SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvor mange kvindekrisecentre efter servicelovens §109, der findes i Danmark, hvor mange pladser disse tilbyder, og hvor mange af disse, der udtager profit og hvor mange der arbejder nonprofit, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Ældreudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2022 - 1039

Doknr.

531921

Dato

16-03-2022

Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 15. februar 2022 stillet følgende

spørgsmål nr. 237 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besva-

res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Spørgsmål nr. 237:

”Vil ministeren redegøre for, hvor mange kvindekrisecentre efter servicelovens

§ 109, der findes i Danmark, hvor mange pladser disse tilbyder, og hvor mange

af disse, der udtager profit og hvor mange der arbejder nonprofit?”

Svar:

Pr. 31. december 2021 er der på Tilbudsportalen 70 tilbud, der er godkendt

som kvindekrisecenter efter servicelovens § 109. Tilbuddene har i alt 805 plad-

ser, der er godkendt efter servicelovens § 109.

Kvindekrisecentre efter servicelovens § 109 kan være kommunale, regionale

eller ejet af private virksomheder, herunder både kommercielle private virksom-

heder (ApS, A/S m.fl.) og ikke-kommercielle private virksomheder (selvejende

institutioner, fonde m.v.). For selvejende institutioner og andre ikke-kommerci-

elle private tilbud skal eventuelle overskud anvendes til det formål, som frem-

går af vedtægterne, herunder for eksempel blive i tilbuddet, mens det for de

kommercielle private tilbud er muligt at udbetale overskud som udbytte til ejer-

kredsen.

Af de i alt 70 tilbud, der pr. 31. december 2021 er godkendt som kvindekrise-

center, er 20 af tilbuddene kommercielle private tilbud, som har mulighed for at

udbetale eventuelle overskud som udbytte til ejerkredsen, jf. tabel 1.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvor mange kvindekrisecentre efter servicelovens §109, der findes i Danmark, hvor mange pladser disse tilbyder, og hvor mange af disse, der udtager profit og hvor mange der arbejder nonprofit, til social- og ældreministeren

Tabel 1

Tilbud godkendt efter servicelovens § 109 pr. 31. december 2021

Virksomhedsform

Ikke-kommercielle private tilbud

Kommercielle private tilbud

Kommunale tilbud

Regionale tilbud

Tilbud i alt

Antal tilbud

Anm.: Virksomhedsform er opgjort på baggrund af CVR-registeret. Kommercielle private tilbud omfatter A/S, ApS,

I/S, IVS, Enkeltmandsvirksomhed, Personligt ejet mindre virksomhed, Selskab med begrænset ansvar. Ikke-kom-

mercielle private tilbud omfatter fonde, selvejende, mv., herunder andelsselskab (-forening), andelsselskab (-for-

ening) med begrænset ansvar, erhvervsdrivende fond, fond og andre selvejende institutioner, forening, frivillig

forening, statslig administrativ enhed og øvrige virksomhedsformer.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

På nuværende tidspunkt er det kun muligt at belyse udlodning af udbytte og

forslag til udbetaling af udbytte for virksomheder, der ejer tilbud, hvis virksom-

hedens regnskaber er offentligt tilgængelige på CVR.dk. Det er som udgangs-

punkt kun aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber, der skal

offentliggøre årsrapporter på CVR.dk

Af en opgørelse, Social- og Ældreministeriet har lavet for kvindekrisecentre,

der var godkendt på Tilbudsportalen pr. 30. juni 2021, fremgår det, at der var

20 kommercielle private kvindekrisecentre, som var ejet af 18 forskellige kom-

mercielle private virksomheder. Heraf var det muligt at fremsøge årsregnskaber

for seneste regnskabsår for 10 af virksomhederne. Af disse havde én virksom-

hed udbetalt eller foreslået udbetaling af udbytte i seneste regnskabsår. Tallet

skal tages med forbehold, da det ikke er alle kommercielle virksomheder, der

indgår i opgørelsen. Samtidig er der taget udgangspunkt i udbetalinger og for-

slag til udbetalinger for det seneste regnskabsår, og der må forventes at være

tale om flere virksomheder, hvis der ses over en årrække. Det bemærkes desu-

den, at der i de senere år er sket en betydelig stigning i antallet af kommercielle

private tilbud, hvilket alt andet lige må forventes at betyde, at der bliver udbetalt

mere i udbytte fremadrettet.

Aftalen om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med

sociale tilbud fra april 2021 indebærer bl.a., at der fremadrettet kommer øget

gennemsigtighed i sociale tilbuds økonomi. Aftalen er bl.a. udmøntet som æn-

dringer af socialtilsynsbekendtgørelsen, som medfører, at tilbuddene på Til-

budsportalen fra og med regnskabsåret 2022 skal oplyse,



Hvor stor en del af årets overskud, der er udbetalt som udbytte til ejer-

kredsen, hvis der er tale om et kommercielt, privat tilbud.

Hvor stor en andel af årets overskud, der er overført til andre enheder

inden for en større selvejekonstruktion, hvis der er tale om et selv-

ejende tilbud, en fond e.l.

Hvor stor en andel af årets overskud, der er hensat til senere brug, hvis

der er tale om et offentligt tilbud.



Kommercielle private tilbud forpligtes også til at oplyse, hvor meget udbytte der

samlet set er udbetalt de seneste 5 år. Dette vil skabe mere gennemsigtighed

Virksomhederne, der ejer de sociale tilbud, kan have andre aktiviteter end selve driften af tilbuddet, hvormed

virksomhedens eventuelle overskud ikke nødvendigvis kun kommer fra driften af det sociale tilbud.

og gøre det lettere at følge tilbuddenes økonomi og eventuelle udbytteudbeta-

linger over tid.

Med venlig hilsen

Astrid Krag