SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm., om det er regeringens ønske, at de af Diabetesforeningen anførte problemstillinger skal løses i den kommende sundhedsreform, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Ældreudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2022 - 646

Doknr.

529397

Dato

24-02-2022

Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 28. januar 2022 stillet følgende

spørgsmål nr. 192 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed

besvares.

Spørgsmål nr. 192:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 29. november 2021 fra

Diabetesforeningen angående den geografiske ulighed i bevillingen af

sensorbaserede glukosemålere som hjælpemiddel til mennesker med diabetes,

jf. SOU alm. del - bilag 52.”

Svar:

Diabetesforeningen nævner i deres henvendelse, at bevilling af

sensorbaserede glukosemålere som hjælpemiddel afhænger af, i hvilken

kommune borgeren har bopæl, og at der dermed er en geografisk ulighed i

bevillingen af sensorbaserede glukosemålere som hjælpemiddel til mennesker

med diabetes.

Diabetesforeningen foreslår derfor, at der indføres en tilføjelse til § 9 i

hjælpemiddelbekendtgørelsen, som vil medføre en udvidet adgang til

sensorbaserede glukosemålere.

Jeg kan oplyse, at kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler efter

servicelovens § 112 til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger

af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse

i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Der kan yderligere ydes støtte til injektions- og testmaterialer (f.eks. sprøjter,

kanyler, insulinpen, fingerprikker (lancetter), teststrimler og

blodsukkermåleapparatur) til insulinkrævende diabetikere og til diabetikere,

som er i kombinationsbehandling med insulin og tabletter eller andet godkendt

injektionspræparat. Der kan ydes støtte til inhalator til administration af insulin,

når injektion medfører meget svære lokalreaktioner som komplikation.

Specifikt for blodsukkermåleapparaturer gælder det, at hjælpen til

blodsukkermåleapparaturer ydes med halvdelen af den samlede udgift.

Hver enkelt kommune kan imidlertid fastsætte et vejledende serviceniveau

inden for de lovgivningsmæssige rammer. Et sådant vejledende serviceniveau

er et udtryk for den enkelte kommunalbestyrelses prioriteringer og bidrager til

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm., om det er regeringens ønske, at de af Diabetesforeningen anførte problemstillinger skal løses i den kommende sundhedsreform, til social- og ældreministeren

at forventningsafstemme i forhold til, hvilken hjælp man som borger kan få fra

sin kommune.

Derved kan der inden for lovgivningens rammer på grund af de kommunalt

fastsatte vejledende serviceniveauer forekomme kommunale forskelle på, hvad

kommunerne vurderer, at borgere med handicap kan få støtte til.

Et vejledende serviceniveau skal dog altid fraviges, hvis forholdene i den

enkelte sag ud fra en konkret og individuel vurdering tilsiger det.

Social- og Ældreministeriet har ikke opgørelser over, hvilke kommuner der i

praksis giver tilskud til glukosemålere efter servicelovens § 112 samt, hvor stor

forskel der er på antallet af tilskud givet fra kommune til kommune.

I forhold til, hvad ydelsen efter § 112 dækker, gælder det, at hjælp ydes til det

bedst egnede og billigste hjælpemiddel ud fra en samlet vurdering af borgerens

situation. Ved denne vurdering kan der bl.a. indgå oplysninger om borgerens

behov og helbredsmæssige tilstand.

Jeg mener, at denne afgrænsning er hensigtsmæssig, og jeg ser derfor ikke

grund til at ændre det nuværende regelsæt, hvilket også vurderes at medføre

merudgifter.

Med venlig hilsen

Astrid Krag