Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2519869_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
498028
Dato
28-01-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 13. januar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 159 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 159:
”Vil ministeren kommentere artiklen: ”Der er kæmpe mangel på
tegnsprogstolke og døve bliver ladt i stikken” fra Avisen Danmark den 3. januar
2022?”
Svar:
Jeg ser med alvor på den bekymring, som Danske Døves Landsforbund og
Foreningen for tegnsprogstolke rejser i artiklen.
Det er afgørende, at mennesker med hørehandicap har adgang til den
tolkebistand, de har brug for. Det må ikke være op til den enkeltes ressourcer
og vedholdenhed, at man får den tolkebistand, der er nødvendig for, at man
kan deltage i samfundet. Det er tilsvarende vigtigt, som artiklen også berører,
at tolkeleverandørerne kan imødekomme behovet for tolkning i hele landet.
I Socialstyrelsen og Styrelsen for Uddannelse og Kvalitets (STUK) seneste
udbud af rammeaftaler for tolkeydelser indkom desværre ingen egnede tilbud
på levering af fjerntolkning. For at sikre en hurtig etablering af en
fjerntolketjeneste er der indgået en midlertidig etårig aftale med en af de
leverandører, som Socialstyrelsen og STUK havde indgået ny rammeaftale
med, så der fra 1. februar 2022 vil blive leveret fjerntolkning.
I januar måned har borgere med hørehandicap mulighed for enten at få
bevilliget en fysisk tolk til de samtaler, hvor de ellers ville have anvendt
fjerntolketjenesten, eller at få bevilliget en skærmtolk til at løse opgaven. Begge
ydelser leveres af de ordinære tolkeleverandører. Borgere med hørehandicap
har således ikke stået uden mulighed for tolkning.
Socialstyrelsen og STUK vil i den kommende tid afsøge markedet med henblik
på at finde en varig løsning, så der sikres adgang til fjerntolkning, når den
midlertidige aftale ophører.
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om at kommentere artiklen: Der er kæmpe mangel på tegnsprogstolke og døve bliver ladt i stikken fra Avisen Danmark, til social- og ældreministeren
2519869_0002.png
Det er vigtigt, at vi adresserer de udfordringer, der præger tolkeområdet. Jeg
ser derfor frem til at kunne offentliggøre regeringens plan for omorganisering af
tolkeområdet i foråret. Formålet er, at fremtidssikre tolkeområdet, så
mennesker med hørehandicap fremover får den nødvendige tolkebistand –
uanset postnummer.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2