Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2512558_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
498028
Dato
13-01-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 21. december 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 129 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 129:
Vil ministeren kommentere på det åbne brev fra Vordingborg Kommune om re-
duceret serviceniveau for en perionde, jf. SOU alm. del - bilag 91.
Svar:
Jeg er fuldt ud bevidst om, at situationen i Vordingborg Kommune og andre kom-
muner desværre har konsekvenser for nogle af de ældre, der kan risikere at op-
leve eller allerede midlertidigt oplever, at der fx i en periode afsættes mindre tid
til den hjælp og de ydelser, som de er visiteret til, eller at hjælpen leveres med
en lavere kadence, som det fx fremgår af brevet fra Vordingborg Kommune.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af SOU alm. del spørgsmål 108 for så
vidt angår kommunernes forpligtelser til at sikre borgerne den nødvendige hjælp
ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers aktuelle behov
og ressourcer, samt regeringens og kommunernes indsatser til at afhjælpe de
aktuelle bemandingsudfordringer i ældreplejen. Svar på spørgsmål 108 er ved-
lagt som bilag til dette svar.
Det er Ankestyrelsen, der som overordnet tilsynsmyndighed skal påse, at kom-
munerne overholder serviceloven. Jeg henviser til min besvarelse af SOU alm.
del spørgsmål 109, som ligeledes er vedlagt som bilag til dette svar.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
SOU alm. del – svar på spm. 108.
SOU alm. del – svar på spm. 109.
1