Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 469
Doknr.
498028
Dato
11-02-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 24. januar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 189 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 189:
Vil ministeren tage initiativ til at gøre det lovpligtigt at tilbud på
plejehjemsoversigten skal indeholde yderligere minimumsdata f.eks. en
årsrapport om tilbuddet?
Svar:
Som udgangspunkt er det min holdning, at vi skal reducere unødvendige
dokumentationskrav i ældreplejen, så personalet kan bruge mindre tid bag
skærmen og mere tid til borgeren.
Et initiativ til at gøre det lovpligtigt, at tilbud på plejehjemsoversigten skal
indeholde yderligere minimumsdata, som fx en årsrapport om tilbuddet, vil i
mine øjne være endnu et eksempel på, at vi med lovgivning giver flere
administrative opgaver, hvor tiden og ressourcerne i stedet kunne være brugt
på kerneopgaven i ældreplejen.
Herudover er det lige nu lovpligtigt, jf. § 8 nr. 3 i bekendtgørelse om
plejehjemsoversigten for kommunerne at indberette den seneste kommunale
tilsynsrapport, hvis kommunen udarbejder en rapport i forbindelse med sit
tilsyn.
Det er også lovpligtigt at indberette de seneste tilsynsrapporter efter både
sundhedsloven og serviceloven. Tilsynsrapporterne skal være tilgængelige på
plejehjemsoversigten i de første to år efter afrapporteringen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1