitering er at bidrage til, at mennesker med nedsat funktionsevne får et

selvstændigt og meningsfyldt liv med bedst mulig funktionsevne, så de på trods af sygdom eller

sociale problemer bliver i stand til at klare hverdagslivet.

Begrebet empowerment nævnes ofte i forbindelse med rehabilitering (Eplov et al, 2013;

Starring, 2000; Jensen, 2002; Andersen, 2000; Roberts-Yates, 2003; Medin, 2003).

Empowerment-tilgangen går ud på at styrke borgerens råderum og kontrol over eget liv.

Metoderne til dette er et ligeværdigt samarbejde med borgeren, hvor der er gensidig respekt og

accept af hinandens forskellighed. Den socialfaglige medarbejder stiller sin viden, kompetencer

og støtte til rådighed for borgeren, så borgeren kender sine muligheder og rettigheder og på

den baggrund kan træffe sine valg på et informeret grundlag. Men det er borgerens egne valg,

der er omdrejningspunktet i rehabiliteringsprocessen. Borgeren har således ansvaret for sig

selv og ”ejendomsretten over egne problemer”, idet det er borgeren, der bestemmer, om et

problem eksisterer, og om og i givet fald hvordan, der skal handles på det.

Empowerment betyder direkte oversat at ”bemyndige” eller ”sætte i stand til”. Det er altså et

begreb, der sætter fokus på processer, hvor igennem mennesker bliver i stand til at modvirke

afmagt og afhængighed. I en Housing First-tilgang er empowerment et centralt tema, der indgår

som en rød tråd i rehabiliterings- og recovery-arbejdet.

Side 8 af 41

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

Side 9 af 41

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

Side 10 af 41

3. Faglige anbefalinger til

kontakten til kommunal

myndighed

Borgere med ophold på § 110-boformerne befinder sig ofte i en situation, der er præget af

komplekse sociale problemstillinger, og de har behov for en individuel og til tider intensiv støtte

for at kunne komme i gang med en recoveryproces, der kan bringe dem ud af hjemløshed.

Udover bolig vil økonomi, socialt netværk, daglige aktiviteter, fysisk og psykisk helbred,

misbrug, uddannelse og arbejde være dimensioner, der kan kræve en indsats. Et tæt

samarbejde med myndighed i borgerens kommune har derfor afgørende betydning for en

succesfuld indsats, både under og efter borgerens ophold på boformen.

Det varierer, hvor stort handlekommunens forudgående kendskab til borgeren er, når

vedkommende optages på en § 110-boform. I nogle tilfælde er borgerens sociale situation ikke

kendt i den kommunale myndighed, og her vil boformens udredning og udarbejdelse af en

opholdsplan være et særlig vigtigt, første udgangspunkt for, at myndigheden kan bevillige den

nødvendige støtte til borgeren. Boformen kan med sit kendskab og ofte tætte relation til

borgeren bidrage til at sikre, at borgeren støttes både via de rehabiliterende indsatser, der

arbejdes med under opholdet på boformen, og via indsatser som den kommunale myndighed

bevilliger på grundlag af den samlede viden om borgeren. På den måde kan boformen fungere

som bindeled mellem borgeren og den kommunale myndighed med henblik på at etablere et

tæt samarbejde.

Flere boformer beskriver, at de har gode erfaringer med at indlede samarbejdet med

handlekommunen ved et møde med deltagelse af borgeren, myndighedssagsbehandler og

medarbejder/kontaktperson fra boformen. Det anbefales, at mødet afholdes inden for den første

måned af borgerens ophold på boformen. Det anbefales ligeledes, at der i forbindelse med

dette møde indgås aftale om næste opfølgende møde.

På møderne kan myndighedssagsbehandler indsamle oplysninger fra borger og medarbejdere

om borgerens funktionsniveau og ønsker for fremtiden. Denne viden kan anvendes i

Side 11 af 41

myndighedens udarbejdelse af § 141-handleplanen

. På møderne bør der også indgås aftaler

om, hvordan boformen kan støtte borgeren i gennemførelsen af tiltag, som på længere sigt kan

understøtte § 141-handleplanens mål. Dermed kan der skabes sammenhæng mellem

boformens udredning og opholdsplan og målene i myndigheds/borgers § 141-handleplan.

Gensidig udveksling af information og et koordineret samarbejde mellem borgeren, boformen

og den kommunale myndighed er afgørende for en hurtig og helhedsorienteret indsats.

En god kontakt mellem boform og kommunal myndighed er kendetegnet ved at:

•

Boformen er bindeled mellem borger og myndighed fra handlekommunen

Der inden for den første måned af borgerens ophold på boformen afholdes et møde

med deltagelse af borgeren, kommunal myndighed og personale/kontaktperson fra

boformen

•

Der skabes sammenhæng mellem udredningen, målene i boformens opholdsplan og

målene i myndigheds/borgers § 141 handleplan

Der udveksles information mellem boform, borger og kommunal myndighed, da det er

afgørende for en hurtig og helhedsorienteret indsats

Handlekommunen er, ifølge servicelovens § 141, forpligtet til at tilbyde sociale handleplaner til borgere

med betydeligt nedsatte fysiske- og/eller psykisk funktionsevne eller væsentlige sociale problemer.

Formålet med en social handleplan er at klargøre målet med indsatsen, at sikre en sammenhængende og

helhedsorienteret indsats og at tydeliggøre forpligtigelsen for alle involverede personer, instanser og

forvaltningsgrene. Samtidig skal den sociale handleplan medvirke til at styrke den enkeltes indflydelse på

sagsbehandlingen.

