Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 7069
Doknr.
477997
Dato
09-11-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 11. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 20 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 20:
Vil ministeren kommentere standsningen af det private hjemmeplejefirma Berits
hjemmeplejes udførelse af opgaver for Århus Kommune og oplyse, om det
alvorlige svigt i plejen af de mange ældre borgere, giver ministeren anledning til
at overveje ændringer af lovgivningen om hjemmeplejens organisering?
Svar:
Jeg er bekendt med, at Styrelsen for Patientsikkerhed har pålagt Berits
Hjemmepleje A/S at indstille al sundhedsfaglig virksomhed for patienter, samt
at indstille driften af social- og plejefaglige indsatser i form af personlig og
praktisk hjælp efter servicelovens §§ 83-87 i Aarhus Kommune fra den 8.
oktober 2021. Dette er blevet pålagt efter et varslet, kombineret reaktivt
ældretilsyn og sundhedsfagligt organisations tilsyn med Berits Hjemmepleje
A/S, som var en privat leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp samt af
sundhedslovsydelser til borgere i Aarhus Kommune. Det er en alvorlig sag,
som desværre har berørt rigtig mange borgere i Aarhus Kommune.
Jeg vil gerne slå fast, at jeg går ind for de ældres frie valg af plejehjem og
leverandør af hjemmepleje. Hvilket vi også har i dag. Men vi må desværre også
erkende, at de frie valg ikke er uden udfordringer. Det har alvorlige
konsekvenser for de ældre, hver gang en privat leverandør lukker og
kommunen må tage over. Det skaber en voldsom utryghed for de ældre ikke at
vide, hvem der kommer og leverer hjælpen.
Det gælder også ved konkurser. Derfor er jeg glad for, at vi med aftalen om
forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet fra 2017
–
som blandt
andet kom efter, at vi sammen med andre partier udenom regeringen lagde
pres på den daværende regering
–
har fået begrænset antallet af konkurser
betragteligt.
Alle ældre skal trygt kunne stole på, at de får hjælp, når de har behov for det.
Derfor tror jeg på et stærkt offentligt velfærdssamfund
–
selvfølgelig med
private leverandører som et supplement, der giver borgerne mulighed for at
vælge et alternativ til det kommunale tilbud. Men jeg mener også, at sagen om
Berits Hjemmepleje og de ifølge konkursindex mere end 50 konkurser i
hjemmeplejen de seneste 10 år viser, at man skal være varsom med at tro, at
1