Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2471739_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 7049
Doknr.
476011
Dato
02-11-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 8. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 16 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 16:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorvidt det ud fra et nationalt
sikkerhedsperspektiv og et socialfagligt børneperspektiv ikke er risikabelt, at
der ikke er en fælles indsats omkring de 14 hjembragte børn fra Syrien, og vil
ministeren herunder forholde sig til, om alle landets kommuner har lige gode
forudsætninger for at arbejde med antiradikalisering?”
Svar:
Modtagelsen af børnene i Danmark har været forberedt gennem længere tid af
en koordinerende socialfaglig funktion i regi af Socialstyrelsen med involvering
af bl.a. Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste (PET), Sundhedsstyrelsen,
Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme og de relevante kommuner.
Formålet med den brede myndighedsindsats har været at sikre den rette støtte
og indsats til børnene, der vurderes at have behov for specialiserede indsatser
og behandling i tiden efter evakueringen, herunder i forhold til
antiradikalisering.
Den individuelle støtte og indsats bliver leveret af de relevante kommuner
inden for de gældende lovgivningsmæssige rammer på socialområdet og af
regionerne, for så vidt angår den sundhedsfaglige indsats.
De evakuerede børn står i en meget svær position på grund af deres forældres
valg. Det er derfor vigtigt, at børnene får den nødvendige hjælp og støtte,
tilpasset det enkelte barns behov. Det er de enkelte kommuner, der har
kompetencerne til at iværksætte den fornødne hjælp og støtte ud fra en
vurdering af det enkelte barns helt konkrete behov.
For at sikre den bedst mulige indsats tilbyder Socialstyrelsen kommunerne
rådgivning, vejledning og bistand til udredning i de enkelte sager, for at
understøtte den socialfaglige indsats for børnene. Socialstyrelsen fungerer
desuden som bindeled mellem de forskellige myndigheder m.fl. i forhold til den
nødvendige indsats for disse børn.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Udlændinge- og
Integrationsministeriet, som har oplyst følgende:
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorvidt det ud fra et nationalt sikkerhedsperspektiv og et socialfagligt børneperspektiv ikke er risikabelt, at der ikke er en fælles indsats omkring de 14 hjembragte børn fra Syrien, til social- og ældreministeren
2471739_0002.png
”Samarbejdet
om forebyggelse af ekstremisme i kommunerne er organiseret i
det såkaldte Infohus-samarbejde, som består af et tværfagligt og tværsektorielt
myndighedssamarbejde mellem den enkelte kommune, politikredsen og øvrige
relevante myndigheder såsom kriminalforsorgen og psykiatrien.
Infohus-tovholderne, som kommer fra både politi og kommune, har
kompetencer til at analysere og vurdere bekymringer for personer vedrørende
ekstremisme. Endvidere har de et godt kendskab til lokalområdet samt de
udfordringer og tendenser, der gør sig gældende i et kriminalitetsforebyggende
perspektiv. De kan derfor fungere som ressourcepersoner i et
beredskabssamarbejde om børn evakueret fra Syrien.
Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme (NCFE) i Styrelsen for
International Rekruttering og Integration indgår i et samarbejde med
Socialstyrelsen om at rådgive og understøtte kommunerne for så vidt angår
spørgsmål om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.
NCFE har en række redskaber og kan i forhold til evakuerede børn bidrage
med rådgivning og opkvalificering, herunder understøtte kommunerne med
etablering af en tværfaglig indsats omkring barnet og opkvalificering af
fagpersoner vedr. spørgsmål om ekstremisme, herunder
opmærksomhedstegn, redskaber til vurdering af risiko- og beskyttelsesfaktorer,
forståelse af børn, der vokser op i ekstreme miljøer, exit, (re)integration,
udvikling af sagsgange m.v.”
Det er min vurdering, at de konkrete kommuner gennem forberedelsen af
modtagelsen og den efterfølgende indsats samt gennem de helt konkrete
muligheder, der findes for rådgivning, støtte og viden har de nødvendige
forudsætningerne for at kunne sikre den rette indsats for børnene, herunder
med hensyn til at understøtte deres sundhed og trivsel samt antiradikalisering.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorvidt det ud fra et nationalt sikkerhedsperspektiv og et socialfagligt børneperspektiv ikke er risikabelt, at der ikke er en fælles indsats omkring de 14 hjembragte børn fra Syrien, til social- og ældreministeren
2471739_0003.png
3