Side 12 af 41

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

Side 13 af 41

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

Side 14 af 41

4. Kerneopgaven og begreber

på § 110-området

4.1 Kerneopgave for en § 110-boform

støtte udredes.

Lederen af § 110-boformen er, ifølge lovgivningen, tillagt den særlige myndighed til at optage

borgere, som opfylder kriterierne for at være i målgruppen for § 110-boformer. Den første

udredning af borgeren, der foretages på boformen, vil således bero på en vurdering af, om

borgeren opfylder kriterierne for ophold. Kriterierne er ifølge lovteksten:

•

Der skal være tale om borgere med særlige sociale problemer.

Borgeren har ikke en bolig eller kan ikke opholde sig i egen bolig.

Borgeren har et behov for omsorg, aktiverende støtte og efterfølgende hjælp.

Den vigtigste opgave for en § 110-boform er at sikre, at en borger, som er ramt af hjemløshed,

får mulighed for at bo under trygge forhold, mens borgerens årsager til hjemløshed og behov for

Særlige sociale problemer kan eksempelvis være en kombination af manglende tilknytning til

arbejdsmarkedet, dårlig økonomi, misbrug, psykiske lidelser mm. At borgeren har særlige

sociale problemer betyder, at det ikke er et kriterie for optagelse på en boform, at borgeren

alene står uden bolig. Boligproblematikken skal være kombineret med andre sociale

problemstillinger.

Borgere, der ikke kan opholde sig i egen bolig, de såkaldt ”funktionelt hjemløse” borgere, har

ofte særlige sociale problemer. Derfor kan disse borgere optages på § 110-boformer som led i

et socialfagligt, stabiliserende og udredende forløb. Det kan fx handle om misbrug, psykiske

lidelser, eller at borgerens bolig er optaget af andre.

Det tredje kriterie, som skal opfyldes, er, at der skal være behov for omsorg, aktiverende støtte

og efterfølgende hjælp.

Den omsorgsmæssige indsats, der ydes for den enkelte borger på § 110-boformen, befinder sig

i et krydsfelt mellem medarbejderens engagement, faglige viden og respekten for den hjemløse

borgers egne behov og ønsker. Indsatsen adskiller sig fra behandling, der ydes på andre tilbud.

Aktiverende støtte kan defineres som støtte til at få udredt, hvad der skal til for, at borgeren kan

komme videre i egen bolig eller anden bosituation. Udredningen bidrager til det videre arbejde

med en plan for borgerens ophold på boformen.

Side 15 af 41

Da et ophold på en § 110-boform forudsætter, at alle andre muligheder for støtte er udtømte

vil kerneopgaverne for et § 110-tilbud være at stille en midlertidig boligløsning til rådighed og

medvirke til, at borgerens problemstillinger og behov for støtte udredes.

Udredningen bør indeholde de nødvendige oplysninger om borgeren, som gør det muligt for

kommunal myndighed at træffe afgørelse om, hvilken støtte borgeren skal bevilliges i

forbindelse med udflytningen.

Under borgerens ophold i botilbud efter serviceloven udarbejder boforms-medarbejderen i

samarbejde med borgeren en pædagogisk plan for selve opholdet, en opholdsplan.

Udredningen er et redskab til at identificere relevante fokusområder i opholdsplanen, men

opholdsplanen gælder udelukkende for de indsatser, der igangsættes i forbindelse med selve

botilbuddet. Opholdsplanen kan dermed ikke erstatte en handleplan efter servicelovens § 141,

men den bør indgå som et delelement i § 141-handleplanen

Social myndigheds § 141-handleplan strækker sig ud over opholdet på boformen og skal

bidrage til at sikre en koordineret indsats mellem samtlige kommunale myndigheder, botilbud,

behandlingssystem mm. for at skabe den rette og helhedsorienterede indsats til borgeren, både

hvad angår de enkelte tilbud og den tidsmæssige rækkefølge af tilbuddene.

I servicelovens nye voksenbestemmelser, som trådte i kraft i 2018, er det i

formålsbestemmelsen i § 81 tydeliggjort, at formålet med hjælp efter serviceloven er, at

borgeren får en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der modsvarer borgerens

behov og fremmer borgerens mulighed for at udvikle og udnytte egne potentialer. Ligeledes er

det tydeliggjort, at formålet med hjælpen er at fremme inklusion i samfundet og understøtte, at

borgeren opnår en højere grad af selvstændighed og selvhjulpenhed, herunder øge den enkelte

borgers mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og sociale sammenhænge.

Det er således i lovgivningen blevet understreget, at den rehabiliterende tilgang på

voksenområdet skal fremmes.

Vejledning nr. 4 til serviceloven

Vejledning nr. 1 til serviceloven

Side 16 af 41

4.2 Generel begrebsafklaring af udredning og opholdsplan

I Socialstyrelsens begrebsdatabase defineres udredning dels som en leverandørudredning og

dels som en myndighedsudredning:

Leverandørudredning

Begrebet er defineret som en udredning, hvor en leverandør afdækker en persons

funktionsevne, helbredsforhold og kontekstuelle faktorer i det omfang, det er nødvendigt for

planlægning af levering, levering af indsats og opfølgning.

Uddybende kommentar

Da funktionsevnen er betinget af borgerens helbredsforhold og kontekstuelle faktorer, er disse

forhold også en del af udredningen.

Myndighedsudredning

Begrebet defineret som en udredning, hvor en forvaltningsmyndighed afdækker en persons

funktionsevne, helbredsforhold og kontekstuelle faktorer i det omfang, det er nødvendigt for en

sagsoplysning.

