Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2514703_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 38
Doknr.
498028
Dato
18-01-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 3. januar 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 133 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 133:
”Vil ministeren kommentere artiklen: ”Psykologer tjente millioner på
anbringelsessager: Nu har de fået alvorlig kritik” i Jyllands-Posten den 27.
december 2021, herunder redegøre for, om ministeren vil sikre, at de berørte
forældre får tilbudt en second opinion eller en ny
forældrekompetenceundersøgelse?”
Svar:
Det er alvorlige sager, og det er rystende, at en autoriseret psykolog har
sjusket med noget så vigtigt som en forældrekompetenceundersøgelse.
Der skal selvfølgelig være sikkerhed for, at sagerne er tilstrækkeligt belyst, når
der træffes afgørelse om noget så indgribende som en anbringelse uden
samtykke.
De kommuner, som har fået lavet forældrekompetenceundersøgelser af
autoriserede psykologer, der har fået kritik i Psykolognævnet, er blevet
orienteret. Der skal være sikkerhed for, at sagerne, der ligger til grund for en
afgørelse om anbringelse uden samtykke, er ordentligt belyst. Jeg forventer
derfor også, at de kommuner, hvis sager har indeholdt
forældrekompetenceundersøgelser udarbejdet af autoriserede psykologer, som
har fået kritik, også forholder sig til denne kritik.
Det er kommunernes opgave at sørge for, at deres sager bliver tilstrækkeligt
belyst, og at der foreligger en grundig sagsbehandling med den fornødne
kvalitet. Herunder også de eventuelle forældrekompetenceundersøgelser, der
indgår i sagsbehandlingen.
Hvis kommunen iværksætter en forældrekompetenceundersøgelse, skal
psykologen, der udarbejder denne, være autoriset, hvilket betyder, at
psykologen er underlagt Psykolognævnets tilsyn. Dette indebærer bl.a., at
Psykolognævnet af egen drift kan tage tilsynssager op om en psykolog, hvis
nævnet bliver opmærksom på kritisable forhold ved en psykologs arbejde.
Psykolognævnet kan fx blive gjort opmærksom på dette gennem omtale i
medierne – eller ved henvendelse fra borgere.
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om kommentar til artiklen: Psykologer tjente millioner på anbringelsessager: Nu har de fået alvorlig kritik i Jyllands-Posten den 27. december 2021, til social- og ældreministeren
2514703_0002.png
Hvis Psykolognævnet finder grundlag herfor, har nævnet en række
reaktionsmuligheder. Psykolognævnet kan:
Udtale kritik
Udtale alvorlig kritik
Iværksætte skærpet tilsyn
Udstede fagligt påbud
Udstede egnethedspåbud
Fratage autorisationen
Afgørelser om alvorlig kritik, skærpet tilsyn, faglige påbud og
autorisationsfratagelse offentliggøres på Psykolognævnets hjemmeside.
Kommunen har derfor mulighed for at få oplyst, om en psykolog har fået
alvorlig kritik mv. af Psykolognævnet, når kommunen skal vælge psykolog til
udarbejdelse af en forældrekompetenceundersøgelse.
Derudover har man altid mulighed for at underrette kommunen, hvis man har
en bekymring for et konkret barn eller ung.
Efter serviceloven § 155 a, stk. 1, 1. pkt., har kommunen nemlig pligt til at
genvurdere allerede iværksatte foranstaltninger over for et barn eller en ung,
hvis kommunen modtager en underretning om barnet eller den unge.
Bestemmelsen i § 155 a fastsætter, at en kommune, der modtager en
underretning om et barn eller en ung, der allerede er iværksat foranstaltninger
over for, skal genvurdere sagen. Kommunen har i forbindelse med
genvurderingen en pligt til at sikre sig, at en sag er belyst tilstrækkeligt. Det vil
sige, at kommunen skal undersøge og vurdere, om grundlaget for afgørelsen
er i orden. Hvis det ikke er tilfældet, skal kommunen indhente yderligere
oplysninger.
Kommunen vil som led i sagsoplysningen fx kunne indhente en ny
forældrekompetenceundersøgelse. Kommunen skal på baggrund af de nye
oplysninger i sagen vurdere, om der kan være grundlag for at ændre en
afgørelse om anbringelse uden for hjemmet eller om iværksættelse af andre
foranstaltninger. Kommunen skal i så fald iværksætte en fornyet
sagsbehandling efter reglerne i serviceloven.
Derudover skal alle afgørelser om anbringelse uden samtykke genbehandles
løbende efter de almindelige regler for at sikre, at barnet eller den unge kun er
anbragt, såfremt det fortsat er det bedste for barnet eller den unge.
Genbehandlingsfristen er som udgangspunkt hvert andet år, men fastsættes
efter servicelovens § 62, stk. 1–5, og afhænger af det konkrete sagsforløb samt
anbringelsens omstændigheder i øvrigt. Ved genbehandlingen er kommunen
forpligtet til at gøre forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt
12 år opmærksom på at retten til at udtale sig, inden der træffes afgørelse i
børn- og ungeudvalget.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2