Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2511228_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
498028
Dato
11-01-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 14. december 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 108 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 108:
Vil ministeren kommentere artiklen ”Juraeksperter; nødberedskaber i Ældreple-
jen kan være ulovlige” fra Altinget den 14. dec. 2021, og i forlængelse heraf til-
kendegive, hvilke konkrete initiativer ministeren har taget for at dæmme op for
den akutte personalemangel i ældresektoren.
Svar:
Serviceloven er en rammelovgivning, som fastsætter de overordnede rammer
for kommunernes forpligtelser i forhold til at yde den nødvendige hjælp, herun-
der hjælp til personlig pleje, til borgere, som har brug for hjælp hertil.
Serviceloven regulerer ikke det nærmere indhold eller omfang af den konkrete
hjælp. Omfang og indhold af den konkrete hjælp afhænger af den konkrete og
individuelle vurdering af den enkelte borgers behov og ressourcer, som kom-
munerne er forpligtet til at foretage. Det følger af kommunernes forpligtelser på
området, at hjælpen skal gives ud fra en samlet helhedsvurdering af, hvad der
fagligt er en ordentlig og forsvarlig hjælp.
Lovgivningen fastsætter således ikke hverken en øvre eller nedre grænse for
omfanget af hjælpen til den enkelte borger. Ankestyrelsen har ansvaret for at
behandle de konkrete klager over kommunens individuelle afgørelser om
hjælp.
Kravet om konkret og individuelle afgørelser ud fra den enkelte borgers behov
betyder, at det politisk fastsatte serviceniveau for ældreplejen i den enkelte
kommune, herunder den vedtagne kvalitetsstandard for fx personlig pleje, kun
vil være vejledende. Den enkelte borger vil altid skulle tilbydes en hjælp, der
matcher den pågældendes individuelle behov og ressourcer.
I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at hvis en kommune beslutter gene-
relt at ændre i sit serviceniveau, og det ændrede serviceniveau kan medføre
ændringer i den aktuelle hjælp, som en borger modtager, så skal der foretages
en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers aktuelle behov og
ressourcer med henblik på at sikre, at behovet stadig kan dækkes inden for det
nye serviceniveau. Det gælder også, selvom der kun er tale om en midlertidig
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Juraeksperter; nødberedskaber i Ældreplejen kan være ulovlige, til social- og ældreministeren
2511228_0002.png
ændring af serviceniveauet for en kortere periode. Jeg vil derudover gerne un-
derstrege, at kommunerne ikke må undlade at give de ældre den nødvendige
hjælp. Det er Ankestyrelsen, der som klageinstans og overordnet tilsynsmyn-
dighed, skal påse, at kommunerne overholder loven.
Når det er sagt, så er jeg også bekendt med, at flere kommuner op mod jul
meldte ud, at de var gået i eller havde forberedt nødberedskab i hjemmeplejen,
fordi de bl.a. som følge af situationen med COVID-19 og ferieafvikling midlerti-
digt havde svært ved at sikre den nødvendige bemanding til opgaverne. Jeg er
fuldt ud bevidst om, at situationen i de pågældende kommuner desværre har
konsekvenser for nogle af de ældre, der kan risikere at opleve eller allerede op-
lever, at der fx afsættes mindre tid til den hjælp og de ydelser, som de er visite-
ret til, eller at hjælpen leveres med en lavere kadence.
Der er ingen tvivl om, at kommunerne generelt står med store udfordringer i
forhold til at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Derfor er vi i regeringen sam-
men med kommunerne og aktørerne på ældreområdet i gang med at under-
søge alle muligheder for at løse den akutte mangel på medarbejdere i kommu-
nerne. I forhold til den aktuelle bemandingsudfordring i ældreplejen har vi fra
regeringens side bl.a. gjort det muligt for social- og sundhedspersonale i hjem-
meplejen og på plejehjem at overføre op til fire ugers ferie udover femte ferie-
uge til næste ferieår. Det kan være med til at frigøre personale på kort sigt.
Derudover har vi i regeringen den 21. december fået Folketingets opbakning til
at forlænge den ordning, der betyder, at blandt andre folkepensionister kan
tage ekstra corona-relateret arbejde i ældreplejen, uden at de bliver modregnet
i pension for ekstraarbejdet. Ordningen er desuden udvidet, så den nu også
omfatter efterlønnere.
Det er også blevet muligt for elever på blandt andet social- og sundhedsassi-
stentuddannelsen at få forlænget deres praktikuddannelse i op til to måneder,
så de kan indgå i corona-relateret arbejde, ligesom der er mulighed for at æn-
dre på fordelingen af skole- og praktikperioder – også selvom skolen ikke er
lukket.
Derudover har Uddannelses- og forskningsministeren og SU-forligskredsen
kort før jul aftalt, at studerende på SU også i 2022 kan søge om at få forhøjet
deres fribeløb og dermed undgå tilbagebetaling af SU, hvis de deltager i sam-
fundskritiske funktioner som led i COVID-19-beredskabet.
Jeg vil gerne understrege, at vi i regeringen afsøger alle muligheder for at imø-
degå den akutte bemandingsudfordring i ældreplejen. Helt konkret arbejder vi
tæt sammen med KL om at sikre, at alle kommuner er fuldt opmærksomme på
de eksisterende værktøjer til at afhjælpe bemandingsudfordringerne, de alle-
rede har, og som kommunerne allerede anvender, så flere bliver opmærk-
somme på de gode eksempler. Det drejer sig bl.a. om styrket samarbejde med
uddannelsessteder, rokering af medarbejder internt rundt i og på tværs af kom-
munerne, eller at personale kan opjustere deres timer, hvis de er på deltid.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2