Uddybende kommentar

Da funktionsevnen er betinget af borgerens helbredsforhold og kontekstuelle faktorer, er disse

forhold også en del af udredningen.

En myndighedsudredning er oftest det væsentligste input til en sagsoplysning og dermed altid

nært knyttet til behandlingen af en myndighedssag. Myndighedsudredningen omhandler forhold,

der er direkte knyttet til borgeren og dennes funktionsevne. Sagsoplysningen er bredere og

inddrager også andre relevante forhold af betydning for afgørelsen, fx allerede tilkendte ydelser.

Myndighedsudredningen kan i visse tilfælde foretages af andre på vegne af

forvaltningsmyndigheden.

Den udredning, som foretages på en § 110-boform, er en leverandørudredning, hvor den

forståelsesmæssige kontekstuelle ramme for udredning af borgere på en § 110-boform er

Housing First-princippet og en rehabiliterende tilgang. Der er fokus på, at ophold på en § 110-

boform er midlertidigt, og at udredningen af borgerens årsager til hjemløshed, ressourcer og

fremtidige støttebehov derfor igangsættes hurtigst muligt. Borgeren indgår aktivt og tager

medansvar for denne udredning. Hovedformålet er at udrede borgerens ressourcer og

begrænsninger i forhold til borgerens generelle livssituation og kommende bolig. Det er

afgørende, at samarbejdet med borgeren om udredningen har sigte på en helhedsorienteret

afklaring, således at borgeren efterfølgende får de bedste muligheder og den rette hjælp til at

Side 17 af 41

udvikle og udnytte egne potentialer. Målet er, at borgeren kan komme ud i egen bolig med den

rette støtte og på sigt opnå en højere grad af selvstændighed og selvhjulpenhed.

En myndighedsudredning adskiller sig ved, at den indeholder andre elementer til sagsoplysning,

end den udredning som foretages på § 110-boformen.

Socialstyrelsens begrebsdatabase indeholder ikke begrebet opholdsplan, men begrebet

leverandørplan:

Leverandørplan

Begrebet er defineret som en plan, der dokumentere planlægning af levering.

Uddybende kommentar

Mange leverandører arbejder med planer, som i daglig tale benævnes social handlingsplan,

delplan, borgerplan, individuel plan, udviklingsplan eller pædagogisk plan. Planerne variere

noget, men de fleste planers formål og indhold er helt eller delvist identisk med en leveringsplan.

En leverandør er på § 110-boforms-området det samme som opholdsplanen. Hovedformålet

med opholdsplanen og de rehabiliterende indsatser, borgeren modtager på boformen, er at

bidrage til borgerens recoveryproces, så borgeren kan komme i egen bolig. Opholdsplanen for

borgeren indeholder derfor relevante mål og delmål, som tager afsæt i borgerens ønsker og

drømme for den kommende bolig.

Borgerens udredning og den deraf følgende opholdsplan bør, som beskrevet, integreres i

borgerens kommunale myndigheds § 141-handleplan.

Der eksisterer forskellige redskaber til arbejdet med udredning og opholdsplaner, og det

vurderes lokalt, hvilket redskab der matcher boformens behov bedst. I næste afsnit beskrives

anbefalinger til udredning og plan ud fra en socialfaglig tilgang.

Side 18 af 41

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

Side 19 af 41

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

Side 20 af 41

5. Faglige anbefalinger til

udredning og udarbejdelse af

opholdsplan

5.1 Udredning på § 110-boform

En udredning på en § 110-boform bør bygge på en systematisk indsamling af viden under

borgerens ophold koblet med medarbejdernes faglige analyse. Der indsamles viden via

interview/samtaler med borgeren, observationer af borgeren og indhentning af oplysninger fra

relevante samarbejdsparter.

5.1.1 Hvad er en udredning

En udredning på en § 110-boform er:

•

Et kvalificerende bidrag til handlekommunens videre indsats og udredning, som skal

føre til en § 141-handleplan

En metode, der understøtter direkte borgerinddragelse i udredning af årsager til

hjemløshed og borgerens ressourcer og støttebehov

En metode til at planlægge og strukturere indsatsen

En metode til at understøtte samarbejde

En metode til systematisk indsamling af viden

I udredningsarbejdet på § 110-boformen er der fokus på ressourcer og begrænsninger i

borgerens håndtering af hverdagsliv og borgerens sociale færdigheder. Udredningsarbejdet

skal bidrage til borgerens genkendelse af livsmønstre og hjælpe til at øge bevidstheden om,

hvilke udviklingsområder borgeren ønsker forandring på.

En udredning på en § 110-boform danner udgangspunkt for de pædagogiske indsatser under

opholdet på boformen. Udredningen sigter samtidig mod at skabe de rette betingelser for

bæredygtighed i borgerens kommende bolig, idet den udgør et vurderingsgrundlag for

handlekommunen til at iværksætte en indsats efter opholdet på § 110-boformen.

For at sikre en systematisk indsamling af viden under borgerens ophold bør en udredning på en

§ 110-boform bestå af en fast skabelon. En fast skabelon sikrer, at alle medarbejdere på

boformen har et fælles fagligt afsæt for at arbejde med udredning, og at borgerne modtager

Side 21 af 41

samme kvalitet i udredningsindsatsen under opholdet. Der findes forskellige metoder til

udredning, jf. afsnit 6. Det er op til den enkelte boform, hvilken metode der anvendes.

