Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2522374_0001.png
Social- og ældreminister Astrid Krags talepapir
Anledning
Besvarelse af SOU alm del –
samrådsspørgsmål G og H
20. januar 2022, kl. 13-14
Social- og Ældreudvalget
Ca. 10 min.
Besvarelse af samrådsspørgsmål G
og H
SOU
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Publikum og
programpunkt
Samrådsspørgsmål G
”Vil ministeren redegøre for, hvor lave standarder for pleje en
kommune kan beslutte - herunder i nødberedskab - før det kan
betragtes som brud på hhv. serviceloven og sundhedsloven, og
hvornår kan lave standarder for ældrepleje være
sundhedsskadeligt for de ældre?”
Samrådsspørgsmål H
”Vil ministeren svare på om regeringen vil overveje at indføre hhv.
- et mere transparent system, så man som borger eller
kommunal- og folketingspolitiker kan gennemskue kommunernes
kvalitetsstandarder, hvor meget tid, der er visiteret tid til de
forskellige ydelser og myndighedsafgørelser, så man kan tjekke
om de kommunale nødberedskaber er i samklang med den
gældende service- og sundhedslov?
- en whistleblowerordning for ansatte i ældreplejen, så de ansatte
har mulighed for at reagere på kommunale brud på service- og
sundhedsloven?”
Begge spørgsmål er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen
(SF).
Det talte ord gælder
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/1-22 om standarder for pleje i kommunerne, til social- og ældreministeren
[Indledning]
Tak for ordet og for at spørge ind til vigtige spørgsmål
omkring kommunernes nødberedskaber i ældreplejen,
som vi så meget aktuelt op til jul.
Vi er i regeringen meget opmærksomme på den situation,
som kommunerne står i, hvor de høje smittetal med
COVID-19 i samfundet betyder, at der er et ekstra pres
på den kommunale ældrepleje.
Et pres, som op til jul betød, at flere kommuner måtte
melde ud, at de var gået i eller havde forberedt
nødberedskab i hjemmeplejen pga. personalemangel.
Bl.a. som følge af, at mange medarbejdere var smittede
med COVID-19 eller i isolation.
Jeg vil senere i min besvarelse af samrådsspørgsmålene
komme nærmere ind på, hvilke tiltag regeringen har sat i
værk for at understøtte kommunernes indsats for løse
den helt akutte mangel på medarbejdere henover julen og
her i starten af det nye år.
Jeg vil besvare de to samrådsspørgsmål - G og H – i den
rækkefølge, de er stillet.
I samrådsspørgsmål G spørges der til, hvor lave
standarder for pleje en kommune kan beslutte - herunder
2
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/1-22 om standarder for pleje i kommunerne, til social- og ældreministeren
i forbindelse med et nødberedskab - før det kan betragtes
som brud på henholdsvis serviceloven og sundhedsloven.
Der spørges desuden til, hvornår lave standarder for
ældrepleje kan være egentlig sundhedsskadeligt for de
ældre.
[Ingen øvre eller nedre grænser i lovgivningen]
For at starte med det generelle: Serviceloven er en
rammelov, som fastsætter de overordnede rammer for
kommunernes forpligtelser i forhold til at yde den
nødvendige hjælp til borgere.
Serviceloven regulerer derimod ikke det nærmere indhold
eller omfang af den konkrete hjælp. Det vil afhænge af
den konkrete og individuelle vurdering af den enkelte
borgers behov og ressourcer. En vurdering, som
kommunerne er forpligtet til at foretage i forhold til hver
enkelt borger.
Lovgivningen fastsætter således ikke hverken en øvre
eller nedre grænse for omfanget eller indholdet af
hjælpen til den enkelte borger.
[Om kommunernes pligt til at fastsætte
kvalitetsstandarder/serviceniveau]
3
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/1-22 om standarder for pleje i kommunerne, til social- og ældreministeren
Kommunalbestyrelsen har pligt til én gang årligt at
fastsætte en kvalitetstandard for den hjemmehjælp, man
som udgangspunkt kan forvente fra kommunen.
