Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2506293_0001.png
Social- og ældreminister Astrid Krags talepapir
Anledning
SOU alm. del – samrådsspørgsmål
A og B
9. december 2021, kl. 13.00-15.00
Social- og Ældreudvalget
Ca. 15 min.
Svar af samrådsspørgsmål A og B
SOU
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Publikum og
programpunkt
Samrådsspørgsmål A
Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren vil sikre
en værdig ældrepleje, og hvordan ministeren vil sikre, at
ældre får den hjælp, de har behov for? Der henvises til
artiklen i Berlingske den 10. november 2021 ”I stedet for
toiletbesøg må ældre gå med ble: ”Sådan er det jo””, samt
artiklen i Sjællandske den 10. november 2021 ”Opråb fra
sygeplejerske: Nej til to fremmede i samme akutstue”.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Samrådsspørgsmål B
Ministeren bedes redegøre for, hvorledes ministeren mener,
at danskernes ældrepleje er forbedret siden regeringsskiftet i
2019, når vi igen og igen kan konstatere, at ældres omsorg
svigtes – senest med en undersøgelse fra FOA, hvor 1.600
medlemmer tilkendegiver at: ”ældre borgere får medicin som
kunne være undgået med ekstra omsorg”, ”ældre får ble på i
stedet for at blive hjulpet på toilettet” og ”ældre kommer
tidligere i seng end de selv ønsker” (Berlingske Tidende den
11. november 2021).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB) og
Jane Heitmann (V).
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/12-21 om en værdig ældrepleje, til social- og ældreministeren
[Indledning]
Tak for samrådsspørgsmålene A og B. Jeg er glad for, at
det har været muligt at behandle de to samrådsspørgsmål
under ét, da de for mig at se jo hænger tæt sammen. Jeg
har set meget frem til vores drøftelser i dag.
De to samrådsspørgsmål, som vi skal drøfte samlet i dag,
tager udgangspunkt i nogle konkrete eksempler, som er
kommet frem i forbindelse med en rundspørge blandt lidt
over 1.600 FOA medlemmer.
Her berettes der om ældre, der får ble på, selvom de med
lidt hjælp godt ville kunne komme på toilettet. Om ældre,
der bliver lagt i seng før eller længe efter deres eget ønske.
Og om brug af fx beroligende medicin, som kunnet været
undgået med ekstra omsorgsarbejde.
Det er helt uacceptabelt.
Der henvises i samrådsspørgsmål A også til spørgsmålet
om to fremmede i samme akutstue, og jeg går ud fra, at
det vedrører de kommunale akutfunktioner, der varetages i
hjemmesygeplejen. Og for lige at tage den del her
indledningsvist, så ved jeg, at Karina Adsbøl har fået et
særskilt svar fra sundhedsministeren den 18. november
2021.
Sundhedsministeren oplyser i svaret, at
Sundhedsstyrelsen i deres ”Kvalitetsstandarder for
kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen” fastsætter
rammen for kvaliteten af indsatsen i de kommunale
akutfunktioner. Der indgår ikke krav om enestuer i
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for de kommunale
akutfunktioner. Og når man indlægges på sygehuset, kan
dette også ske på flermandsstuer.
Det fremgår af sundhedsministerens svar, at
Sundhedsstyrelsen har fået til opgave at revidere
kvalitetsstandarderne med henblik på at stille større krav til
indsatsen på de kommunale akutfunktioner, så langt flere
borgere kan hjælpes i eller tæt på eget hjem.
Og det er, hvad jeg kan sige om det på nuværende
tidspunkt.
Selvom artiklerne også viser, at det ikke er alle
medarbejdere, der oplever, at hverdagen i ældreplejen ser
ud som disse eksempler, så er det alligevel et signal om, at
2
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/12-21 om en værdig ældrepleje, til social- og ældreministeren
noget er galt. Og det er ikke sådan, vores ældrepleje skal
være.
Vi har tidligere set endog meget grelle eksempler på
omsorgs- og plejesvigt i forbindelse med sagerne om Else
og Niels sidste sommer.
Ældreplejen i Danmark fungerer mange steder godt. Med
dygtige og engagerede medarbejdere, der hver dag
arbejder for at give den bedst mulige pleje og omsorg til
vores ældre medborgere.
