Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1039
Doknr.
531921
Dato
16-03-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 15. februar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 242 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 242:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange private tilbud der udbyder herbergs-
pladser efter servicelovens § 110, samt hvor mange af disse, der udtager profit
og hvor mange der arbejder nonprofit.”
Svar:
Boformer efter servicelovens § 110 henvender sig til personer med særlige so-
ciale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som
har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterføl-
gende hjælp. Inden for disse rammer er der § 110-tilbud, der henvender sig til
eller har mulighed for at tilbyde ophold til personer med særlige behov, fx
mænd i krise. Det er ikke muligt med data at adskille herbergspladser fra andre
godkendte § 110-pladser.
Boformer efter servicelovens § 110 kan være kan være kommunale, regionale
eller ejet af private virksomheder, herunder både kommercielle private virksom-
heder (ApS, A/S m.fl.) og ikke-kommercielle private virksomheder (selvejende
institutioner, fonde m.v.).
Pr. 31. december 2021 er der på Tilbudsportalen i alt 109 tilbud, der er god-
kendt efter servicelovens § 110. Heraf er 57 ikke-kommercielle private, 22 er
kommercielle private, mens de resterende 30 tilbud er kommunale eller regio-
nale, jf. tabel 1.
1