Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
498028
Dato
11-01-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 14. december 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 109 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 109:
Overvejer ministeren sanktioner, hvis det viser sig, at et antal kommuner har
brudt loven ved egenhændigt, at indføre ”nødberedskab.” i ældreplejen og der-
med tilsidesætte ældres ret til visiterede ydelser – og i givet fald hvilke?
Svar:
Jeg er bekendt med, at flere kommuner i december måned har meldt ud, at de
er gået i eller har forberedt nødberedskab i hjemmeplejen, fordi de bl.a. som
følge af situationen med COVID-19 og ferieafvikling for øjeblikket har svært ved
at sikre den nødvendige bemanding til opgaverne. Det er en alvorlig situation
med stigende smitte med COVID-19, og den rammer for mange steder oveni
manglen på personale i ældreplejen, som mange kommuner i forvejen oplever.
Jeg er fuldt ud bevidst om, at situationen i de pågældende kommuner desværre
har konsekvenser for nogle af de ældre, der kan risikere at opleve eller allerede
oplever, at der fx afsættes mindre tid til den hjælp og de ydelser, som de er
visiteret til, eller at hjælpen leveres med en lavere kadence. Jeg henviser i øvrigt
til min besvarelse af SOU alm. del spørgsmål 108.
Kommunerne har dog mulighed for at prioritere hjælpen til borgerne, så længe
borgerne stadig får den nødvendige hjælp. Det vil sige, at kommunerne har mu-
lighed for at justere i hjælpen for at få enderne til at mødes i en midlertidig presset
periode.
I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at hvis en kommune beslutter gene-
relt at ændre i sit serviceniveau, og det ændrede serviceniveau kan medføre
ændringer i den aktuelle hjælp, som en borger modtager, så skal der foretages
en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers aktuelle behov og res-
sourcer. Det gælder også, selvom der kun er tale om en midlertidig ændring af
serviceniveauet for en kortere periode. Jeg vil også gerne understrege, at kom-
munerne ikke må undlade at give de ældre den nødvendige hjælp.
På mødet i sektorpartnerskabet på ældreområdet d. 13. december gjorde jeg det
derfor også klart, at kommunerne ikke må undlade at give de ældre den nødven-
1