Selvom vi skal passe på med ikke at lade de enkelte sager
og eksempler tegne det samlede billede af vores
ældrepleje, så kan vi omvendt heller ikke blot ”parkere”
dem som triste enkeltsager.
For der er noget galt i den måde, vores ældrepleje har
udviklet sig på henover årene. Og det er der for mig at se
flere grunde til.
[Udfordringsbilledet]
[Demografi- og rekrutteringsudfordringer]
Ældreplejen står i disse år foran store udfordringer. Det
gælder ikke mindst som følge af den demografiske
udvikling, samt udfordringer med at skaffe den nødvendige
arbejdskraft.
Den demografiske udvikling betyder, at der i de kommende
år bliver mange flere ældre, og det lægger pres på de
offentlige budgetter. I 2025 vil der være 69.000 danskere
over 70 år end i dag.
Det er dejligt, at vi bliver flere ældre. Men vi er nødt til at se
i øjnene, at der følger en regning med, når
befolkningssammensætningen ændrer sig, hvis vi vel at
mærke ønsker at bevare den velfærd, vi kender i dag.
En forudsætning for at bevare den velfærd, vi kender, er, at
der er tilstrækkeligt med personale. Og mange kommuner
oplever allerede nu store udfordringer med at rekruttere
medarbejdere til ældreområdet.
Det presser det daglige arbejde i ældreplejen, hvor
medarbejderne mange steder løber stærkt – alt for stærkt.
3
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/12-21 om en værdig ældrepleje, til social- og ældreministeren
[Pres på driften og kerneopgaven]
For mig at se er der over en årrække sket et skred i den
måde, ældreplejen fungerer på i praksis. Mange ældre
oplever en hverdag præget af for få og også for stort skift
af medarbejdere.
Der er travlhed og fokus på ydelser frem for mennesker.
Dette forstærkes af den demografiske udvikling med flere
ældre og de aktuelle rekrutteringsudfordringer. Men det
skyldes ikke kun, at vi bliver flere ældre, og at der er
problemer med at skaffe personale.
Jeg tror, at de seneste mange års styringslogik med
udgangspunkt i New Public Management har medført et
alt, alt for stort fokus på dokumentation og proces, som
stjæler tiden fra det vigtigste, nemlig tiden til omsorgen og
nærværet. Den sunde fornuft og fagligheden har mange
steder måtte vige for en alt for stram styring.
Og dermed er der en risiko for, at man glemmer, hvem det
hele handler om – nemlig den enkelte ældre og de
pårørende – og det, der er kerneopgaven i ældreplejen.
Plejen, omsorgen og nærværet.
Mange medarbejdere oplever fx, at de bruger for meget tid
på unødig dokumentation.
Og de ældre oplever, at der kommer for mange og
skiftende medarbejdere i deres hjem. Det kan føles utrygt
for den ældre og kan samtidig gøre det vanskeligt at sikre
kontinuitet i plejen og i relationen til den enkelte ældre.
Vi er, som jeg ser det, nødt til at være ærlige omkring, at vi
på nogle stræk i vores samfund har mistet fokus på
kerneopgaven i vores nære velfærd, nemlig at sikre
nærvær og omsorg. Det er ikke sket af ond vilje, og vi har
alle – på tværs af folketingspolitikere, kommunalpolitikere
og kommunale forvaltninger – et medansvar.
[Hvor skal vi hen med vores ældrepleje]
Jeg er optaget af, at vi får vores ældrepleje tilbage på
sporet. At vi kommer tilbage til kernen i det, vores
ældrepleje handler om. Nemlig plejen, omsorgen og
nærværet.
Og at vi giver plads og rum til, at medarbejderne kan bruge
deres faglighed og deres sunde fornuft. Så det igen bliver
4
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/12-21 om en værdig ældrepleje, til social- og ældreministeren
attraktivt at søge ind i faget, og så vi kan fastholde folk
både på uddannelserne og i sektoren.
Det er et langt sejt træk, og det er ikke noget, vi kan lykkes
med fra den ene dag til den anden – det kommer til at tage
tid.
Men vi er i gang.
[Hvad har regeringen gjort?]