Kvalitetsstandarden udmønter kommunens serviceniveau
på området og fungerer i praksis som en vejledende
retningslinje for den hjælp, der tildeles.
De politiske fastsatte serviceniveauer og
kvalitetsstandarder er alene vejledende og kan aldrig stå
over serviceloven og kravet om, at borgerne skal have
den nødvendige hjælp ud fra konkrete og individuelle
vurderinger af den enkeltes behov.
Det følger af kommunernes forpligtelser på området, at
hjælpen skal gives ud fra en samlet helhedsvurdering af,
hvad der fagligt er en ordentlig og forsvarlig hjælp. Og
altså set i forhold til den enkelte borgers behov.
[Hvornår manglende pleje og hygiejne kan være
sundhedsskadeligt for ældre]
Derudover spørges der til, hvornår lave standarder for
ældrepleje kan være sundhedsskadeligt for de ældre.
Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen har oplyst
over for mig, at det ikke er muligt at definere præcist
hvornår, der vil optræde sundhedsskadelige virkninger
ved manglende personlig pleje og hygiejne, og at
4
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/1-22 om standarder for pleje i kommunerne, til social- og ældreministeren
sundhedsskadelige virkninger ikke nødvendigvis ses med
det samme, men at risikoen øges over tid.
Den sammenhæng tænker jeg ikke kommer bag på
nogen her i rummet. Derfor vil jeg gerne vende tilbage til
kommunernes forpligtelse på området, nemlig at hjælpen
skal gives ud fra en helhedsvurdering af, hvad der fagligt
er en ordentlig og forsvarlig hjælp.
Og inden jeg uddyber nærmere, hvad det er for
muligheder, kommunerne har i forhold til nødberedskab,
så vil jeg lige indskyde:
At fordi hjælpen skal gives ud fra en helhedsvurdering, så
er det så meget desto vigtigere, at medarbejderne har tid
til den faglige vurdering – og ikke er ophængt af proces,
bureaukrati, kontrol og skemaer, væk fra borgeren.
Og her har det en stor betydning, at det er de samme
medarbejdere, der kommer i den ældres hjem. Faste
teams og kendte ansigter, så medarbejderne kan følge
om Hr. Jensens skavank udvikler sig i den rigtige eller
gale retning.
I regeringen ønsker vi at skabe bedre plads til den nære
faglige vurdering i vores ældrepleje. Lad medarbejderne
bruge deres gode hoveder og varme hjerter, som
statsministeren udtrykte det i sin nytårstale.
5
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/1-22 om standarder for pleje i kommunerne, til social- og ældreministeren
2522374_0006.png
[Kommunale udmeldinger om nødberedskaber]
For at vende tilbage til kommunernes nødberedskaber, så
er det vigtigt at understrege, at en kommune ikke må
vælge at skære i hjælpen til de ældre over en bred kam.
Hvis en kommune beslutter at ændre i sit serviceniveau,
og det ændrede serviceniveau kan medføre ændringer i
den aktuelle hjælp, som en borger modtager, så skal der
altid foretages en konkret og individuel vurdering af den
enkelte borgers aktuelle behov og ressourcer.
Kommunerne må selvfølgelig ikke undlade at give de
ældre den nødvendige hjælp.
Vi er i regeringen – som sagt – meget opmærksomme på
den aktuelle situation, som kommunerne står i lige nu,
hvor de høje smittetal med COVID-19 i samfundet
betyder, at der er et ekstra pres på den kommunale
ældrepleje.
Som vi alle kunne læse og høre om i medierne op til jul,
meldte flere kommuner ud, at de var gået i eller havde
forberedt nødberedskab i hjemmeplejen pga.
personalemangel. Bl.a. som følge af, at mange
medarbejdere var smittede med COVID-19 eller i
isolation. Det kom oveni ferieafvikling og afspadsering
6
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/1-22 om standarder for pleje i kommunerne, til social- og ældreministeren
samt en generel rekrutteringsudfordring, der betyder
mange ubesatte stillinger.
