Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2534581_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 964
Doknr.
532208
Dato
25-02-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 11. februar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 222 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 222:
”Er ministeren enig i, at hensynet til samværsforælderen også er et legitimt
hensyn i sager om samvær?”
Svar:
Jeg er enig i, at børns og forældres indbyrdes bånd er vigtigt, og at det i
udgangspunktet er bedst for et barn at have kontakt med begge sine forældre.
Forældreansvarsloven er da også udformet under hensyn til, at Danmark har
tiltrådt en række konventioner, der bl.a. har betydning for behandling af
spørgsmål om samvær, og derfor rummer lovgivningen også ”retten til
familieliv” – både barnets og forældrenes. Sagerne afgøres ud fra et samlet
skøn, hvor hensynet til familieliv, og dermed hensynet til samværsforælderen,
også indgår. Hvis hensynet til barnet og hensynet til retten til familieliv ikke
trækker i samme retning, så er det hensynet til barnet, der vejer tungest.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1