[Tilsyn og læring]
Noget af det første den her regering gjorde, var at fjerne
omprioriteringsbidraget, som den tidligere regering
indførte, og som hvert år tvang kommunerne til store
besparelser på velfærden, som jeg også tror er stærkt
medvirkende til nogle af de vidnesbyrd, vi kan læse om i
Berlingskes undersøgelse blandt FOA-medlemmerne.
Siden da er vi er kommet med en række initiativer på
ældreområdet.
Noget af det første, jeg gjorde som ældreminister, var –
sammen med Folketingets partier - at få lovgivning på
plads med styrket fokus på læring i tilsynet med
ældreplejen. Tilsyn handler ikke kun om kontrol – det
handler i høj grad også om at lære af fejl. Og hvis vi skal
skabe forbedringer de steder, hvor der er problemer med
kvaliteten i ældreplejen, så skal de have hjælp til at komme
videre.
Den hjælp har vi sikret ved at indføre obligatoriske
opfølgnings- og læringsforløb i forlængelse af et påbud fra
Ældretilsynet. Den nye lovgivning om styrkelse af det
statslige ældretilsyn var en opfølgning på sidste års aftale
om udmøntning af reserven.
[Omsorg og nærvær og faste teams med kendte
medarbejdere]
De ældre skal kunne regne med, at de medarbejdere, der
kommer i deres hjem for at hjælpe dem, er mennesker de
har mødt før. Medarbejdere, der kender borgeren og kan
se, hvis noget er anderledes, end det plejer at være.
Samtidig skal hjælpen i højere grad tage udgangspunkt i
den enkelte ældre, og den ældre og de pårørende skal selv
5
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/12-21 om en værdig ældrepleje, til social- og ældreministeren
have mere indflydelse på hverdagen. Det er sagt mange
gange før, men vi vil gøre noget ved det.
I finanslovsaftalen for 2020 afsatte vi 245 mio. kr. i 2020 og
2021 til indsatser, der skal udvikle og afprøve nye
innovative veje til at styrke omsorg og nærvær for borgere i
ældreplejen. Og som en integreret del af projekterne skal
der også ses på muligheden for at reducere unødvendige
dokumentationskrav, som kan frigive mere tid til den
enkelte ældre.
Midlerne er gået til 31 indsatser, der arbejder inden for syv
temaer: Den hollandske Buurtzorgmodel, digitale
løsninger, bestyrelser på plejecentre, pårørende,
tværfagligt samarbejde, værdighed og det nærværende
møde mellem personale og borger samt kvalitet i ydelserne
og plejen.
Oveni i det har vi afsat 192 millioner kroner, der mere
specifikt skal bruges til at udvikle lokale modeller for faste
teams i hjemmeplejen.
Allerede nu møder nogle af vores ældre faste teams af
kendte ansigter, der selv tilrettelægger den daglige pleje og
omsorg.
[Velfærdsaftalekommunerne]
På samme måde har vi frisat tre kommuner fra bureaukrati,
dokumentation og endeløse regler, så de selv kan styre,
hvordan de vil tilrettelægge hverdagen på plejehjemmene
og i hjemmeplejen.
Med de såkaldte velfærdsaftaler får kommunerne mulighed
for at gøre tingene helt på deres egen måde og gøre deres
egne erfaringer. De har større frihed til at tilrettelægge
hjælpen, så den snor sig omkring den ældres behov, i
stedet for at den ældre skal sno sig i systemet.
Jeg håber og tror, at kommunerne får gjort sig nogle rigtig
gode erfaringer, som kan inspirere andre og være med til
at sætte en ny retning for ældreområdet.
[Ældretopmøder og fælles charter]
Et af grundlagene for at sætte en ny retning for ældreplejen
blev startet med de to ældretopmøder, vi har afholdt
6
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/12-21 om en værdig ældrepleje, til social- og ældreministeren
sammen med Ældre Sagen, FOA og KL. Her har vi stillet
skarpt på ældreplejens udfordringer og mulige løsninger.
I forlængelse af ældretopmødet i september i år blev
parterne enige om at definere en overordnet retning for det
videre arbejde med en tryg og værdig ældrepleje. Vores
visioner er nu nedfældet i et fælles charter, hvor vi
sammen sætter en fælles retning for fremtidens ældrepleje.
