Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2527466_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
498028
Dato
11-01-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 6. januar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 145 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 145:
”Vil det efter ministerens opfattelse være nødvendigt og relevant at indkalde
enhver familie til samtale med kommunen i tilfælde af, at der indgives en
anonym anmeldelse mod familien, og finder ministeren det problematisk i lyset
af, at borgere der er i konflikt kan foretage grundløse underretninger, for at få
en anden borger indkaldt til samtale med kommunen? Der henvises til artiklen
”Far lod sin niårige søn skyde en impala i Sydafrika og delte det stolt på
Facebook: Efter anonym underretning er de nu indkaldt til samtale med
kommunen” fra Avisen Danmark den 5. januar 2022”
Svar:
Underretninger er et vigtigt værktøj for kommunerne til at opdage børn, der har
brug for hjælp og støtte. Derfor skal kommunen senest 24 timer efter
modtagelsen af en underretning vurdere, om barnets eller den
unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at
iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge.
Det er samtidig vigtigt at understrege, at hvis underretningen vurderes
grundløs, og den derfor ikke giver anledning til bekymring for barnet, så kan
kommunen henlægge underretningen.
I forhold til den konkrete sag, der henvises til i spørgsmålet, så noterer jeg mig i
den forbindelse, at Vejen Kommune har oplyst, at de vil se på deres procedurer
for håndtering af underretninger.
Som også oplyst i svar på SOU alm. del spørgsmål 142, så er jeg opmærksom
på, at arbejdet med underretninger er svært i nogle kommuner. Derfor er jeg
også glad for, at vi med aftalen om Børnene Først har sikret, at et partnerskab
af centrale aktører på området skal se på, hvilke gode erfaringer der er med
håndtering af underretninger, så kommunerne klædes bedre på til opgaven.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om ministeren finder det er relevant at indkalde en velfungerende familie til en bekymringssamtale, fordi man har bedrevet jagt under en ferie, til social- og ældreministeren
2527466_0002.png
Bilag:
Svar på SOU alm. del spm. 142
2