Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2528716_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 430
Doknr.
527116
Dato
14-02-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 21. januar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 184 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. 184:
”Vil ministeren oplyse, om det er valgfrit for kommunerne, hvorvidt de vil
udlevere selvtest til selvejende og private velfærdstilbud?”
Svar:
Det er vigtigt at slå ring om ældre og sårbare borgere og beskytte dem mest
muligt mod smitte med COVID-19, uanset om de er beboere/brugere på
kommunale eller private/selvejende plejehjem eller sociale tilbud med
beboere/brugere i risiko for et alvorligt sygdomsforløb.
Den 16. december 2021 blev der indgået en aftale mellem KL, Danske
Regioner, Sundhedsministeriet og Social- og Ældreministeriet, hvoraf det
fremgår, at private sociale tilbud samt private og selvejende plejehjem selv har
ansvaret for at etablere dette antigenselvtest set-up. Dog kan private sociale
tilbud og private og selvejende plejehjem, som har vanskeligheder med at
skaffe testkits, gå i lokal dialog med kommuner og regioner om evt. midlertidig
forsyning.
Jeg kan henvise til mit svar på 401 af 29. januar, hvoraf det fremgår, at
regeringen er indstillet på at finde en ubureaukratisk model, der vil kunne træde
i stedet for det, som gælder nu.
Det glæder mig, at det nu er lykkedes regeringen og de relevante aktører på
området, herunder KL, Dansk Erhverv og Selveje Danmark, at finde en løsning.
Konkret er der indgået en tillægsaftale af 14. februar 2022 angående en model,
hvor private/selvejende plejehjem og sociale tilbud på lige fod med kommunale
plejehjem og sociale tilbud kan få udleveret gratis selvtest til brug for
medarbejdere samt besøgende.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm., om det er valgfrit for kommunerne, hvorvidt de vil udlevere selvtest til selvejende og private velfærdstilbud, til social- og ældreministeren
2528716_0002.png
Bilag:
Svar på spm. S 401
2