5.1.2 Målet med en udredning

Målet med at udarbejde en udredning er:

•

At understøtte en helhedsorienteret og sammenhængende indsats efter ophold på en §

110-boform

At skabe et fundament for, at borgeren kan bo i egen bolig med den rette støtte

At borgeren er inddraget i eget udviklingsarbejde

At sikre en inddragende dialog med borgeren

Målet med at udarbejde en udredning sammen med borgeren, som har ophold på en § 110-

boform, er flersidigt. Dels skal udredning anvendes som et redskab til at sikre en dialog med

borgeren, hvor borgeren inddrages i eget udviklingsarbejde og den plan, der skal laves for

opholdet. Dels er der i udredningsprocessen fokus på borgerens ressourcer, vilkår

og ønsker,

fx til kommende bolig. Udredningsarbejdet sigter dermed direkte mod, at borgeren kan få den

rette støtte til at bo i egen bolig, og hermed understøtter udredningen en helhedsorienteret og

sammenhængende indsats efter ophold på § 110-boformen.

Udredningsarbejdet bidrager også til det øvrige arbejde på selve § 110-boformen:

▪

Relation via udredning: Udredningen bygger på en tæt kontakt med borgeren,

livsfortælling, samtaler, samt italesættelse af formål med og værdi i relationen. Det er

med til at tydeliggøre, at medarbejderen og boformen vil og kan gøre en forskel for

borgeren

▪

Samarbejde ud af huset: Udredningen er med til at tydeliggøre, hvilke parter der er eller

skal involveres i borgerens sag. Samarbejde og ansvarsdeling bliver dermed

tydeliggjort

▪

Strukturering af arbejdet: Udredning bliver omdrejningspunkt og rettesnor for borgerens

opholdsplan, og det samarbejde der skal være mellem borger og medarbejder

Med vilkår menes: psykiske lidelser, tidlige skader, senskader, traume, netværk, kognitive evner mv.

Side 22 af 41

5.1.3 Anbefalinger til indholdet i en udredning

Anbefalinger til et godt indhold i en udredning kan være:

•

Ensartet struktur for brugen af den givne udredningsmetode

Systematisk og helhedsorienteret vidensindsamling

Faglig analyse på baggrund af faglig viden, observationer og borgerens udsagn

At borgeren indgår i samarbejdet.

Det er væsentligt, at der sikres ensartet struktur for udredning på en § 110-boform:

•

Dels er det afgørende for kvaliteten i udredningsarbejdet, at det ikke er medarbejderes

præantagelser om borgerens problemstillinger og ressourcer, som rammesætter, hvilke

livsområder der behandles.

•

Dels har vi med en målgruppe at gøre, som i særlig grad bør tilbydes mest mulig

transparens i indsatsen under opholdet. Dette for at sikre overblik, gennemskuelighed

og tryghed i samarbejdet samt sikre, at det er tydeligt for borgeren, at der netop er tale

om en fast metode og ikke en særforanstaltning for den enkelte (hvilket for nogle kan

generere oplevelse af stigmata).

•

Det er desuden afgørende for kvaliteten i udredningsarbejdet, at boformen fastholder

ensartet tilgang til udredning, da det kan sikre et fælles fagligt niveau blandt

medarbejderne. Samtidig er det afgørende for den videre visitering i det sociale system,

at kvaliteten er høj og gennemgående, hvilket en ensartet tilgang til udredning kan være

med til at sikre.

I udredningsarbejdet er det væsentligt at bevidstgøre medarbejderne om det kommunikative

ansvar i arbejdet, tillige med fokuserede faglige observationer og omsætning heraf. En

udredning i tilstrækkelig kvalitet fordrer systematisk indsamling af viden, ad flere kanaler, og at

medarbejder evner at sætte borgerens ressourcer og begrænsninger over for hverdagsliv og

sociale færdigheder, og at der anvendes socialfaglig viden til at foretage en analyse af den

indsamlede viden, jf. bilag 1 ”Model for udredningsproces på § 110-boform”.

Den nødvendige socialfaglige viden handler dels direkte om målgruppen (fx viden om

afhængighedsproblematikker, tidlig skade, senskader, kognitive forudsætninger, psykiatri), dels

om viden om samfundets muligheder og krav (relevante lovbestemmelser, boligmarkedet,

sociale normer), og ikke mindst er det afgørende for kvaliteten i udredningen, at medarbejderne

evner at foretage en faglig analyse på tværs af domænerne under hensyntagen til de

samfundsmæssige vilkår. Det er væsentligt, at medarbejderne evner at analysere såvel

isolerede problemstillinger som årsagssammenhænge, hvor elementer i udredning af

enkeltområder, kan vise sig at have væsentlig betydning for borgerens samlede situation.

Side 23 af 41

I arbejdet med udredninger er medarbejdernes observationer og den faglige analyse af stor

betydning for kvaliteten. Noget af det særlige ved ophold på en § 110-boform er, at borgerne

bor der. Derfor kan der, i samarbejde med borgeren, gøres væsentlige observationer af adfærd,

handlestrategier, støttebehov, ressourcer mv. De observationer skal suppleres og kobles til det

øvrige materiale; interview/samtaler med borgeren, oplysninger fra eksterne parter samt den

faglige analyse af de nævnte vidensområder. Se ”model for udredningsproces på § 110-boform”

bilag 1.

Erfaringer viser desuden, at det er afgørende for handlekommuners videre omsætning af

udredningens indhold og perspektiver, at udredningens konklusion er fagligt velargumenteret,

individnær og konkret. Se bilag 2 "støtteguide til konklusion", som kan kobles til flere typer af

udredningsmodeller.

