Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021-8440
Doknr.
498028
Dato
21-12-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 10. december 2021stillet følgende
spørgsmål nr. 102 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen
(SF).
Spørgsmål nr.102:
Vil ministeren oplyse, hvor lave standarder for pleje en kommune selv kan
beslutte – herunder i nødberedskab – før det kan betragtes som brud på
serviceloven?
Svar:
Serviceloven er en rammelovgivning, som fastsætter de overordnede rammer
for kommunernes forpligtelser i forhold til at yde den nødvendige hjælp,
herunder hjælp til personlig pleje, til borgere, som har brug for hjælp hertil.
Serviceloven regulerer ikke det nærmere indhold eller omfang af den konkrete
hjælp. Omfang og indhold af den konkrete hjælp afhænger af den konkrete og
individuelle vurdering af den enkelte borgers behov og ressourcer, som
kommunerne er forpligtet til at foretage. Det følger af kommunernes
forpligtelser på området, at hjælpen skal gives ud fra en social- og
sundhedsfaglig vurdering af, hvad der fagligt er en ordentlig og forsvarlig hjælp.
Lovgivningen fastsætter således ikke hverken en øvre eller nedre grænse for
omfanget af hjælpen til den enkelte borger. Ankestyrelsen har ansvaret for at
behandle de konkrete klager over kommunens individuelle afgørelser om
hjælp.
Kravet om konkret og individuelle afgørelser ud fra den enkelte borgers behov
betyder, at det politisk fastsatte serviceniveau for ældreplejen i den enkelte
kommune, herunder den vedtagne kvalitetsstandard for fx personlig pleje, kun
vil være vejledende. Den enkelte borger vil altid skulle tilbydes en hjælp, der
matcher den pågældendes individuelle behov og ressourcer.
I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at hvis en kommune beslutter at
ændre i sit serviceniveau, og det ændrede serviceniveau kan medføre
ændringer i den aktuelle hjælp, som en borger modtager, så skal der foretages
en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers aktuelle behov og
ressourcer. Jeg vil derudover gerne understrege, at kommunerne ikke må
undlade at give de ældre den nødvendige hjælp.
1