Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
498028
Dato
07-01-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 14. december 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 107 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 107:
”
Vil ministeren oplyse om resultatet af mødet den 13. december 2021 med sektor-
partner-skabet, om de kaotiske tilstande på nogle af landets plejehjem, hvor man i
øjeblikket arbejder med nødberedskab i stedet for fuld bemanding?”
Svar:
På baggrund af situationen med COVID-19 indkaldte jeg sektorpartnerskabet på
ældreområdet til et møde den 13. december 2021.
På mødet orienterede jeg om COVID-19-situationen på ældreområdet, herunder
at et antal kommuner havde varslet nødberedskab i hjemmeplejen. Jeg gjorde
det i samme ombæring klart, at kommunerne ikke må undlade at give de ældre
den nødvendige hjælp, og at kommunerne efter serviceloven har pligt til at yde
den nødvendige hjælp på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den
enkelte borgers behov og ressourcer. En uddybende beskrivelse af gældende
lovgivning på området fremgår af mine svar på bl.a. SOU alm. Del
–
spørgsmål
109 og 117. På mødet bad jeg også KL om at redegøre for situationen i kommu-
nerne. Efterfølgende var der en bordrunde, hvor medlemmerne af partnerskabet
havde mulighed for at rejse væsentlige problemstillinger og ikke mindst komme
med input og idéer til løsninger bredere set. Jeg har indkaldt sektorpartnerskabet
til endnu en drøftelse den 10. januar 2022.
Regeringen er fortsat meget opmærksom på, at den aktuelle situation med co-
ronasmitte, samtidig med mangel på personale mange steder i ældreplejen, for-
årsager et ekstra pres på den kommunale ældrepleje. Med den aktuelle smitte-
situation må vi fortsat forvente et pres på vores ældrepleje. Fra regeringens side
er vi derfor i gang med at undersøge alle muligheder for at løse den akutte man-
gel på medarbejdere i kommunerne. Her arbejder vi tæt sammen med KL om at
sikre, at alle kommuner er fuldt opmærksomme på de eksisterende værktøjer til
at afhjælpe bemandingsudfordringerne, de allerede har.
Regeringen har siden mødet i sektorpartnerskabet bl.a. gjort det muligt for so-
cial- og sundhedspersonale i det regionale sundhedsvæsen, den kommunale
hjemmesygepleje samt i hjemmeplejen og på plejehjem at overføre noget af de-
res ferie til næste ferieår. Derudover er den ordning, der betyder, at blandt andre
folkepensionister kan tage ekstra corona-relateret arbejde i ældreplejen, uden at
1