Dette skal samlet munde ud i en udredning, som:

•

Bidrager til, at såvel borger som medarbejder og handlekommune får en forståelse af

livsmønstre, som er årsag til eller forårsager hjemløshed – og derved hvilken indsats,

der er nødvendig for at skabe en vedvarende forandring

•

Bidrager til en erkendelsesproces, hvor borgeren understøttes i at få indsigt i, samt

mulighed for at tage ejerskab til, egen situation

Danner udgangspunkt for den faglige indsats, der ydes til borgeren

Bidrager til at forbedre borgerens livssituation

5.2 Opholdsplan på § 110-boform

Hvor en udredning på en § 110-boform retter sig mod tiden

efter

opholdet, retter en

opholdsplan på en § 110-boform mod tiden

under

selve opholdet.

Opholdsplanen er det redskab, som afstemmer forventninger til opholdet mellem borger og

medarbejder; Hvad er sigtet med opholdet (støtte til at komme ud af hjemløshed/opnå relevant

bolig), samt hvilke delmål er der på vej mod målet – og hvordan skal det lykkes at indfri disse

delmål? Opholdsplanen bidrager dermed til at planlægge og dokumentere indsatsen under

opholdet på § 110-boformen.

5.2.1 Hvad er en opholdsplan

En opholdsplan på en § 110-boform er:

•

Et redskab, der skaber struktur for opholdet

Et redskab, der skaber struktur for indsatsen under opholdet

Side 24 af 41

•

En metode til at understøtte direkte borgerinddragelse

Et redskab, der dokumenterer indsatsen

Opholdsplanen beskriver, hvem der gør hvad under opholdet:

•

Hvad gør borgeren selv?

Hvad kan borgerens netværk bidrage med?

Hvad skal myndighed fra handlekommunen foretage sig?

Hvad er der brug for støtte fra medarbejdere på boformen til?

Via en løbende revidering af borgerens opholdsplan, i tæt samarbejde med borgeren, bidrager

opholdsplanen også til at skabe viden. Den skaber viden om den enkelte borgers konkrete

ressourcer og problemstillinger, og på tværs af opholdsplaner skabes viden om hele

målgruppens ressourcer og problemstillinger og kan dermed bruges som et langsigtet eller

generelt bidrag til udvikling af metoder og tilgange i indsatsen.

At udarbejde socialfagligt, metodisk gode og systematiske udredninger og gode, målrettede

opholdsplaner under opholdet på § 110-boformen bidrager til at skærpe fokus og formål med §

110-ophold. Det afspejler et skifte fra mere kompenserende og skærmende ophold, til ophold

som sigter mod forandring og bæredygtighed i en kommende, mest mulig selvstændig levevis.

5.2.2 Målet med opholdsplanen

Målet med en opholdsplan under ophold på en § 110-boform er flersidigt:

Opholdsplanen understøtter, at borgerens ophold bliver fokuseret og struktureret:

•

Så borger og medarbejder har fælles retning i og forståelse for, hvem der gør hvad og

hvornår.

Så der er en plan for opfølgning på indsatsen.

Så det er afstemt, hvad formålet med opholdet er – at få lavet en plan for, hvad der

kræves for, at borgeren kan opnå en relevant, langsigtet boligløsning.

At der er en synlig opgavedeling:

•

Mellem borger og medarbejderne på § 110-boformen

Mellem borger, samarbejdspartner og medarbejdere på § 110-boformen.

For borgeren bidrager opholdsplanen til:

•

Overblik over mål og indsats under opholdet

Ejerskab over egen proces under opholdet

Side 25 af 41

•

Indsigt i opgavedeling, såvel under opholdet som efter, mellem sagsbehandler, sig

selv og eventuelle kommende udførerled

At navigere i det sociale system og i det videre samarbejde med andre aktører

For § 110-boformen bidrager opholdsplanen til:

•

Et tydeligt fokus på borgerinddragelse i planlægning af indsatsen under opholdet

•

Indledende og løbende forventningsafstemning til opholdet og samarbejdet

Et tydeligt og fælles fokus fra start – og gennem løbende opfølgning – på, hvad

opholdet på § 110-boformen drejer sig om: At opnå relevant bolig, at opholdet er

midlertidigt, at der er krav til aktiv deltagelse under opholdet, og at der skal tages

imod relevant bolig og støtte

•

At have et styringsredskab under opholdet på § 110-boformen for såvel borger som

medarbejder

Kontinuitet i indsatsen ved fravær (ferier, sygdom, uddannelse mv), idet alle

medarbejdere kan følge opholdsplanen

5.2.3 Anbefalinger til indhold i en opholdsplan

Følgende punkter er gode elementer i en opholdsplan:

•

Målene i opholdsplanen skal rette sig mod at opnå bolig

Der skal være en ensartet struktur for brugen af opholdsplaner

Opholdsplanen skal bygge på systematisk, helhedsorienteret og løbende

vidensindsamling og justering

Borgeren indgår i samarbejdet

En opholdsplan skal indeholde et mål for opholdet. Et mål på en § 110-boform må altid være at

opnå relevant bolig, hvor borgeren opnår mest mulig selvstændig livsførelse, og hvor der sigtes

mod mest mulig bæredygtighed ift. at blive i boligen.

Herunder skal der fremgå en række delmål, altså mål/mindre skridt som bidrager til, at det

overordnede mål opnås. Der kan være delmål, som er direkte koblet til det overordnede mål.

Andre delmål kan mere indirekte være en del af det overordnede mål. Det afgørende er, at

delmålene i deres retning og indhold samlet set er nødvendige for at kunne nå det overordnede

mål.