I charteret slår vi fast, at der skal holdes en hånd under
velfærden. At ældreplejen skal have fokus på nærvær,
livskvalitet og omsorg. Og at de gode løsninger skal vokse
frem fra hverdagens erfaringer – ude på plejehjemmene og
i hjemmeplejen. Det er nemlig ikke altid os på
Christiansborg, der bedst ved, hvordan man tilrettelægger
en hverdag. Det ved de ældre og de ansatte bedst selv.
[Penge til 1.000 nye medarbejdere]
Større arbejdsglæde kommer, når vi giver plads til
fagligheden. Vi tror, at en større arbejdsglæde vil få flere til
at søge mod sosu-uddannelserne. Men der er brug for at
sætte ekstra turbo på.
Derfor har vi afsat midler til, at kommunerne over de næste
år kan ansætte over 1.000 nye medarbejdere i ældreplejen
og samtidig sende et tilsvarende antal medarbejdere i
uddannelse som social- og sundhedshjælpere eller social-
og sundhedsassistenter. Til næste år får kommunerne 450
mio. kr. - et beløb, der stiger 500 mio. kr. årligt fra 2024.
På den måde får vi både flere medarbejdere ude i
ældreplejen, og hæver samtidig uddannelsesniveauet. Vi
opruster også på en anden front. Nemlig ved at give en
stor flok ledige over 30 år et lidt større incitament til at gå
sosu-vejen. Vi tilbyder dem 110 procent af
dagpengesatsen i stedet for SU under uddannelsen.
[SSA - Indsatser mod ensomhed]
Med efterårets aftale om udmøntning af reserven har vi
bl.a. sat fokus på ensomhed, som vi ved har alvorlige
konsekvenser for den enkelte og for samfundet.
Ensomhed er en samfundsudfordring, der går på tværs af
aldersgrupper, sektorer og faggrupper. Vi satte i
7
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/12-21 om en værdig ældrepleje, til social- og ældreministeren
regeringens finanslovsudspil en national
ensomhedsstrategi på dagsordenen, og jeg er glad for, at
vi sammen med aftalepartierne har afsat over 24 mio. kr. til
en national ensomhedsstrategi og - som led heri - et
nationalt ensomhedspartnerskab, der skal indsamle viden
og understøtte en national indsats på området.
Samtidig har vi med reserveaftalen også sat specifikt fokus
på ensomhed blandt ældre. Derfor har vi på reserven afsat
over 16 mio. kr. til indsatser, der kan modvirke ensomhed
blandt ældre – især ældre mænd - ud over de over 24 mio.
kr., vi altså har afsat til en national ensomhedsstrategi.
Derudover har vi i reserveaftalen også prioriteret en række
andre initiativer, der skal højne kvaliteten i ældreplejen og
give de ældre mere selvbestemmelse. Fx midler til
indsatser, der understøtter, at modtagere af hjemmehjælp
får større indflydelse på hjælpen (fx selvvisitation) samt
midler til nedbringelse af sygefraværet.
[Covid-19 indsatser]
For mange ældre har risikoen og angsten for at blive
alvorligt syge med COVID-19 betydet yderligere isolation
og ensomhed. Jeg er glad for, at vi med adskillige brede
aftaler fik afsat penge til en række organisationer, der så
igen kunne række ud til ældre og udsatte. Og på
finansloven blev der afsat en halv milliard kroner til sociale
og kulturelle oplevelser til den samme gruppe borgere.
[Brug for bund under velfærden - Velfærdslov]
De nævnte initiativer er alle vigtige og relevante i forhold til
ønsket om samlet set at styrke vores ældrepleje. Men – vi
løser ikke det grundlæggende problem i vores ældrepleje.
Nemlig, at kommunerne er presset på deres økonomi, fordi
pengene ikke er fulgt med i takt med den demografiske
udvikling.
Det siger sig selv, at det ikke er muligt at bevare en værdig
ældrepleje for de samme midler, når antallet af ældre i
disse år stiger voldsomt.
