Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 646
Doknr.
529397
Dato
24-02-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 28. januar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 192 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 192:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 29. november 2021 fra
Diabetesforeningen angående den geografiske ulighed i bevillingen af
sensorbaserede glukosemålere som hjælpemiddel til mennesker med diabetes,
jf. SOU alm. del -
bilag 52.”
Svar:
Diabetesforeningen nævner i deres henvendelse, at bevilling af
sensorbaserede glukosemålere som hjælpemiddel afhænger af, i hvilken
kommune borgeren har bopæl, og at der dermed er en geografisk ulighed i
bevillingen af sensorbaserede glukosemålere som hjælpemiddel til mennesker
med diabetes.
Diabetesforeningen foreslår derfor, at der indføres en tilføjelse til § 9 i
hjælpemiddelbekendtgørelsen, som vil medføre en udvidet adgang til
sensorbaserede glukosemålere.
Jeg kan oplyse, at kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler efter
servicelovens § 112 til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger
af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse
i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
Der kan yderligere ydes støtte til injektions- og testmaterialer (f.eks. sprøjter,
kanyler, insulinpen, fingerprikker (lancetter), teststrimler og
blodsukkermåleapparatur) til insulinkrævende diabetikere og til diabetikere,
som er i kombinationsbehandling med insulin og tabletter eller andet godkendt
injektionspræparat. Der kan ydes støtte til inhalator til administration af insulin,
når injektion medfører meget svære lokalreaktioner som komplikation.
Specifikt for blodsukkermåleapparaturer gælder det, at hjælpen til
blodsukkermåleapparaturer ydes med halvdelen af den samlede udgift.
Hver enkelt kommune kan imidlertid fastsætte et vejledende serviceniveau
inden for de lovgivningsmæssige rammer. Et sådant vejledende serviceniveau
er et udtryk for den enkelte kommunalbestyrelses prioriteringer og bidrager til
1