Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2523967_0001.png
Mette Friis med flere
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2019 - 6353
Doknr.
506259
Dato
10-01-2022
Kære Mette Friis med flere
Tak for jeres henvendelse af 1. december 2021, hvori I stiller mig en række
spørgsmål til administration og lovgivning på handicapområdet.
Indledningsvist vil jeg kvittere for det engagement, som I lægger i at skabe
opmærksomhed omkring vilkårene for personer med handicap og deres
familier.
Jeg er enig i, at det er en vigtig opgave at arbejde for at forbedre mulighederne
for mennesker med handicap og styrke indsatsen på området. Det skal ikke i et
velfærdssamfund som vores opleves som en opslidende kamp at få den hjælp,
som man har brug for og ret til efter loven. Samtidig er der behov for at
genskabe tilliden mellem borgerne og kommunerne. Det er et arbejde, som
regeringen har taget fat på.
Jeg har sammen med Danske Handicaporganisationer, KL og Dansk
Socialrådgiverforening bl.a. etableret et partnerskab, som skal arbejde med
konkrete forslag til, hvordan vi kan sikre tilliden, retssikkerheden og trygheden
for mennesker med handicap. Jeg kan også fortælle, at vi med aftalen fra
november sidste år om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025 er blevet enige om at
afsætte 117 mio. kr. til initiativer, der skal forbedre retssikkerheden og
kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet.
Regeringen har desuden igangsat en evaluering af det specialiserede
socialområde. Evalueringen skal danne grundlag for at nå frem til en national
specialeplanlægning på det specialiserede socialområde. Evalueringen af det
specialiserede socialområde udgør et første vigtigt skridt og skal skabe et
nationalt overblik over målgrupper og tilbud på det specialiserede
socialområde, samt afdække den nuværende planlægning og organisering af
området med henblik på at styrke indsatsen og den nationale vidensdeling.
Dermed vil jeg gerne understrege, at I ikke står alene med jeres ønske om at
arbejde for, at mennesker med handicap i højere grad får den hjælp og støtte,
som de har behov for og lovkrav på. Som minister er det samtidig vigtigt for mig
at påpege, at der som netop nævnt allerede er sat gang i mange initiativer,
som på sigt skal give området et løft.
I jeres henvendelse gør I opmærksom på, at I er utilfredse med en række
forhold vedrørende servicelovens hjælperordninger, og I nævner flere
eksempler på tilfælde, hvor I ikke mener, at borgere med handicap har fået den
rette hjælp og støtte.
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 15/1-22 fra Mette Friis m.fl. om sociallovgivningen, til social- og ældreministeren
2523967_0002.png
Jeg kan oplyse, at der hen gennem efteråret har pågået et internt arbejde i
ministeriet med en kortlægning af de væsentlige problemstillinger omkring
servicelovens hjælperordninger samt vurdering af foreslåede tiltag. Arbejdet er
netop afsluttet, og jeg har nu på grundlag af resultaterne af det interne arbejde
indbudt Folketingets partier til politiske drøftelser. Med finansloven for 2022 er
der afsat 15 mio. kr. i 2022 og 30 mio. kr. årligt i 2023 og frem til at indskrænke
kommunernes mulighed for udmåling af rådighedstimer. Den konkrete model
skal drøftes med aftalepartierne, og udmøntningen aftales med KL.
Jeg vil dog gerne gøre det klart, at der fra centralt hold ikke er vedtaget
ændringer af lovgivningen, der har til hensigt at indsnævre personkredsen for
hjælperordningerne efter servicelovens §§ 95 og 96.
I spørger i jeres henvendelse til, hvornår kommunen kan indhente oplysninger
uden samtykke. Jeg kan oplyse, at kommunerne har ansvar for, at sager er
oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at der kan træffes den rette afgørelse. Det
betyder ikke, at en kommunalt ansat observatør eller lignende skal have
adgang til en borgers hjem uden samtykke, men kommunen kan anmode
personer, der søger om eller får hjælp, om at medvirke til at få de oplysninger
frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til. Hvis
borgeren ikke medvirker eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan
indhente oplysninger, skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det
foreliggende grundlag. Kommunen har i enkelte tilfælde mulighed for at
indhente oplysninger uden samtykke. Det gælder efter retssikkerhedslovens §
11 a, stk. 2, oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der
ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever. Oplysningerne
kan indhentes fra andre offentlige myndigheder og fra a-kasser. Derudover kan
kommunen også i enkelte specifikke sagstyper indhente oplysninger uden
samtykke. Disse er oplistet i § 11 c, stk. 1, i retssikkerhedsloven og er bl.a.
sager om særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 i serviceloven og sager
om tilbagebetaling af sociale ydelser.
I skriver i jeres henvendelse, at det ikke er muligt for borgere at få vejledning
om lovgivning hos Ankestyrelsen. Jeg kan oplyse, at man har mulighed for at
kontakte Ankestyrelsen på
[email protected]
eller tlf.: 33 41 12 00, hvis man har
spørgsmål til Ankestyrelsens praksis, principafgørelser eller lovgivning på
handicapområdet. Angående Ankestyrelsens praksis og principafgørelser vil
jeg også henvise jer til ministeriets svar til Mette Friis af 2. december 2021.
Afslutningsvist vil jeg endnu engang sige tak for jeres henvendelse. Jeg har
noteret mig jeres synspunkter, og jeg vil tage dem med i de løbende
overvejelser omkring at forbedre lovgivningen på området.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2