Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 964
Doknr.
532208
Dato
25-02-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 11. februar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 225 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 225:
”Er ministeren enig i anbefalingerne om, at hyppigheden og kvaliteten af de
børnesagkyndige undersøgelser skal øges til gavn for både barnet og
forældrene?”
Svar:
Jeg er enig i, at kvaliteten på undersøgelserne skal være i orden, da de
tillægges stor vægt ved sagernes behandling og afgørelse. Familieretshuset
arbejder da også med at sikre dette og har bl.a. i 2019 udarbejdet en faglig
guideline for brugen af børnesagkyndige undersøgelser og fulgt op på denne i
2020.
I § 7-sager gennemføres en børnesagkyndig undersøgelse, medmindre det
ikke er nødvendigt. Der kan være flere grunde til, at det konkret vurderes, at en
undersøgelse ikke er nødvendig. Det kan fx være, fordi kommunen for nyligt
har gennemført en undersøgelse, som besvarer de spørgsmål, det er relevant
at få besvaret, eller fordi et overvåget samvær kan belyse, hvad der er på spil i
sagen.
Jeg henviser i øvrigt til mine besvarelser af SOU alm. del spørgsmål 110 og
125 (vedlagt), hvoraf det fremgår, at der er mangel på eksterne psykologer, der
kan udarbejde undersøgelserne. Af besvarelserne fremgår også de tiltag som
Familieretshuset har igangsat for at imødegå problemstillingen. Der bliver fulgt
op på disse tiltag, og jeg vil som tidligere oplyst orientere social- og
familieordførerne om status.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
SOU alm. del – svar på spørgsmål 110
SOU alm. del – svar på spørgsmål 125
1