Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
498028
Dato
03-01-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 17. december 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 117 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 117:
”Vil ministeren kommentere på det åbne brev fra Ældre Sagen vedrørende
nødberedskab, jf. SOU alm. del - bilag 83, og vil ministeren i samme ombæring
oplyse, hvad ministeren vil gøre, for at sikre, at de ældre får den hjælp, de har
krav på og brug for?”
Svar:
Det er en alvorlig situation med stigende smitte med COVID-19, og den ram-
mer for mange steder oveni mangel på personale i ældreplejen, hvilket har fået
et antal kommuner til at varsle nødberedskaber eller kommende behov for
hårde prioriteringer i hjælpen og plejen på ældreområdet. Ældre Sagen udtryk-
ker med sit brev bekymring for et antal kommuners nødberedskaber og lovlig-
heden heraf, herunder hvorvidt den ældre borgers retskrav på at få leveret
hjælpen i overensstemmelse med den afgørelse, som visitationen munder ud i,
overholdes.
Serviceloven er en rammelovgivning, som alene fastsætter overordnede ram-
mer for kommunernes forpligtelser i forhold til at yde den nødvendige hjælp.
Serviceloven regulerer ikke det nærmere indhold eller omfang af den konkrete
hjælp, og hjælpen afhænger derfor af en konkret og individuel vurdering af den
enkelte borgers behov og ressourcer, hvilket kommunerne er forpligtet til at fo-
retage. Hjælpen skal desuden gives ud fra en social- og sundhedsfaglig vurde-
ring af, hvad der fagligt er den rigtige hjælp for den enkelte.
Lovgivningen fastsætter hverken en øvre eller nedre grænse for omfanget af
hjælpen til den enkelte borger. Ankestyrelsen har ansvaret for at behandle de
konkrete klager over kommunens individuelle afgørelser om hjælp.
De politisk fastsatte serviceniveauer i kommunerne, herunder kvalitetsstandar-
der for fx personlig pleje, kan kun være vejledende. Dette betyder, at hvis en
kommune beslutter at ændre i sit serviceniveau, og det ændrede serviceniveau
kan medføre ændringer i den aktuelle hjælp, som en borger modtager, vil der
skulle foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers aktu-
elle behov og ressourcer. Jeg vil i den sammenhæng gerne understrege, at
kommunerne ikke må undlade at give de ældre den nødvendige hjælp.
1