Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2533548_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 646
Doknr.
529397
Dato
24-02-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 28. januar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 192 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 192:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 29. november 2021 fra
Diabetesforeningen angående den geografiske ulighed i bevillingen af
sensorbaserede glukosemålere som hjælpemiddel til mennesker med diabetes,
jf. SOU alm. del -
bilag 52.”
Svar:
Diabetesforeningen nævner i deres henvendelse, at bevilling af
sensorbaserede glukosemålere som hjælpemiddel afhænger af, i hvilken
kommune borgeren har bopæl, og at der dermed er en geografisk ulighed i
bevillingen af sensorbaserede glukosemålere som hjælpemiddel til mennesker
med diabetes.
Diabetesforeningen foreslår derfor, at der indføres en tilføjelse til § 9 i
hjælpemiddelbekendtgørelsen, som vil medføre en udvidet adgang til
sensorbaserede glukosemålere.
Jeg kan oplyse, at kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler efter
servicelovens § 112 til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger
af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse
i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
Der kan yderligere ydes støtte til injektions- og testmaterialer (f.eks. sprøjter,
kanyler, insulinpen, fingerprikker (lancetter), teststrimler og
blodsukkermåleapparatur) til insulinkrævende diabetikere og til diabetikere,
som er i kombinationsbehandling med insulin og tabletter eller andet godkendt
injektionspræparat. Der kan ydes støtte til inhalator til administration af insulin,
når injektion medfører meget svære lokalreaktioner som komplikation.
Specifikt for blodsukkermåleapparaturer gælder det, at hjælpen til
blodsukkermåleapparaturer ydes med halvdelen af den samlede udgift.
Hver enkelt kommune kan imidlertid fastsætte et vejledende serviceniveau
inden for de lovgivningsmæssige rammer. Et sådant vejledende serviceniveau
er et udtryk for den enkelte kommunalbestyrelses prioriteringer og bidrager til
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 29/11-21 fra Diabetesforeningen angående den geografiske ulighed i bevillingen af sensorbaserede glukosemålere som hjælpemiddel til mennesker med diabetes, til social- og ældreministeren
2533548_0002.png
at forventningsafstemme i forhold til, hvilken hjælp man som borger kan få fra
sin kommune.
Derved kan der inden for lovgivningens rammer på grund af de kommunalt
fastsatte vejledende serviceniveauer forekomme kommunale forskelle på, hvad
kommunerne vurderer, at borgere med handicap kan få støtte til.
Et vejledende serviceniveau skal dog altid fraviges, hvis forholdene i den
enkelte sag ud fra en konkret og individuel vurdering tilsiger det.
Social- og Ældreministeriet har ikke opgørelser over, hvilke kommuner der i
praksis giver tilskud til glukosemålere efter servicelovens § 112 samt, hvor stor
forskel der er på antallet af tilskud givet fra kommune til kommune.
I forhold til, hvad ydelsen efter § 112 dækker, gælder det, at hjælp ydes til det
bedst egnede og billigste hjælpemiddel ud fra en samlet vurdering af borgerens
situation. Ved denne vurdering kan der bl.a. indgå oplysninger om borgerens
behov og helbredsmæssige tilstand.
Jeg mener, at denne afgrænsning er hensigtsmæssig, og jeg ser derfor ikke
grund til at ændre det nuværende regelsæt, hvilket også vurderes at medføre
merudgifter.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2