Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
498028
Dato
28-01-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 13. januar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 160 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 160:
”Vil ministeren - i forlængelse af besvarelse af 3. september 2021 af SOU alm.
del - spørgsmål 208, hvori ministeren har tilkendegivet, at det var ministerens
forventning, at kunne offentliggøre en plan for omorganisering af
tegnsprogstolkeområdet inden udgangen af 2021 - oplyse, hvorfor der næsten
3 år efter udgivelsen af rapporten stadig ikke ligger et forslag til en plan for
omorganisering og redegøre for, hvornår regeringen forventer at have et
forslag klar, samt hvordan regeringen vil inddrage Folketingets partier i
drøftelser om den fremtidige organisering af området?”
Svar:
Det er fortsat regeringens ønske at fremsætte en plan for omorganisering af
tolkeområdet, så mennesker med hørehandicap kan få bedre adgang til den
tolkebistand, som er nødvendig for, at de kan deltage i samfundet på lige fod
med alle andre.
Arbejdet med planen er imidlertid omfattende, komplekst og går på tværs af
flere ressortområder. Det har derfor krævet mere tid end forventet.
Det er min forventning, at planen kan offentliggøres i foråret. Det vil i den
forbindelse udmeldes, hvordan Folketingets partier samt interessenter på
området vil inddrages i det videre arbejde.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af SOU alm. del spørgsmål nr. 159.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
SOU alm. del spørgsmål nr. 159.
1