Regeringen ønsker at holde hånden under velfærden. Det
er også derfor, at vi har indgået tre meget solide
8
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/12-21 om en værdig ældrepleje, til social- og ældreministeren
økonomiaftaler med kommunerne. I alt er der med de tre
økonomiaftaler tilført 4,6 mia. kr. til den kommunale
velfærd. Det er mere end i de 10 forudgående år –
tilsammen!
Derudover har vi løftet ældreområdet med millioner af
kroner i finanslovsaftalerne for 2020 og 2021.
Og så sent som i mandags indgik regeringen en
finanslovsaftale med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten,
Alternativet og Kristendemokraterne, hvor vi bl.a. er enige
om at prioritere en ramme på 125 mio. kr. årligt i perioden
2022-2025 til mere værdig ældrepleje.
Derudover har vi fremsat forslag til en velfærdslov, som
forpligter nuværende og fremtidige regeringer til at sørge
for, at pengene følger med, når der kommer flere ældre og
børn. Ifølge Finansministeriets beregninger vil det betyde
et løft af velfærdsøkonomien, og herunder også
ældreplejen, med i alt 8,5 mia. kr. frem mod 2025,
svarende til den demografiske udvikling. Det er helt
afgørende for, at velfærden ikke udhules, når der i de
kommende år kommer flere ældre.
Hvis pengene ikke følger med, forsættes udhulingen af
vores velfærd og vores ældrepleje, og så kommer vi til at
se endnu flere eksempler på omsorgs- og plejesvigt. Det
kan vi ikke være bekendt.
Derfor er velfærdsloven helt afgørende for, at vi får løftet
ældreplejen, og så vi fremadrettet sikrer en værdig
ældrepleje præget af faglighed, omsorg og nærvær.
[Udfordring af de borgerliges position i fht. velfærdslov]
Vi løser ikke alle problemerne i ældreplejen blot ved at
sikre flere penge til området. Men at pengene – og antallet
af medarbejdere – følger med, når vi bliver flere ældre, er
en fuldstændig grundlæggende forudsætning for en værdig
ældrepleje.
Vi skal udvikle – ikke afvikle vores velfærd.
Derfor synes jeg også, at det er forstemmende at høre på
de borgerlige, som på den ene side kritiserer regeringen
for den virkelighed, der findes i visse del af vores
ældrepleje, og som på den anden side ikke vil være med til
at fremtidssikre vores velfærd på ældreområdet.
9
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/12-21 om en værdig ældrepleje, til social- og ældreministeren
2506293_0010.png
Jeg kan ikke tolke det anderledes end, at det betyder, at de
borgerlige ønsker at fastholde den udvikling, de selv stod
for, da de selv sad i regering: En udvikling, hvor velfærden
udhules år for år, og hvor kommunerne derfor starter hvert
år med at skulle finde besparelser. På kernevelfærden. På
plejen og omsorgen for de ældre. Og hvor man til
efterårets finanslovsforhandlinger via puljemidler forsøger
at lappe på situationen. Bl.a. med nye køkkener på
plejehjemmene.
Forstå mig ret – det er godt med nye køkkener og frisklavet
mad på plejehjemmene. Men nye plejehjemskøkkener kan
ikke opveje for de nedskæringer, der er blevet gennemført i
hjemmehjælpen og plejen til de ældre rundt om i
kommunerne. Fordi man under den tidligere regering ikke
ville lade pengene følge med, når der kom flere ældre. Man
kørte endnu i flere år med direkte minusvækst i
økonomiaftalerne med kommunerne.
Vi mener, at det skal være trygt at blive gammel i Danmark.
Når man efter et langt liv får brug for fællesskabets hjælp til
at klare hverdagen, så skal hjælpen og støtten være der.
Det kræver, at vi sørger for, at pengene følger med, når
der kommer flere ældre, så velfærden ikke udhules. Og det
uanset, hvilken farve regeringen har.
Det har jeg egentlig længe troet, at både Venstre og Dansk
Folkeparti ønskede. Det var i hvert fald det, de lovede
danskerne i valgkampen – at pengene selvfølgelig skulle
følge med det stigende antal ældre og børn.
Men jeg må jo konstatere, at Venstre og Dansk Folkeparti
har ændret holdning.
Og jeg forstår det ganske enkelt ikke. For vi har råd til at
holde hånden under velfærden. Vi har råd til at sikre en
værdig, omsorgsfuld og nærværende ældrepleje i
fremtiden. Hvis vi vil.
