SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 232: Spm., om ministeren mener, at de betydelige økonomiske incitamenter i udligningssystemet til at fravælge specialiserede social tilbud uden for egen kommunegrænse kan risikere at undergrave den kommende specialeplan på socialområdet, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Ældreudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2022 - 996

Doknr.

536186

Dato

07-03-2022

Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 11. februar 2022 stillet følgende

spørgsmål nr. 230 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed

besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen (V).

Spørgsmål nr. 230:

”Vil ministeren redegøre for, hvad ministeren vil gøre for at rette op på de skæve

incitamenter i udligningssystemet, der økonomisk tilskynder kommunerne til at

fravælge specialiserede tilbud uden for egen kommunegrænse?”

Svar:

Udligningssystemet hører under indenrigs- og boligministerens ressort. Social-

og Ældreministeriet har derfor indhentet nedenstående bidrag fra Indenrigs- og

Boligministeriet:

”Der har i forbindelse med vedtagelsen af udligningsreformen været en politisk

bekymring for, om udligningssystemet og reformen i særdeleshed betyder, at en

kommune har tilskyndelse til ikke at visitere en borger til en indsats uden for

kommunen, og at det eventuelt kan bidrage til en afspecialisering.

Der blev på den baggrund igangsat en analyse af betalingsforpligtigelse og

kommunale incitamenter. Den endelige afrapportering fra analysearbejdet peger

bl.a. på, at kommunerne i deres visitation af ydelser er bundet af en række regler

fastsat i lovgivningen, herunder serviceloven og retssikkerhedsloven.

Kommunerne må ikke vælge, udsætte, indstille eller reducere en indsats alene

ud fra økonomiske overvejelser,

jf. servicelovens § 1 samt vejledning om

servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven, afsnit 1, k apitel 1.

Det er også vurderingen, at udligningssystemet ikke har haft afgørende

betydning for kommuners visitation til indsatser, hvor en borger i forbindelse med

indsatsen skifter bopælskommune. Udligningsvirkningen ved flytningen af en

borger vil skulle ses i sammenhæng med en række andre forhold, herunder

indsatsens pris, koordineringen af udbud af tilbud og regler for bl.a. de faglige

hensyn ved kommunernes visitation. Kommunernes meget omfattende brug af

indsatser på tværs af kommunegrænser viser også, at andre forhold spiller helt

afgørende ind.

Der er imidlertid efter analysen fortsat udtrykt bekymring i forhold til spørgsmålet

om betalingsforpligtigelse og kommunale incitamenter. Bl.a. i en henvendels e

fra en række organisationer til Social- og Ældreudvalget i anledning af høringen

om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den

19. januar.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 232: Spm., om ministeren mener, at de betydelige økonomiske incitamenter i udligningssystemet til at fravælge specialiserede social tilbud uden for egen kommunegrænse kan risikere at undergrave den kommende specialeplan på socialområdet, til social- og ældreministeren

I SOU alm. del – spm. 194 er indenrigs- og boligministeren blevet bedt om at

kommentere på denne henvendelse. Som det fremgår af svaret på dette

spørgsmål, er der i henvendelsen udtrykt en anerkendelse af, at det ikke er nyt

endsige en følge alene af udligningsreformen, at der er virkninger i

udligningssystemet ved visitation til tilbud i anden kommune. Virkningerne går

altså heller ikke væk ved at tilbagerulle en del af udligningsreformen,

jf. bilag 1.

Henvendelsen indeholder også et forslag om en alternativ ordning med en form

for tillæg eller udligning knyttet til de mellemkommunale refusioner. Som det

også fremgår af svar på SOU alm. del – spm. 194 er dette forslag vurderet i

professor Per Nikolaj Bukhs oplæg til Social- og Ældreudvalgets høring den 19.

januar 2022. Her peges der på, at tillægget vil kunne komplicere og øge

omkostningen til administrationen. Der peges også på, at det foreslåede tillæg i

sig selv vil kunne indføre en ”dysfunktionel incitamentsstruktur” og dermed øge

risikoen for, at kommuner vil lade økonomiske hensyn dominere over faglige

hensyn.

Som det også tidligere er tilkendegivet, skal vi se på det specialiserede

socialområde samlet set, når evalueringen af det specialiserede socialområde

foreligger.”

Med venlig hilsen

Astrid Krag

Bilag:

Bilag 1. SOU alm. del – svar på spm. 194.