[Hvad har regeringen gjort ift. bemandingssituationen]
I december iværksatte regeringen derfor – med bred
opbakning – en række tiltag, der skulle gøre det lettere for
kommunerne at få besat vagterne med det formål at
undgå, at der er ældre, som ikke fik den hjælp, de plejer.
Fra regeringens side gjorde vi det således muligt for
social- og sundhedspersonale i hjemmeplejen og på
plejehjem at overføre op til fire ugers ferie udover femte
ferieuge fra 2021 til 2022. Det håber vi var med til at
frigøre personale henover julen.
Derudover har vi i regeringen og med Folketingets brede
opbakning nu forlænget den ordning, der betyder, at
blandt andre folkepensionister kan tage ekstra corona-
relateret arbejde i ældreplejen, uden at de bliver
modregnet i pension for ekstraarbejdet.
Ordningen er desuden udvidet, så den nu fra årsskiftet
også omfatter efterlønnere.
Det er også blevet muligt for elever på blandt andet
social- og sundhedsassistentuddannelsen at få forlænget
deres praktikuddannelse i op til to måneder, så de kan
7
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/1-22 om standarder for pleje i kommunerne, til social- og ældreministeren
indgå i corona-relateret arbejde, ligesom der er mulighed
for at ændre på fordelingen af skole- og praktikperioder –
også selv om skolen ikke er lukket.
Derudover har uddannelses- og forskningsministeren og
SU-forligskredsen aftalt, at studerende på SU også i 2022
kan søge om at få forhøjet deres fribeløb og dermed
undgå tilbagebetaling af SU, hvis de deltager i
samfundskritiske funktioner som led i COVID-19-
beredskabet.
Jeg vil gerne understrege, at vi i regeringen løbende
afsøger alle muligheder for at imødegå den akutte
bemandingsudfordring i ældreplejen.
Helt konkret arbejder vi tæt sammen med KL om at sikre,
at alle kommuner er fuldt opmærksomme på de
eksisterende værktøjer til at afhjælpe
bemandingsudfordringerne, de allerede har, og som
kommunerne allerede anvender, så flere bliver
opmærksomme på de gode eksempler.
Det drejer sig bl.a. om styrket samarbejde med
uddannelsessteder, rokering af medarbejdere internt
rundt i og på tværs af kommunerne, eller styrket
koordination med jobcentrene, der skal bidrage til at finde
8
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/1-22 om standarder for pleje i kommunerne, til social- og ældreministeren
jobparate ledige på landets jobcentre, som egner sig til en
fuld eller delvis ansættelse i ældreplejen.
Den aktuelle udfordring op mod jul og nytår, som fik flere
kommuner til at justere i hjælpen fordi de bl.a. som følge
af situationen med COVID-19 og ferieafvikling midlertidigt
havde svært ved at sikre den nødvendige bemanding til
opgaverne, må - alt andet lige - have en mere midlertidig
karakter. Det kan man også se af nogle af de
udmeldinger, som de pågældende kommuner var ude
med i december.
[Generel udfordring med rekruttering og fastholdelse]
Problemerne med den helt akutte personalemangel
henover julen og her i det nye år kommer oveni en –
desværre – helt generel udfordring med at rekruttere og
fastholde medarbejdere i ældrepleje.
Det er en mere strukturel udfordring, som langt de fleste
kommuner kæmper med, og som har et længere
perspektiv.
Her handler løsningerne bl.a. om at skabe et bedre
arbejdsmiljø, så flere har lyst til at arbejde i faget – og
blive i faget. Ligesom vi skal sørge for at man ikke bliver
slidt ned eller syg af at arbejde i ældreplejen.
9
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/1-22 om standarder for pleje i kommunerne, til social- og ældreministeren
Det har regeringen også allerede iværksat en række
initiativer for imødegå. Det ligger på grænsen af samrådet
i dag, så jeg vil her blot nævne, at vi sørger for at
pengene følger med det stigende antal ældre, så vi kan få
vendt den dårlige udvikling efter mange års
nedskæringer.