Side 26 af 41

Eksempler på delmål i en opholdsplan på en § 110-boform:

At lave en udredning på § 110-boform er et meget direkte delmål for at opnå bæredygtig bolig,

idet udredningen netop afklarer, hvilken boligform og evt. støtte borgere har brug for efter

opholdet på § 110-boformen. Et andet delmål kan være at afklare mulighed for at opnå pension,

idet også forsørgelsesgrundlaget er afgørende for, hvilken bolig borgeren kan opnå.

Et mere indirekte delmål kan være, at borgeren udredes somatisk ift. gangbesvær. Det kan

være et vigtigt delmål for at opnå bolig, da det for nogle har betydning for, om der er brug for en

bolig med elevator/i stueplan samt evt. andre foranstaltninger.

For alle mål og delmål skal det fremgå; hvem der handler på hvad, hvordan, hvornår og hvorfor.

Målene skal samtidig være målbare, dvs. så konkrete, at borger og medarbejder sammen kan

gennemgå opholdsplanen og vurdere, om målene er opnået, revidere dem, afslutte nogle og

sætte nye delmål. For at opholdsplanen kan være et konkret bidrag til et struktureret og

fokuseret ophold, er målbarhed og konkretisering af delmålene afgørende. Erfaringer viser, at

ukonkrete mål ofte får karakter af hensigtserklæringer fra såvel borgers som

boforms/medarbejders side og derved ikke bliver et meningsfyldt bidrag til opholdet. Samtidig

kan for brede/store mål eller diffuse delmål, som ikke opnås, opleves som nederlag af borgeren

og virke demotiverende for såvel borger som medarbejder.

5.3 Et vigtigt paradigmeskifte

Arbejdet med udredning og opholdsplaner har været med til at ændre den tilgang og praksis,

der historisk har været kendetegnende for flere boformer. Før brugen af udredning og

opholdsplaner var oplevelsen ofte, at de borgere, som havde ophold, var gengangere uden

forandring i livssituationen. Der var tale om langvarige ophold, hvor der kunne savnes mål og

retning, og hvor fokus lå på gode relationer og omsorg, frem for struktur og udvikling, og hvor

der var et begrænset samarbejde med handlekommuner. Det begrænsede samarbejde med det

omgivende samfund og sociale system, samt den begrænsede inddragelse af borgeren i egen

proces og plan, medførte en ”struggling along”-adfærd fokuseret på skadesreduktion og

borgerens her-og-nu problemer, frem for at arbejde fokuseret med en fælles plan (Vind, 2007).

Konsekvensen var, at borgeren vedholdt sit fokus på sin her-og-nu situation og det næste

problem, og at personalets indsats kom til dreje sig om brandslukning. Det betød, at borgeren

ikke blev understøttet i at ændre sin situation under opholdet.

Side 27 af 41

Udredninger og opholdsplaner er vigtige, fordi:

•

Udredning er et bidrag til at kvalificere handlekommunens videre indsats

•

Det er en metode og et redskab til at strukturere indsatsen, så der kan arbejdes med

udvikling og ikke kun brandslukning

Det understøtter den direkte inddragelse af borgerne

Struktureret arbejde med udredning og opholdsplan understøtter, at alle borgere

modtager samme kvalitet i indsatsen

Opholdsplaner kan sikre, at indsatsen under et ophold på en § 110-boform bliver

dokumenteret

Side 28 af 41

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

Side 29 af 41

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

Side 30 af 41

6. Metoder til udredning og

opholdsplan

Forud for udarbejdelsen af disse anbefalinger blev der gennemført en

spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige § 110-boformer. Den afdækkede bl.a., hvilke

metoder der bliver anvendt i arbejdet med udredning og opholdsplaner. Fire metoder var de

mest anvendte (her nævnt i vilkårlig rækkefølge):

•

Voksenudredningsmetoden

Udredning og Plan

ASI-forsorg

Forandringskompasset

I det følgende beskrives de fire metoder kort som inspiration til boformer, der endnu ikke

arbejder systematisk med en metode til udredning og opholdsplaner, og som har et ønske om

at vide mere om de mest anvendte metoder til formålet.

Der er flere lighedspunkter mellem de fire metoder. Fx tager de alle udgangspunkt i

livsdomæner eller dimensioner i borgerens livssituation, ligesom flere af dem anvender visuelle

redskaber til at illustrere udvikling i borgerens situation over tid. På den måde kan

udredningsmetoderne og de tilknyttede redskaber anvendes aktivt i dialogen med borgeren og

hjælpe såvel medarbejdere som borgere med at se borgerens progression, efterhånden som

delmålene i opholdsplanen indfries.

Side 31 af 41

6.1 Voksenudredningsmetoden

Voksenudredningsmetoden (VUM)

er udviklet af Social- og Integrationsministeriet og

Kommunernes Landsforening. Det er en sagsbehandlingsmetode, der er udbredt i hovedparten

af landets kommuner.

Voksenudredningsmetoden har til formål at forbedre den faglige og lovgivningsmæssige kvalitet

i sagsbehandlingen – med udgangspunkt i den enkelte borger. Det overordnede sigte er at

skabe grundlaget for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med borgeren i

centrum. For at opnå det har metoden både fokus på at understøtte en systematisk udredning

af borgerens behov og på at tilrettelægge en lovmedholdelig og effektiv

sagsbehandlingsproces.

Udover udredningen omfatter metoden en række redskaber, som understøtter sagsbehandleren

i de øvrige dele af sagsbehandlingsprocessen, fx handleplanen, indstillingen, afgørelsen,

bestillingen og opfølgningen.

