Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2498384_0001.png
10. december 2021
J.nr. 2021 - 8734
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 99 af 17. november 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Christian Vig Houe
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om differencer, der er konstateret i Statsrevisorernes beretning nr. 3/2021 om momskontrollen med EU-handel, til skatteministeren
2498384_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan Skattestyrelsen, om de differencer, der er konstate-
ret i Statsrevisorernes beretning nr. 3/2021 om momskontrollen med EU-handel, jf. SAU
alm. del
bilag
40, kan oplyse, ”at styrelsen finder, at langt de fleste differencer har årsa-
ger, der ikke har konsekvenser for momsprovenuet” (side 21) –
en vurdering Skattestyrel-
sen også har givet til pressen i øvrigt før beretningen blev offentliggjort, jf. artiklen
”Rigs-
revisi-onen
langer ud efter Skattestyrelsens momskontrol: Risiko for store tab” bragt på
jp.dk den 12. november 2021
når det af samme beretning fremgår, at Skattestyrelsen
ikke har nogen dækkende undersøgelse af årsagerne til de mange differencer?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har fået oplyst af Skattestyrelsen:
”Skattestyrelsen
kan ikke genkende, at der er risiko for provenutab i den størrelsesorden,
som Rigsrevisionen indikerer. Der er ikke noget i Skattestyrelsens analyser, der understøt-
ter Rigsrevisionens risikovurdering. Skattestyrelsen anerkender dog, at der er risiko for
provenutab i forhold til moms af EU-handel, men er altså uenig i Rigsrevisionens vurde-
ring af risikoens omfang.
VIES er et fælleseuropæisk statistik- og kontrolsystem, hvor virksomhederne skal angive
værdien af deres EU-salg. Skattestyrelsen anvender ikke VIES til at opkræve moms, men
oplysningerne i VIES anvendes som et af flere værktøjer til at kontrollere, om virksomhe-
derne betaler den moms, de skal.
Skattestyrelsens vurdering af, at de fleste differencer mellem VIES-systemet og momsan-
givelsen ikke har væsentligt provenumæssigt ophæng, er baseret på styrelsens stikprøve-
analyser af regelefterlevelsen, gennemgangen af Rigsrevisionens 71 udvalgte afsluttede
kontrolsager samt erfaringer fra Skattestyrelsens generelle kontrolarbejde. Det er som
følge heraf Skattestyrelsens opfattelse, at der foreligger dækkende undersøgelser, der un-
derbygger denne vurdering.
Skattestyrelsen har i en årrække gennemført flere stikprøveundersøgelser af regelefterle-
velsen, hvori regelefterlevelsen på momsområdet, herunder også moms af EU-handel, be-
lyses. Kortlægningen af regelefterlevelsen er baseret på stikprøveundersøgelser med tilfæl-
dig udvælgelse. Stikprøverne er udvalgt, så de udgør et repræsentativt udsnit af populatio-
nen. I de tilfælde, hvor virksomheden ikke har angivet korrekt, registreres de forskellige
typer af fejl, og den samlede ændring af momsgrundlaget opgøres. Resultaterne skaleres
derefter til hele populationen. I undersøgelserne indgår ligeledes momsfejl relateret til
virksomheders køb fra andre EU-lande. Resultaterne fra undersøgelserne viser, at der er
flere fejl relateret til virksomhedernes håndtering og angivelse af grænseoverskridende
transaktioner. I langt de fleste tilfælde er der dog tale om fejl uden provenumæssige kon-
sekvenser, dvs. fejl hvor en regulering heraf ikke har indflydelse på virksomhedens afgifts-
tilsvar.”
Side 2 af 2