Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2510516_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Dato
10-01-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 17. december 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 121 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 121:
”Vil ministeren sikre, at alle plejehjem – kommunale såvel som friplejehjem –
tilbydes gratis selvtest for ansatte og pårørende, således at alle er lige godt
stillet i bekæmpelsen af covid-19 og samtidig har det samme gode
udgangspunkt for at passe på vores ældre og sårbare borgere?”
Svar:
Det er essentielt, at vi med den meget bekymrende smitteudvikling gør alt,
hvad vi kan, for at slå ring om de ældre og sårbare borgere i de sociale tilbud
og på plejehjemmene. Og det gælder såvel for offentlige tilbud som for private.
Derfor er jeg også glad for den aftale, som Social- og Ældreministeriet og
Sundhedsministeriet den 16. december 2021 har indgået med KL og Danske
Regioner, som bl.a. handler om etablering af et setup med antigenselvtest på
sociale tilbud og i ældreplejen, og som indeholder anvisninger for, hvordan
adgangen til selvtests sikres for både offentlige og private tilbud.
Private sociale tilbud samt private og selvejende plejehjem har ifølge aftalen
ansvaret for at etablere det supplerende antigenselvtest setup.
Men der er stor opmærksomhed på, hvordan de private sociale tilbud og
private plejehjem, herunder selvejende, skal rekvirere test-kits, så indsatsen
kan igangsættes så hurtigt som overhovedet muligt.
Som udgangspunkt skal private sociale tilbud og private plejehjem selv
anskaffe selvtest til brug for indsatsen – på samme måde som med
værnemidler og tilsvarende. Men som det også fremgår klart af aftalen kan
man rette henvendelse til kommunen for midlertidig forsyning, indtil en
forsyning er etableret.
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om ministeren vil sikre, at alle plejehjem – kommunale såvel som friplejehjem – tilbydes gratis selvtest for ansatte og pårørende, til social- og ældreministeren
2510516_0002.png
Denne procedure er meldt ud bredt i samarbejde mellem ministeriet og KL.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2