Ligesom jeg venter mig meget af en ny organisering i
faste teams i hjemmeplejen, som vi har understøttet med
knap 200 mio. kr. sammen med finanslovspartierne.
Erfaringer fra Holland viser, at det øger arbejdsglæden og
reducerer sygeværet markant.
Samtidig har regeringen sammen med SF, Radikale
Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne for
nyligt indgået en aftale om ”En ny reformpakke for dansk
økonomi”, der indeholder en række reformer, som samlet
set styrker den strukturelle beskæftigelse med ca. 12.000
personer.
Med aftalen får vi bl.a. afskaffet, at pensionister bliver
ramt af modregning, hvis deres ægtefælle har en
arbejdsindtægt, ligesom at folkepensionister nu ikke
længere behøver at tænke på, om de selv kan arbejde
ved siden af pensionen. Med aftalen kommer endnu flere
10
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/1-22 om standarder for pleje i kommunerne, til social- og ældreministeren
pensionister til at have mulighed for at give en ekstra
hånd med i ældreplejen.
[Opfølgning på kommunale nødberedskaber – spm H]
I samrådsspørgsmål H spørges der til, om regeringen vil
overveje at indføre et transparent system, så det er muligt
at tjekke, om eventuelle kommunale nødberedskaber er i
samklang med gældende lovgivning på området.
Der spørges endvidere om, hvorvidt regeringen vil
overveje en whistleblowerordning for ansatte i ældrepleje,
så ansatte kan reagere på eventuelle kommunale brud på
lovgivningen.
[Bekymringshenvendelser samt det kommunale tilsyn i
AST]
Jeg vil starte med den sidste del af spørgsmålet – nemlig
om indførelse af en whistleblowerordning.
Som vi også drøftede på vores møde om brodne kar i
forrige uge, så er jeg åben over for at drøfte en
whistleblowerordning, når formålet er at opfange forrået
kultur i ældreplejen.
Men i forhold til situationer med manglende kvalitet i
plejen og eventuel manglende overholdelse af
servicelovens forpligtelser, så er det jo i dag allerede
11
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/1-22 om standarder for pleje i kommunerne, til social- og ældreministeren
muligt for fx ansatte i ældreplejen, men også de ældre
selv og deres pårørende, at indgive en
bekymringshenvendelse til de to tilsyn under Styrelsen for
Patientsikkerhed. Derudover har vi det kommunale tilsyn
under Ankestyrelsen, som holder snor i, om kommunerne
overholder lovgivningen.
Men det er klart, at vi i forbindelse med arbejdet med en
ny ældrelov kommer til at se på, om der er behov for at
gøre tingene på en anden måde, og om der fx er behov
for nye redskaber.
I forhold til spørgsmålet om indførelse af et mere
transparent system for at kunne tjekke op på, om
eventuelle nødberedskaber er i samklang med
lovgivningen, så følger det allerede af reglerne i dag, at
kommunernes kvalitetsstandarder skal indeholde en
generel serviceinformation til borgerne om den hjælp, de
kan forvente at få fra kommunen.
Vejen frem er, for mig at se, ikke endnu flere
bureaukratiske regler eller dokumentationskrav i
tilknytning til lovgivning om kommunernes
kvalitetsstandarder. Jeg ønsker faktisk det modsatte, så
der i stedet kan frigøres tid til selve plejen og omsorgen.
[Afrunding]
12
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/1-22 om standarder for pleje i kommunerne, til social- og ældreministeren
Men jeg er – ligesom spørgeren – også meget optaget af,
hvordan situationen udvikler sig ude i kommunerne.
Jeg forventer, at kommunerne gør brug af alle de
nødvendige muligheder, de har til rådighed, for at få
enderne til at mødes, så de ældre, der måtte være berørt
af den akutte situation med personalemangel i
ældreplejen, ikke oplever væsentlige forringelser.
Som sagt følger vi situationen tæt og har løbende dialog
med KL om situationen.
Tak for ordet.
13