Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 996
Doknr.
536186
Dato
07-03-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 11. februar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 230 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen (V).
Spørgsmål nr. 230:
”Vil ministeren redegøre for, hvad ministeren vil gøre for at rette op på de skæve
incitamenter i udligningssystemet, der økonomisk tilskynder kommunerne til at
fravælge specialiserede tilbud uden for egen kommunegrænse?”
Svar:
Udligningssystemet hører under indenrigs- og boligministerens ressort. Social-
og Ældreministeriet har derfor indhentet nedenstående bidrag fra Indenrigs- og
Boligministeriet:
”Der har i forbindelse med vedtagelsen af udligningsreformen været en politisk
bekymring for, om udligningssystemet og reformen i særdeleshed betyder, at en
kommune har tilskyndelse til ikke at visitere en borger til en indsats uden for
kommunen, og at det eventuelt kan bidrage til en afspecialisering.
Der blev på den baggrund igangsat en analyse af betalingsforpligtigelse og
kommunale incitamenter. Den endelige afrapportering fra analysearbejdet peger
bl.a. på, at kommunerne i deres visitation af ydelser er bundet af en række regler
fastsat i lovgivningen, herunder serviceloven og retssikkerhedsloven.
Kommunerne må ikke vælge, udsætte, indstille eller reducere en indsats alene
ud fra økonomiske overvejelser,
jf. servicelovens § 1 samt vejledning om
servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven, afsnit 1, k apitel 1.
Det er også vurderingen, at udligningssystemet ikke har haft afgørende
betydning for kommuners visitation til indsatser, hvor en borger i forbindelse med
indsatsen skifter bopælskommune. Udligningsvirkningen ved flytningen af en
borger vil skulle ses i sammenhæng med en række andre forhold, herunder
indsatsens pris, koordineringen af udbud af tilbud og regler for bl.a. de faglige
hensyn ved kommunernes visitation. Kommunernes meget omfattende brug af
indsatser på tværs af kommunegrænser viser også, at andre forhold spiller helt
afgørende ind.
Der er imidlertid efter analysen fortsat udtrykt bekymring i forhold til spørgsmålet
om betalingsforpligtigelse og kommunale incitamenter. Bl.a. i en henvendels e
fra en række organisationer til Social- og Ældreudvalget i anledning af høringen
om udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde den
19. januar.
1