Metoden kan anvendes til sagsbehandling og udredning af borgere med fysisk og psykisk

funktionsnedsættelse og/eller sociale problemer. Metoden er udviklet med henblik på at

understøtte sagsbehandling og tildeling af ydelser inden for serviceloven og almenboligloven.

Det er dog muligt for kommunerne at anvende metoden på andre områder også.

På nogle forsorgshjem udarbejdes udredning og opholdsplaner i overensstemmelse med

Voksenudredningsmetoden. Derved anvendes begreber, som går igen på hele socialområdet.

Det kan understøtte en ensartet tilgang til udredning af behov og samarbejde med kommunen,

da det kan øge sammenhængen mellem udredningen af borgerens støttebehov på boformen,

borgerens opholdsplan og myndighedssagsbehandlers udredning og § 141-

handleplansarbejde.

Du kan læse metodehåndbogen til Voksenudredningsmetoden på Socialstyrelsens

hjemmeside: Voksenudredningsmetoden (VUM) - metodehåndbog

Side 32 af 41

6.2 Udredning og Plan

Udredning og Plan er udviklet af en arbejdsgruppe inden for § 110-området i det gamle Aarhus

Amt, men under stærk inspiration fra to eksisterende teknologier fra psykiatrien, Goal Attaining

Scaling (Kiresuk et al. 1994) og The Camberwell Assessment of Need (Slade et al. 1996), samt

en eksisterende teknologi fra misbrugsbehandlingen, The Addiction Severity Index (Blanken et

al. 1994; McLellan et al. 1980). Disse tre teknologier er alle forskningsmæssigt

veldokumenterede, og man kan således både henføre projektet under teknologioverføring og

under indføring af forskningsbaserede metoder i socialt arbejde

Udredning og Plan blev udbredt med hjemløsestrategien og bruges i lokalt tilpassede udgaver

mange steder. Udredning og Plan tager udgangspunkt i 8 livsdomæner, som udredes ud fra

borgerens og medarbejderens vurdering med det formål at udarbejde en plan for opholdet på

boformen (opholdsplan, indsatsplan, individuel plan). Udredning og Plan er udviklet bl.a. med

ophavspunkt i ASI-Misbrug deles derved fælles basis med ASI-Forsorg.

Udredning og Plan er en metode til at systematisere og effektivisere indsatsen for hjemløse,

ved at alle væsentlige problemstillinger for borgeren er systematisk udredt. Teorien bag

metoden er, at man ved at skabe rammer for en observerbar progression, hjælper borgere og

medarbejdere til at håndtere den kaotiske her-og-nu-livsstil, der karakteriserer hjemløshed.

Metoden sigter mod en forbedring af borgerens livssituation på udvalgte områder, som for

eksempel bolig, helbred og misbrug og en øget uafhængighed af § 110-boformer, og på sigt en

fastholdelse af permanent bolig med individuelt tilpassede støtteordninger.

Metoden består af to dele; en udredning og en opholdsplan. Der laves en udredning af

borgerens nuværende situation, håb, ønsker og egne vurderinger i forhold til de otte

livsdomæner. Og der udformes en individuelt tilpasset plan for det videre forløb, som skal være

med til at sikre en permanent bolig- og livssituation.

Du kan læse mere om udredning og plan: Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og

Plan

Leif Vind, Indføring af klientudredning og indsatsplanlægning i boformer for hjemløse, Center for

Rusmiddelforskning 2007

Side 33 af 41

6.3 ASI-forsorg

ASI-forsorg blev udviklet i et samarbejde mellem Center for Socialfaglig Udvikling i Aarhus

Kommune og Forsorgshjemmet Østervang. ASI Forsorg er en videreudvikling af ASI fra

misbrugsområdet, målrettet forsorgsfeltet.

ASI står for Addiction Severity Index og er et screeningsværktøj til kortlægning af en borgers

sociale, psykiske og fysiske forhold. Ved systematisk brug af ASI-forsorg kan en boform

opsamle dokumenteret viden om den borgergruppe, der er indskrevet, samt opnå viden om den

ydede indsats’ effekt. ASI-forsorg består af en manual og tre ASI-skemaer.

ASI-forsorg tager udgangspunkt i otte livsdomæner, som gennemgås i samarbejde med en

medarbejder. Der foretages en første screening ved indflytning på forsorgshjemmet. Anden

screening laves efter tre måneders ophold, og sidste screening laves ved udflytning. Hvis

opholdet er kortere, laves der en udflytningsscreening på det tidspunkt.

ASI-forsorg anvendes til at kortlægge borgerens vurdering af belastningsgrad, problemfelter og

indsatsbehov. Skemaets oplysninger benyttes til indsatsplanlægning, dataindsamling til brug for

fx målgruppebeskrivelse, evaluering, effektmåling mv.

Side 34 af 41

6.4 Forandringskompasset (Outcome Star)

Forandringskompasset består af ti dimensioner i borgerens livssituation, som samlet set skal

sikre, at der arbejdes hele vejen rundt om borgeren. Kompasset kan tilpasses den lokale

kontekst og målgruppe, så dimensionerne i det enkelte kompas bedst muligt afspejler de mest

relevante livsområder for målgruppen. Borger og medarbejder udreder i fællesskab indenfor de

ti livsdimensioner, og det prioriteres sammen med borgeren, hvad der er det væsentligste mål

at gå i gang med for at skabe forandring i borgerens liv.

