Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1026
Doknr.
538489
Dato
11-03-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 14. februar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 234 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 234:
”Vil ministeren redegøre for udviklingen på tegnsprogstolkeuddannelsen i den
15 årige periode fra 2007 til i dag, herunder oplyse om tallene for optagne og
færdiguddannede for hvert af de pågældende år?”
Svar:
Tegnsprogstolkeuddannelsen henhører under Uddannelses- og
Forskningsministeriets (UFM) ressort. Der er derfor indhentet bidrag fra UFM,
som oplyser følgende:
”Københavns Professionshøjskole (KP) udbyder, som de eneste i Danmark,
professionsbacheloruddannelsen i dansk tegnsprog og skrivetolkning.
Uddannelsen havde i 2017 problemer med at blive akkrediteret. Årsagen var et
meget højt frafald (60-70 pct.), store overskridelser af normeret studietid og
store beskæftigelsesudfordringer.
I tæt dialog mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og KP blev en
række initiativer igangsat med henblik på at koncentrere kvalitetsarbejdet i
København, herunder f.eks. lukning af KP’s udbud i Aarhus, skærpelse af de
specifikke adgangskrav, karakterkrav samt ændret optagelsesprocedure fra
2019. Tiltag som førte til, at uddannelsen blev akkrediteret frem til 2025.
Behovet for tegnsprogtolk- og skrivetolkeuddannelsen
Uddannelses- og Forskningsministeriet finansierede tilbage i april 2018 en
kortlægning af det fremtidige arbejdsmarked. Vurderingen var, at det
nuværende antal tolke på ca. 250 ville kunne håndtere det nuværende behov,
men med en afgang fra faget på ca. 10 om året, ville der i en årrække være
behov for at uddanne ca. 10 dimittender årligt. Den faldende efterspørgsel på
tegnsprog- og skrivetolke skyldes, at næsten alle døvfødte og svært
hørehæmmede i dag får indopereret en Cochlear Implant (CI), som giver gode
chancer for at udvikle en god hørelse og alderssvarende talesprog. I Danmark
skal CI-opererede ikke lære tegnsprog, hvilket betyder, at behovet for
tegnsprogstolke falder gradvist.
Tilgang og fuldførte på tegnsprog- og skrivetolkeuddannelsen
Ser man på udviklingen på tegnsprogsuddannelsen i perioden fra 2007 og frem
til 2020, hvor de seneste tilgængelige tal foreligger, iagttages et fald i så vel
tilgang som antal fuldførte på tegnsprog- og skrivetolkeuddannelsen.”
1