Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2527668_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 307
Doknr.
526465
Dato
11-02-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 17. januar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 165 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 165:
Er det efter ministerens opfattelse acceptabelt, at kommuner ansætter
sikkerhedsvagter på plejehjem for at kompensere for en utilstrækkelig norme-
ring af faguddannet plejepersonale, og vil ministeren tage initiativ til at sætte en
stopper for en sådan praksis?
Svar:
Det er min klare holdning, at sikkerhedsvagter på ingen måde hører hjemme på
vores plejehjem. Jeg mener derfor heller ikke, at brugen af sikkerhedsvagter på
plejehjem er den rette løsning ved voldsom og udadreagerende adfærd fra
mennesker med demenssygdom på plejehjem.
Vi skal kunne være trygge ved vores ældrepleje i Danmark, både som borgere
og medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne har den rette viden
om og forståelse for sårbare borgeres adfærd, og at de arbejder fagligt med at
øge borgerens trivsel. Derfor er det også vigtigt, at vi fortsat har fokus på at
styrke kvaliteten og fagligheden i ældreplejen, så de ældre og mennesker med
demens kan føle sig trygge ved den hjælp og omsorg, de modtager.
Fra regeringens side har vi allerede iværksat en række tiltag, der samlet set
skal løfte kvaliteten og fagligheden i ældreplejen og bidrage til en styrket ind-
sats for mennesker med demens.
Med finansloven for 2021 har vi sammen med finanslovspartierne afsat i alt 1,8
mia. kr. over fire år og 0,5 mia. kr. årligt og varigt fremover til at ansætte over
1.000 nye medarbejdere i ældreplejen og løfte et tilsvarende antal fra ufaglærte
til faglærte.
Derudover er der i regi af Sundhedsstyrelsens ”Handlingsplan til at forebygge
og håndtere udadreagerende adfærd i ældreplejen” også flere igangværende
initiativer målrettet et løft af kvaliteten og fagligheden i ældreplejen.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål nr. S 397 for så vidt angår
regeringens og andre igangværende tiltag, der samlet set skal løfte kvaliteten
og fagligheden i ældreplejen.
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om det er efter ministerens opfattelse acceptabelt, at kommuner ansætter sikkerhedsvagter på plejehjem for at kompensere for en utilstrækkelig normering af faguddannet plejepersonale, til social- og ældreministeren
2527668_0002.png
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1: Svar på spørgsmål nr. S 397
2