Kompasset fungerer som dialogværktøj og bidrager til, at forandringer hos borgeren

synliggøres, til at formulere fælles målsætninger med borgeren og til at italesætte borgerens

ressourcer. Forandringskompasset sætter samtidig fokus på, om indsatsen skaber forandringer

i borgerens liv, eller om der eventuelt er noget, der kan gøres anderledes.

Kompasset er koblet tæt sammen med opholdsplanen. Der er til alle kompassets ti dimensioner

udarbejdet forandringsskalaer til at vurdere borgerens forandringsparathed, motivation og

handlinger i forhold til de enkelte dimensioner. I forandringsskalaerne er der lagt vægt på, at

forandringer ikke kun ses ud fra nogle få målbare parametre – fx om borgeren er 100 pct. stoffri,

eller om borgeren har egen bolig. Forandringsskalaerne sætter fokus på ”de små skridt”, der er

forudsætninger for at nå borgerens overordnede mål, om fx stoffrihed, egen bolig mv. Det vil

sige de forandringer i borgerens parathed, motivation og handlinger, der måske ikke er tydelige,

men som for borgeren og arbejdet på tilbuddet er afgørende for at skabe varige forandringer.

Du kan læse mere om forandringskompasset i Københavns Kommunes vejledning til

forandringskompasset: Vejledning til Forandringskompasset – for krisecentre, herberg og

plejetilbud

Side 35 af 41

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

Side 36 af 41

Bilag 1: Model for

udredningsproces på § 110-

boform

Modellen er udviklet på Forsorgshjemmet Østervang

Side 37 af 41

Bilag 2: Støtteguide til

konklusion

Der er tale om et uddrag af en guide udviklet på Forsorgshjemmet Østervang

Side 38 af 41

Kilder

Andersen ML. Brok PN. Mathiasen H (2000). Empowerment på dansk. Frederikshavn. Dafolo

Forlag.

Blanken, P., Hendriks, V., Pozzi, G., Tempesta, E., Hartgers, C., Koeter, M., Fahrner, E.,

Gsellhofer, B., Küfner, H., Kokkevi, A., & Uchtenhagen, A. (1994): European Addiction Severity

Index, EuropASI, Cost A6. A Guide to Training and Administering EuropASI Interviews:

European Addiction Severity Index Working Group

Busch-Geertsema, V. (2013): Housing First Europe. Final report. Bremen/Brussels

Coldwell, C. & W. Bendner (2007): “The Effectiveness of Assertive Community Treatment for

Homeless Populations with Severe Mental Illness: A Meta-Analysis.” American Journal of

Psychiatry, 164(3).

Eplov, Lene, Korsbek, Lisa, Petersen Lone, Olander, Mette: (2013): Psykiatrisk og psykosocial

Rehabilitering – en recoveryorienteret tilgang.

Jensen L. (2002). Empowerment som fundament for rehabilitering af ældre borgere. Kapitel 13 i

Videncenter på ældreområdet: Kan gamle genoptrænes – og nytter det noget

Kiresuk, T. J., Smith, A., & Cardillo, J. E. (1994). Goal attainment scaling: Applications, theory,

and measurement. Hillsdale, NJ: Lawrence Erlbaum Associates

Leif Vind (2007) Indføring af klient udredning og indsatsplanlægning i boformer for hjemløse.

Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

McLellan AT, Luborsky L, Woody GE, O'Brien CP. An improved diagnostic evaluation

instrument for substance abuse patients. The Addiction Severity Index. Journal of Nervous and

Mental Disease. 1980;168:26–33

Medin J. et al. (2003) Health promotion: a case study. Disability and rehabilitation. An

international, multidisciplinary Journal. Volume 25, nr 16

Nelson, G., T. Aubry & A. Lafrance (2007): “A Review of the Literature on the Effectiveness of

Housing and Support, Assertive Community Treatment, and Intensive Case Management for

Persons with Mental Illness Who Have Been Homeless”. American Journal of Orthopsychiatry,

77, s. 350-361

Recoveryorienterede praksisser – en systematisk vidensopsamling. NAPHA og Dansk Selskab

for Psykosocial Rehabilitering, Rapport nr. 4, 2013

Roberts-Yates C. (2003). The concerns and issues of injured workers in relation to claims/injury

management and rehabilitation: the need for new operational frameworks. Disability and

rehabilitation. An international, multidisciplinary Journal. Volume 25, number 16.

Slade, M., Shepherd, G., Boardman, J., & (2008). Making Recovery a Reality. Sainsbury:

Centre for Mental Health. London

Side 39 af 41

Starring B (2000). Empowerment och funktionshinder. I: Et liv som andre, livsvilkår för personer

med funktionshinder. P Brusén & L_C Hydén (ed). Lund: Studentenlitteratur. Sverige

Susser, E., E. Valencia, S. Conover, A. Felix, W. Tsai & R. Wyatt (1997): “Preventing Recurrent

Homelessness among Mentally Ill Men: A "Critical Time" Intervention After Discharge from a

Shelter.” American Journal of Public Health, 87, s. 256-262

Tsemberis, S., L. Gulcur & M. Nakae (2004): “Housing First, Consumer Choice, and Harm

Reduction for Homeless Individuals with a Dual Diagnosis”. American Journal of Public Health,

94, 4, s. 651-656

William A. Anthony Recovery from mental Illness: the guiding vision of the mental health service

system in the 1990s Psychosocial rehabilitation journal 16(4), 11–23, 1993

Side 40 af 41

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

Side 41 af 41

Socialstyrelsen

Edisonsvej 1

5000 Odense C

Tlf.: 72 42 37 00

www.socialstyrelsen.dk

december 2019