Det har vi blandt andet, fordi vi med velfærdsforliget fra
2006 aftalte at lade pensionsalderen stige i takt med
levealderen. Så vi kunne få råd til velfærden i fremtiden. Så
pengene til velfærden er der altså. Men man kan
selvfølgelig ikke både bruge dem til skattelettelser, og så
samtidig også bruge dem til fremtidens velfærd.
Jeg finder det dybt bekymrende, at de borgerlige ikke vil
forpligte sig til at holde hånden under velfærden. Og jeg
ser meget frem til, at vi kan bruge debatten i dag til at få de
10
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/12-21 om en værdig ældrepleje, til social- og ældreministeren
borgerliges bud på, hvordan vi fremtidssikrer vores
ældrepleje.
[Opgør med dokumentation, centralisering og overstyring]
Som tidligere nævnt, så løser vi ikke udfordringerne i vores
ældrepleje alene med flere penge og flere ressourcer.
Vores velfærd skabes først og fremmest i relationerne
mellem de ældre, deres pårørende, plejepersonalet og
ledelsen. Den relation skal der gøres endnu mere plads til.
[Opgør med unødvendig dokumentation]
Derfor er der brug for at se på, om vi kan mindske noget af
den dokumentation og registrering, som mange
medarbejdere oplever fylder mere og mere, og som tager
tiden fra kerneopgaverne.
Der er mange gode grunde til, at der er procedurer og krav
til registreringer, men vi er nødt til at stoppe op og se på,
hvad der er nødvendig dokumentation, og hvad der kan
undværes.
[Eksempel fra kommune med sekvensbaseret pleje]
Forleden var jeg på besøg på et plejehjem. Her fortalte
plejehjemslederen mig, at det indimellem sker, at
medarbejderne må afbryde opgaven med at give en
beboer tøj på, eksempelvis fordi beboerne er træt og gerne
vil vente lidt.
Det er så sådan, at medarbejderen ifølge kommunens
procedurer skal notere alle sådanne afbrydelser, i stedet
for at nøjes med at notere, når opgaven er udført.
Det synes jeg er et eksempel på komplet meningsløs
dokumentation, der også tager tid fra borgeren.
[Opgør med centralisering og overstyring]
På Christiansborg har vi i mange år været tilbøjelige til at
forsøge at løse lokale problemer med central lovgivning.
Hver gang vi hører om noget, der ikke er, som det skal
være, skynder vi os at lovgive os ud af det i stedet for at
11
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/12-21 om en værdig ældrepleje, til social- og ældreministeren
stole på, at ledelsen tager hånd om problemet. Det skal vi
gøre op med. Tilliden og den sunde fornuft skal tilbage.
Vi skal turde sætte medarbejderne fri, og vi skal stole på
medarbejdernes faglighed, som de har opnået gennem
uddannelse og erfaring. Have tillid til, at medarbejderne
kan træffe de rigtige beslutninger i den konkrete situation.
Vi skal skabe rum for, at de gode løsninger kan vokse frem
fra hverdagen, og vi skal stoppe for yderligere
centralisering i ældreplejen.
Det kræver mod fra os alle, men vi må holde op med at tro,
at vi kan detailregulere os til en bedre ældrepleje. Velfærd
skabes ikke af regler og kontrol, men i mødet mellem
borger og medarbejder.
[Afrunding]
Vi skal tilbage til kernen i ældreplejen – plejen, omsorgen
og nærværet. Hvor dem, det handler om – de ældre og
deres pårørende – kommer i centrum, og hvor
medarbejderne får rum til at bruge deres faglighed.
Det sker ikke ved hurtige snuptagsløsninger – det kræver
et langt sejt træk, og det er der er almindelig enighed om
også blandt de forskellige aktører på området. Her er der
bred enighed om, at der er sat en bevægelse i gang ude
omkring i forhold til at gentænke ældreplejen.
Det kræver tålmodighed fra os alle, hvis vi skal lykkes med
at sætte en helt ny retning for ældreplejen. Men vi er i
gang. Spørgsmålet er så bare, om de borgerlige er villige til
at gå med.
Tak for ordet.
12