Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
498028
Dato
13-01-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 21. december 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 126 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 126:
”Vil ministeren oplyse, om ministeren er enig i, at vejledningen på det
familieretlige område kan forbedres, og er ministeren indstillet på at ændre
vejledningen i forbindelse med skrivelsen fra Folketingets Ombudsmand?”
Svar:
Jeg lægger til grund, at den første del af spørgsmålet om ændring af en
vejledning vedrører en anbefaling fremlagt under Social- og Ældreudvalgets
høring om det familieretlige område den 28. oktober 2021.
Som det fremgår af en oversigt over anbefalinger fra høringen, som udvalget
har sendt til mig, var en af anbefalingerne fra høringen:
”I vejledningen, bør det
fremgå meget klart, at Familieretshuset kan træffe afgørelse om samvær med
vilkår – f.eks. vilkår om overvågning/støtte, så vi ikke risikerer, at kontakten
brydes medmindre det er nødvendigt. Det bør også understreges, at der – i de
tilfælde, hvor der ikke kan være fysisk samvær, kan der træffes afgørelse om
anden kontakt, f.eks. Skype. Det SKAL Familieretshuset vejlede om og det bør
fremgå af vejledningen”.
Jeg kan oplyse, at det allerede fremgår af § 11 i bekendtgørelse om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v., at der kan træffes
afgørelse om overvåget samvær, når det skønnes nødvendigt i det enkelte
tilfælde. Overvåget samvær er nærmere beskrevet i Vejledning om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær pkt. 5.2.1. Her beskrives bl.a.
de forskellige former for overvåget samvær, som det kan overvejes at etablere.
Hertil kommer, at det af forældreansvarslovens § 29 a fremgår, at der kan
fastsættes kontaktbevarende samvær. Formålet er hurtigt at genetablere
kontakt, hvor denne er afbrudt uden grund.
Muligheden for at fastsætte ”anden kontakt” fremgår også allerede af
lovgivningen, jf. forældreansvarslovens § 22, hvorefter der i særlige tilfælde
kan træffes bestemmelse om anden kontakt med barnet, fx i form af
telefonsamtaler. Afgørende for vurderingen af, om der skal fastsættes anden
kontakt og i givet fald hvilken form for anden kontakt, er, som ved alle
afgørelser efter forældreansvarsloven, hvad der er bedst for barnet, jf. § 4 i
1