Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
498028
Dato
14-02-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 20 januar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 182 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 182:
”Vil ministeren kommentere artiklen: "4 ud af 10 kommuner afsætter færre
penge til velfærd" fra Altinget den 20. januar 2022 med særlig vægt på
følgende citat: "Af opgørelsen fremgår det, at serviceudgifterne opgjort pr.
indbygger er steget i 56 kommuner, mens de er faldet i 39 kommuner og ligger
på et uændret niveau i de øvrige tre kommuner", og i forlængelse heraf
tilkendegive, om ministeren er tilfreds med, at 39 kommuner prioriterer færre
midler til velfærd?”
Svar:
Altingets artikel, som spørger henviser til, forholder sig til velfærdsområderne
bredt set. Artiklens opgørelse baseres derfor også på sektorområder uden for
mit ressort. Jeg vil i det følgende tillade mig alene at forholde mig til den
økonomiske udvikling på de områder, der hører under mit ressort, dvs. ældre,
udsatte børn og unge, og voksne med behov for sociale indsatser, herunder
også mennesker med handicap.
Jeg kan konstatere, at Altingets artikel opgør budgettet pr. indbygger. I forhold
til områderne under mit ressort, mener jeg ikke, at det er et relevant
sammenligningsgrundlag, da antallet af indbyggere ikke siger noget om antallet
af borgere med behov for støtte efter serviceloven. Derfor kan jeg kun forholde
mig til de samlede budgettal.
Når man opgør udviklingen fra budget 2021 til budget 2022 for ovennævnte tre
områder samlet, så viser det, at langt størstedelen af kommunerne har
prioriteret velfærden på disse områder, hvilket også fremgår af Altingets artikel.
Det er kun fire kommuner, der på tværs af disse tre områder, har et lavere
budget for 2022 end for 2021, og af de fire er den største reduktion på -1,4 pct.
Jeg er som social- og ældreminister stolt af, at vi som regering med de seneste
økonomiaftaler, herunder løftet om at holde hånden under velfærden ved at
kompensere kommunerne for den demografiske udvikling, har gjort det muligt
for kommunerne at prioritere velfærden. Jeg mener, at udviklingen i budgettet
er udtryk for, at kommunerne har kvitteret for denne mulighed og benyttet sig af
den.
1