Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2538132_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Dato: 03-03-2022
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPEAH
Sagsnr.: 2202702
Dok. nr.: 2143413
Folketingets Social- og Ældreudvalg har den 10. februar 2022 stillet følgende spørgs-
mål nr. 220 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. 220:
”Vil
ministeren oplyse, hvor stor en del af de demensramte ældre, som medicineres
med antipsykotisk medicin, der bor på plejehjem - herunder kommunale plejehjem?”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen, til hvilket
jeg henholder mig. Sundhedsdatastyrelsen oplyser:
”Sundhedsdatastyrelsen
har udarbejdet en opgørelse, der omfatter borgere med de-
mens på 65 år og derudover pr. 1. januar 2021, som har indløst mindst én recept på
antipsykotika i 2021. For denne gruppe er det opgjort, hvor mange der bor på hen-
holdsvis plejehjem uanset ejerskabstype (friplejebolig, kommunal, privat og selv-
ejende) og kommunale plejehjem pr. 1. januar 2021 samt, hvor stor en andel bor-
gerne på plejehjem udgør af alle borgere med demens med receptindløsning på anti-
psykotika.
Blandt alle ældre borgere på landsplan med demens i behandling med antipsykotika
bor 60 pct. på plejehjem og heraf bor 49 pct. bor på kommunale plejehjem, jf. Tabel
1.
Tabel 1 Antal og andel borgere med demens på 65 år og derover med receptindløsning på anti-
psykotika fordelt på landsplan, kommunale plejehjem og alle plejehjem, 2021
Borgere med demens på 65 år og derover med receptindløsning på antipsykotika
Landsplan
Antal
Andel af landsplan (pct.)
Kilde:
7.756
100
Alle plejehjem
4.634
60
Kommunale plejehjem
3.787
49
Lægemiddelstatistikregisteret pr. 3. februar 2022, Register for Udvalgte Kroniske
Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) pr. 5. november 2021 og Plejehjems-
adresser, Sundhedsdatastyrelsen
Note:
Antal borgere med demens på 65 år og derover er opgjort pr. 1. januar 2021 ud fra
RUKS
1
. Bemærk, at RUKS er et levende register og opdateres bagud i tid. Det er derfor
ikke muligt at ramme samme tal, når man anvender RUKS på et andet opgørelsestids-
punkt.
Antipsykotika er afgrænset til ATC-gruppe N05A undtagen lithium (ATC-kode N05AN).
’Alle på plejehjem’ dækker friplejebolig, kommunal, privat og selvejende plejehjem.
’Kommunale plejehjem’ er identificeret
via indberetninger til Plejehjemsoversigten.
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om, hvor stor en del af de demensramte ældre, som medicineres med antipsykotisk medicin, der bor på plejehjem, til sundhedsministeren, kopi til social- og ældreministeren
Borgere med demens er identificeret i Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og
svære psykiske lidelser (RUKS) og omfatter personer, der enten er registeret med de-
mens som aktions- eller bidiagnose på et hospital og/eller har indløst recept på læge-
midler mod demens. Opgørelsen omfatter kun borgere med demens i antipsykotisk
behandling dvs. dem, der optræder i Lægemiddelstatistikregisteret med en recept-
indløsning på antipsykotika.
Bemærk, at opgørelsen ikke omfatter borgere med demens, hvis de udelukkende har
fået stillet demensdiagnosen uden for et offentligt hospital og ikke har købt lægemid-
ler mod demens. Derudover indgår personer ikke, hvis de udelukkende har fået anti-
psykotika under indlæggelse på hospital.
Plejehjemsbeboere er afgrænset til borgere med adresse på et plejehjem i Sundheds-
datastyrelsens databaser over plejehjemsadresser pr. 1. januar 2021. Plejehjems-
adresser er identificeret ved hjælp af indberettede plejehjem til Plejehjemsoversig-
ten. Plejehjem, der ikke er indberettet, vil således ikke fremgå. Kommunale plejehjem
er identificeret via indberetninger til Plejehjemsoversigten, hvor der markeres, hvil-
ken type ejerskab plejehjemmet har. Ved manglende indberetning er typen vurderet
ved hjælp af offentlig tilgængelig information om plejehjemmet.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Evina Heydari
Side 2