Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 7073
Doknr.
478858
Dato
03-11-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 11. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 22 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål nr. 22:
”Vil ministeren redegøre for regeringens tilgang til problemstillingen vedr.
socialtilsynenes fortolkning af selvbestemmelsesretten kontra
Voksenansvarsloven, som beskrevet i henvendelsen fra Henning Falken, jf.
SOU alm. del – bilag 175 (2020-21)?”
Svar:
Af voksenansvarslovens § 7 fremgår de generelle principper for
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Her står det klart,
at magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten kun må
anvendes undtagelsesvist og aldrig må erstatte omsorg og en
socialpædagogisk indsats. Jeg kan i forlængelse heraf henvise til min
samtidige besvarelse af SOU alm. del – spørgsmål 21.
Socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn med sociale tilbuds
generelle kvalitet, herunder anbringelsessteder til børn og unge. Socialtilsynet
skal således sikre sig, at det enkelte anbringelsessted generelt har en kvalitet,
så det er forsvarligt for kommunerne at placere barnet eller den unge i det
konkrete tilbud.
Anbringelsessteder skal indberette magtanvendelser til den anbringende
kommune, som har ansvaret for barnets eller den unges ophold, og til
socialtilsynet.
Det er barnet eller den unges handlekommune, som er ansvarlig for det
personrettede tilsyn, der i forhold til episoder af magtanvendelse skal forholde
sig til, om barnet eller den unge er velplaceret, og om anbringelsesstedet
leverer den ønskede og relevante ydelse.
Socialtilsynet skal ikke give en tilbagemelding eller træffe afgørelse om
lovligheden af den enkelte magtanvendelse, men vurderer
magtanvendelsesmønstret generelt, og om det giver anledning til
tilsynsmæssige overvejelser, herunder om det giver anledning til en dialog med
et konkret anbringelsessted om deres pædagogiske praksis. Det kan f.eks.
1