Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2527671_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 307
Doknr.
526465
Dato
11-02-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 17. januar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 164 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 164:
Vil ministeren kommentere artiklen ”Massiv stigning i sikkerhedsvagter, der
mandsopdækker demente” (https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/massiv-
stigning-i-sikkerhedsvagter-der-mandsopdaekker-demente), og herunder for-
holde sig til, om det efter ministerens opfattelse er i overensstemmelse med
magtanvendelsesreglerne, når sikkerhedsvagter ifølge artiklen tager fat i og
pacificerer plejehjemsbeboere, samt hvilke initiativer ministeren vil tage for at
forhindre brud på magtanvendelsesreglerne på plejehjem?
Svar:
Først og fremmest mener jeg ikke, at sikkerhedsvagter på plejehjem er den rig-
tige løsning ved voldsom og udadreagerende adfærd hos mennesker med en
demenssygdom.
Jeg kan ikke gå ind i den konkrete sag, der henvises til i artiklen, da jeg ikke
har et nærmere kendskab til de faktiske omstændigheder i sagen. Som det
fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. S 395, kan servicelovens regler om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten udelukkende an-
vendes af det personale, der er ansat til at varetage omsorgen for borgerne.
Personale, som ikke er ansat til at varetage omsorgen over for borgerne som
eksempelvis rengøringspersonale, vagter, pedeller og lignende kan altså ikke
foretage indgreb efter servicelovens regler om magtanvendelse og ej heller as-
sistere ved indgreb. For så vidt angår servicelovens regler om magtanvendelse
og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne henviser jeg til min
besvarelse af spørgsmål nr. S 395, som er vedlagt som bilag til dette svar.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål nr. S 397 for så vidt angår
regeringens og andre igangværende tiltag, der samlet set skal løfte kvaliteten
og fagligheden i ældreplejen og bidrage til en styrket indsats for mennesker
med demens.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Massiv stigning i sikkerhedsvagter, der mandsopdækker demente, til social- og ældreministeren
2527671_0002.png
Bilag:
Bilag 1: Svar på spørgsmål nr. S 395
Bilag 2: Svar på spørgsmål nr. S 397
2