Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2510762_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021-8474
Doknr.
498028
Dato
10-01-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 13. december 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 104 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 104:
”Vil ministeren bede Slagelse Kommune om en redegørelse for, hvordan
barnets tarv er varetaget i sagen om Jane og Preben Hansen, der fik fjernet
deres plejesøn som konsekvens af, at plejedatteren ikke længe skulle bo hos
plejefamilien? Der henvises til artiklen ”Plejeforældre i chok over
tvangsfjernelse: Vores verden brød sammen” fra Tv2Østjylland den 10.
december 2021.”
Svar:
Når kommunen beslutter at anbringe et barn uden for hjemmet, har kommunen
et utrolig vigtigt ansvar for at sikre, at barnet ikke skal opleve flere unødvendige
opbrud i tilværelsen. Det er helt afgørende, at vi sikrer kontinuitet for børn, der
af den ene eller anden årsag ikke kan bo der hjemme. Fordi vi ved, hvor
skadeligt det kan være, at blive revet op med roden og flyttet brat når man i
forvejen står i en svær og sårbar situation. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi
med aftalen om Børnene Først tog et stort og nødvendigt skridt mod at
insistere på retten til kontinuitet i anbringelsen for de allermest sårbare børn og
unge, vi som samfund har påtaget os ansvaret for.
Med aftalen om Børnene Først indfører vi konkrete tiltag, der styrker
mulighederne for at sikre, at alle afgørelser om ændring i anbringelsessted er til
barnets bedste. I den nye Barnets lov får plejeforældre og andre voksne
omkring barnet adgang til en second opinion hos Ankestyrelsen ved uenighed
om afgørelser om ændret anbringelsessted. Der vil desuden være opsættende
virkning, som gør, at barnet kan blive på anbringelsesstedet, mens sagen
behandles af Ankestyrelsen. Dermed gør vi op med situationer som den, der er
beskrevet i artiklen.
Afslutningsvis vil jeg minde om, at enhver, der oplever, at kommunen ikke gør
tilstrækkeligt for at sikre, at et barn får den rette støtteindsats, har mulighed for
at underrette Ankestyrelsen om sagen. Ankestyrelsen ser herefter på, om der
er grundlag for at tage sagen op efter deres egen drift beføjelse. Jeg vurderer
derfor, at der ikke er grundlag for at indhente en redegørelse fra kommunen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1