Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2544326_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1039
Doknr.
531921
Dato
16-03-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 15. februar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 243 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 243:
”Er ministeren bekendt med eksempler, hvor private udbydere reklamerer med
indsatser efter servicelovens §§109 og 110 for at tiltrække brugere med fx
særlige faciliteter?”
Svar:
Jeg har ikke systematisk kendskab til, hvordan private udbydere af tilbud
godkendt efter servicelovens §§ 109 og 110 gør målgruppen opmærksomme
på deres tilbud.
Gennem løbende dialog med KL samt historier i pressen er jeg blevet gjort
bekendt med eksempler, hvor kvindekrisecentre tilbyder afhentning i hele
landet.
Dertil har jeg bemærket en medieomtale af Surfgaarden, der er et
rehabiliteringstilbud til veteraner og andre med posttraumatisk stress.
Surfgaarden råder i alt over 19 pladser, herunder 16 pladser, der er godkendt
som tilbud efter servicelovens § 110. Botilbuddet holder til i nærheden af Cold
Hawaii i Thy, hvor veteraner tilbydes mulighed for at deltage i en række fysiske
aktiviteter.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1