Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1039
Doknr.
531921
Dato
16-03-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 15. februar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 240 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 240:
”Vil ministeren redegøre for, om socialtilsynene har de rette værktøjer til at
vurdere, om den fornødne faglighed er til stede på kvindekrisecentrene og
herbergerne?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne nævne, at det er afgørende for kvaliteten i de
enkelte tilbud, at medarbejderne, herunder ikke-fastansatte medarbejdere, har
de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold
til det enkelte tilbuds målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet
anvender, samt borgernes aktuelle behov.
Derudover er det vigtigt, at det enkelte tilbud har fokus på, hvordan de
nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan
eventuelle specialistkompetencer kan tilvejebringes.
Dette fremgår også af den indledende tekst til temaet om ”kompetencer” i
socialtilsynets kvalitetsmodel, som sammen med den løbende dialog mellem
socialtilsynet og det enkelte tilbud, herunder borgerne i tilbuddet, danner
rammen for driftsorienterede og risikobaserede tilsyn med tilbuddenes
generelle kvalitet.
Jeg kan hertil i det hele henvise til min samtidige besvarelse af SOU alm. del
spm. 246.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1. SOU alm. del – svar på spm. 246
1